Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hessiske Digler - hessisk Flue - Hessit - Hessonit - Hessus, Helius Eobanus - Hest (astron.) - Hest (Søv.) - Hestbøætten - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hessiske Digler, se Digel.
hessisk Flue (Cecidomyia destrúctor), se
Galmyg.
Hessit (Tellursølv), et regulært, graat,
metallisk Mineral, der bestaar af Tellur og
Sølv (Ag2Te), ofte noget guldholdigt. Det
findes i Savodinski-Gruben i Altai i Stykker af fl.
100 kg’s Vægt, ved Nagyág i Transsylvanien,
ved Arqueros i Chile o. a St.
(N. V. U.). O. B. B.
Hessonit, se Granat.
Hessus, Helius Eobanus (egl. Eoban
Koch), lat. Digter (1488—1540). Han var
Hesser af Fødsel, studerede fra 1504 i Erfurt,
kom 1509 i Tjeneste hos Biskop Hiob v.
Dobeneck i Østpreussen og sendtes 1513 af
denne til Frankfurt a. d. O. for at studere
Jura, men opgav dette Studium til Fordel for
humanistiske Studier i Leipzig. Han blev 1517
Prof. i Latin i Erfurt indtil 1526, da han, p.
Gr. a., at Studenterne udvandrede til
Wittenberg, begav sig til Nürnberg for at blive Lærer
i Poesi og Retorik ved det nyoprettede
Gymnasium. Atter drog Erfurt ham dog tilbage, og
han endte saa sine Dage som Prof. i Marburg.
Han var en Kapacitet som lat. Digter, rex
poetarum kaldtes han af Luther. Han levede
stærkt, var hengiven til Drik, havde valgt
Livsnydelse til Devise. Naar han sluttede sig
til Reformationen, skyldtes det nærmest
Hensynet til egen Fordel. Bl. hans poetiske
Værker, samlede i Eobani Hessi operum farragines
duæ (1539), er især »Sylvae« og »Heroides«
navnkundige, ligesom hans Overs. af Salmerne
og »Iliaden«. Neff har udg. en Del af hans
Værker i 12. Bd af »Lateinische
Litteraturdenkmäler des 15. u. 16. Jahrh.« (1896). (Litt.:
Krause, »H. E. H., sein Leben und seine
Werke« [2 Bd, 1879]; Schwetzell, »H. E.
H.« [1875]).
C. B-s.
Hest (astron.), se 1) Pegasus, 2) Føllet.
Hest (Søv.), et kort Tov, der bærer det Tov
(Trædetov), der anbringes under Ræerne til
Fodfæste for det Mandskab, der skal arbejde
med Sejlene. Den ene Ende af H. er fastgjort
til Raaen, i den anden Ende er indbunden en
»Kovs«, hvorigennem Trædetovet er vist.
C. B-h.
Hestbøætten var en af de mægtigste og
mest ansete Høvdingslægter i Norge i Slutn.
af 13. og 14. Aarh.; den stod i
Slægtskabsforhold til Kongehuset og de mest fremtrædende
Adelsfamilier paa Vestlandet. Om den Aslak af
Finnø, som var Lendermand paa Rogaland i
Olaf Haraldssøn’s Tid og faldt i Slaget paa
Stiklestad som en af Bøndernes Førere, og de
i 13. Aarh. forekommende Baard i Hestbø og
Jon af Hestbø har hørt til Ætten, kan ikke ses.
Som dennes første Mand nævnes Baronen Hr.
Ogmund Sigurdssøn, der var Kong Haakon V’s
Mærkesmand i Hirden og døde 1320. Hans
Sønner, Finn og Ivar Rova, spiller begge
en ret fremtrædende Rolle i Kong Magnus
Erikssøn’s Regeringstid. Finn, der var gift
med en Datter af Baronen Hr. Sæbjørn
Helgessøn fra Ryfylke, blev Befalingsmand i Bergen
og døde 1343. Ivar Rova stod i stor Gunst hos
Kong Magnus, var 1334—35 Drotsete i Norge,
men gjorde 1338 sammen med en Del andre
misfornøjede Stormænd Oprør mod Kongen,
som nødtes til at indgaa paa deres Fordring
om Rigsstyrets fremtidige Ordning. Han synes
at være død i den store Mandedød 1349—50.
Hr. Finn’s Søn Ogmund til Hestbø var
Drotsete 1366—71 og 1381—87 og døde i Halsnø
Kloster 14. Apr. 1388. Hans Ægteskab med
Katharina, Hr. Knut Algotssøn’s Datter og den
hellige Birgitte’s Datterdatter (d. 1407), var
barnløst, og Ætten uddøde med ham.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Heste (Equidæ) kaldes den Fam. af
perissodaktyle Hovdyr, der skilles fra alle andre ved
kun at have den midterste Taa, Nr 3, paa hver
Fod udviklet, derfor ogsaa tit kaldet de
Enhovede (Solidungula) og opstillet som en
egen Orden. De træder kun paa Jorden med
det af en bred afrundet Hov omgivne yderste
Taaled. Taa Nr 2 og 4 mangler ganske, men
deres Mellemfodsknogler er hos de nulevende
Former til Stede som en tynd Bensplint.
Tandformel 3+(1)+4+3/3+(1)+4+3. Fortænderne er
kraftige, mejselformede med en tværoval dyb,
tragtformet Fold paa Tyggefladen og sidder i
tæt sluttet Række, dannende et kraftigt
Kniberedskab til Afrivning af Græs; derpaa følger et
langt tandløst Rum, hvor der i alt Fald hos
Hannen sidder en lille kegleformet
Hjørnetand. Kindtænderne, af hvilke den første er
rudimentær og falder tidlig ud, er høje og
firsidet prismatiske, Rødderne lukkes sent, og
 |
| Hestens amerikanske Stamfædre (efter Marsh). A Hest; B Pliohippus (Hippidium); C Anchitherium; D Mesohippus; E Orohippus (Hyracotherium). 1. Kolonne: Forfødder; 2.: Bagfødder; 3.: Underarme; 4.: Skinneben; 5., 6. og 7.: Kindtænder sete fra Siden og fra oven. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
