Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
m’s Højde, store smukke Dyr, i det hele mere
hesteagtige og hurtigere end den raskeste H.
Tam-H. (E. caballus) oftest med lange
Mankehaar og mindre Hoved; jævnlig ses Individer
med mørk Rygstribe og nu og da med
Antydning af Striber paa Skuldre og Ben; var
allerede tæmmet i Europa i forhistorisk Tid, senere
vistnok blandet med asiatiske tæmmede
Hesteracer, indførte over Grækenland og Italien; nu
udbredt over hele Verden, de koldeste Dele blot
undtagne, spaltet ud i en Uendelighed af Racer,
stærkt varierende i Størrelse. Findes næppe
nogetsteds som opr. vildtlevende; dog findes i
Centralasien Tarpanen, ogsaa en ægte H.,
men den er sikkert kun ligesom Mustangen
i Amerika en forvildet Form af Tamhesten.
Ogsaa i Australien fandtes vildtlevende H., dog
sikkert kun Efterkommere af forvildede
europæiske H. En opr. Hesteart findes dog
vildtlevende i Centralasien, nemlig den lille
Przevalsky-H., opkaldt efter den berømte russ.
Opdagelsesrejsende, der først fandt den paa
en Rejse 1877. Det er en ægte H. med
Hornknuder baade paa For- og Bagben og med
brede Hove; dog begynder de lange Halehaar
først midt nede paa Halen. Manken er kort og
opret og Pandelok mangler; Ørene smaa; hele
Kroppen rødlig graahvid, lysere paa
Undersiden; Rygstribe mangler.
Uddøde H. Sikkert intet andet Sted
kender man en saa fuldstændig Rk. Former, der
oplyser en nulevende Pattedyrfamilies
geologiske Udviklingshistorie, som her, og efter at
Amerikaneren Marsh 1879 opstillede »H.’s
Stamtræ«, har ny Fund stadig forøget Antallet
af Former og fyldt adskillige Huller, saa at
der nu er en ret jævn Overgang fra de ældste
til de yngste Led i Rækken. De første Former,
der med Sikkerhed kan finde Plads her,
henføres til Familien Phenacodidæ, kendt fra
Amerikas ældre Eocenlag, hvor hele den
uddøde primitive Pattedyrorden, Condylarthra
hvortil de hører, er saa rigelig
repræsenteret. Det er femtaaede Taagængere med
knudrede Kindtænder af Slægterne Protogonia
Cope og Phenacodus Cope, hvorom det her
drejer sig. Fra dem er der kun et Skridt til
Hyracotheriidæ, den ældste Fam. af
uparrettaaede (perissodaktyle) Hovdyr, Former af
Rævestørrelse, med knudrede Kindtænder, 4
Tæer fortil, 3 bagtil. Det er Arter af
Hyracotherium Owen, der af Marsh under Navnene
Eohippus og Orohippus sættes nederst i H.’s
Stamtræ. Fra denne Slægt, der findes baade i
den gl. og ny Verden, kan det ældste Led af
Hestefamilien (Equidæ) næppe skelnes. I
Europa levede Slægten Pachynolophus Pomel
endnu ind i Oligocentiden, da den afløstes
af Palæotherium Cuv., af Tapir-Størrelse med
Emailfolder i Kindtænderne; med
Oligocentiden dør denne Formrække ud. Imidlertid
udvikler Familien sig i Amerika paa ganske
parallel Maade fra Former med 3—5 Fortæer,
Ephippus Marsh, gennem Mesohippus Marsh,
begge oligocene, til den miocene Anchitherium
Meyer = Miohippus Marsh, Dyr af
Faarestørrelse med 3 Fortæer, af hvilke Sidetæerne er
meget kortere end Midttaaen og kun netop
rører Jorden. Fortænderne er her med Fold som
hos Nutidshesten, og Kindtænderne viser ved
Slid tydelige Emailfolder, men afslutter tidlig
Væksten med en tydelig afsat Rod, medens de
flg. Former faar stadig længere Tænder, der
først sent lukker sig i Roden, og faar stadig
dybere Dale i Tyggefladen; disse Dale fyldes da
med Cement, og idet de faar en mere bugtet
Emailbegrænsning, nærmer Tandformen sig
mere og mere til Nutidens Hestetænder. Samtidig
reduceres den første Kindtand stadig mere, og
Hjørnetænderne aftager i Størrelse, medens de
to Sidetæer bliver stedse svagere baade fortil
og bagtil. Saaledes gaar Udviklingen fra
Anchiterium med dens mange amer., kun een
europæisk Art videre gennem Merychippus Leidy
og Protohippus Leidy, amer., pliocene Former
af Æselsstørrelse til selve Hesteslægten, Equus
L. Denne optræder i Slutn. af Pliocentiden i
Amerika og breder sig i de flg. Tider ud over
alle Verdensdele undtagen Australien. Dog
forsvinder den helt i Amerika, medens talrige
Arter færdes paa Stepperne i den gl. Verden,
hvor den f. Eks. i Europa levede talrig i
Stenalderen, ivrig jaget af Datidens Folk. Maaske
var der fl. Arter, men i Alm. regnes der kun
een, Equus fossilis, næppe artsforskellig fra
Tamhesten E. caballus L. Foruden de i det
foregaaende nævnte findes endnu fl. uddøde
Hesteformer. Saaledes Hippotherium Kaup =
Hipparion Christol, omtr. samtidig med
Protohippus og meget lgn. denne, baade fra den
gl. og ny Verden. En ind. Art H. antilopinum
Uddøde Hesteformers Udbredelse
i Tid og Rum.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
