Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Hofstuterier«) producerer det størst mulige Antal af
Landbeskelere, som i Bedækningstiden
fordeles til Bedækningsstationer. Den øvrige
Tid af Aaret samles Landbeskelerne i
»Hingstedepoter«, hvor de bliver tilredne og tilkørte,
ja i mange Stuterier underkastes de en
ligefrem Træning under Rytter ell. for Vogn.
Ved Siden af den gl. Kunstavl i
Hofstuterierne har der i Løbet af de sidste 2—30O Aar
udviklet sig en ny, støttet paa Væddeløbet.
Denne Avl begyndte i England, men har for
længst bredt sig til det øvrige Europa og
derfra til alle andre civiliserede Lande Kloden
over, saaledes at den engelske Væddeløbshest
nu om Stunder spiller ganske den samme Rolle
i den moderne »Halvblodsavl«, som den
spanske H. i sin Tid gjorde det i Hofstuteriernes
og den »høje Skoles« Blomstringsperiode.
Største Delen af Nutidens talrige Halvblodsformer
er jo dannede ved en enkelt ell. en gennemført
Krydsning (se Husdyravl) mellem Hopper
af de mere ell. mindre grove Landracer og
eng. Fuldblodshingste.
Men Avlen af svære Trækheste har
ogsaa gjort meget betydelige Fremskridt, navnlig
i Løbet af 19. Aarh. Med Hoveriets Afskaffelse
tvinges Herremanden til at lægge sig efter
større og bedre Arbejdsheste. Langsomt, men
sikkert følger Bønderne efter, og lidt efter lidt
glider Avlen over paa deres Hænder, fordi de
i deres smaa Brug langt lettere end paa
Herregaardene kan indrette sig paa at arbejde med
den drægtige Hoppe og de opvoksende
Ungheste. Derved formindskes selvfølgelig
Produktionsomkostningerne i meget betydelig Grad.
En lang Tid er Maalet for Trækhesteavlen
Produktionen af en H., afpasset efter selve
Landbrugets Krav, altsaa en mellemstor, fyldig
og trivelig, letgaaende H. Den i Byerne
opblomstrende Industri sluger imidlertid fl. og fl.
H.; og med den gode Kundes Ret til at faa
Indflydelse paa selve Varen lyder der fra
Industriens Side stadig Klager over, at H. ikke er
svære nok. I de Lande, hvor Avlen drives
rationelt, har Landmændene derfor
efterhaanden udviklet de stedlige Trækracer til en
Størrelse og Legemsmasse, som i og for sig langt
overgaar det for selve Landbruget tjenlige,
men som gør det muligt for Opdrætterne at
udrette Markarbejdet med de unge (2—4 Aars)
H., som derefter kan sælges til de større Byer.
Paa den Maade er de forsk., ofte aldeles
kolossale (belg., fr. og eng.) Trækhesteracer
opstaaede og udviklede. — Dette er i korte
Træk Hesteavlens Historie. Naar man nu
tilbagekalder i Erindringen den store Udbredelse,
H. i geografisk Henseende fra første Færd
har haft, den lange Tid, der er hengaaet, siden
Tæmningen fandt Sted, den yderst forsk. Brug,
Mennesket i Tidens Løb har gjort af den,
forstaar man den Mangfoldighed af Variationer
(Racer), under hvilke Hestetypen nu
præsenterer sig, med umærkelige Overgange, lige fra
de smaa Pit-Ponies, der henlever deres Liv i
Kulgrubernes triste Mørke, til de kæmpemæssig
store Karreheste, som langsomt slæber de
tungtbelæssede Vogne gennem Londons City.
Alle disse Hesteracer lader sig ikke
gruppere efter et zoologisk System; thi vel
mener man at kunne skelne i ethvert Tilfælde
to Varieteter mellem Diluvialtidens vilde H.,
en større og sværere, smalpandet, occidentalsk
Type og en mindre og spinklere, bredpandet
orientalsk, men selv om det er sandsynligt, at
Mellemeuropas Trækhesteracer mere ell.
mindre direkte lader sig føre tilbage til den
occidentalske, grovknoglede Varietet, medens vore
lettere, ædle H. maa udledes af den
bredpandede orientalske, er de to Typer dog nu saa
stærkt sammenblandede, at man ikke derpaa
kan basere nogen Inddeling. I det flg. vil de
Racer, som gøres til Genstand for Omtale, blive
grupperede under: I. Landracer: saadanne,
som er udviklede og vedligeholdte væsentlig
ell. udelukkende ved de stedegne Natur-,
Brugs- og Plejeforhold, og II: Kunstracer:
saadanne, som er fremgaaede af en mere ell.
mindre fjern, men planmæssig Krydsning
understøttet af en systematisk ordnet Dressur og
en særlig omhyggelig Pleje.
I. Landracer. A. Lette H.
1) Orientalske H. er Fællesbetegnelsen
for alle de asiatiske og nordafrikanske
Hesteracer; at disse paa et saa stort Landomraade
med saa vekslende Naturforhold og hos Folk
med en saa forskellig Kultur, som
Tilfældet er, maa optræde med mange Typer,
er ret indlysende. Vi deler dem derfor i
flere større Grupper: a) De
centralasiatiske H., ofte slaaede sammen
under den mindre heldige Fællesbetegnelse,
Tatarheste. Iflg. nyere russ.
Undersøgelser maa alle disse H. anses for nær beslægtede.
Der findes nemlig ganske jævne Overgange fra
den lille, kluntede, kortbenede α)
mongolske Kleppert gennem den β)
kirgisiske Steppehest til den forholdsvis store
og ædle γ) turkmeniske »Argamak«
(»Fuldblodshest«). Naar undtages den
turkmeniske H., som nyder en forholdsvis god
Forplejning hos de i russ. Turkestan bosiddende
Folk og derfor ogsaa er temmelig stor, indtil
1,70 m høj, holdes de fl. andre H. i
Centralasien i halvvilde Flokke (Tabuner), med hvilke
de nomadiserende kirgisiske og mongolske
Stammer vandrer om paa de udstrakte Stepper
mellem det kaspiske Hav og det egl. Kina. At
Dyrene under disse Forhold, hvor de saa at
sige er overladte til sig selv, ofte lider Nød, er
ret naturligt. Om Sommeren er det Heden,
Støvet og Fluerne, som plager dem, om
Vinteren Kulden og Sneen, som gør det vanskeligt
ell. umuligt for de ulykkelige Dyr at finde
tilstrækkelig Føde til Livets Ophold. I strenge
Vintre gaar undertiden Tusinder af H. til
Grunde under de voldsomme Snestorme. Disse
Steppeheste er derfor temmelig smaa (knap
1,57 m) og smalle af Bryst, men tørre og
senestærke af Ben, hurtige og meget udholdende i
deres Bevægelser, nøjsomme og utrolig
haardføre. De egner sig derfor fortræffelig til
Remontering af let Rytteri, og fl. af de russ.
Kosakregimenter er da ogsaa beredne paa
Kirgiserheste. Der er ingen Tvivl om, at de
ogsaa vil komme til at spille en Rolle paa det
mellem- og vesteuropæiske Marked,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
