Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Island er det Land, som i Forhold til sit
Indbyggerantal er rigest paa H. Medens vi her i
Danmark — som m. H. t. Forholdet mellem
Indbyggertallet og Hestebestandens Størrelse
staar Island nærmest — har c. 200 H. pr 1000
Mennesker, er det tilsvarende Hestetal for
Islands Vedk. over 500. 1916 fandtes paa Island
c. 49000 H. Islænderne kan derfor uden
Vanskelighed undvære 4—5000 H. aarlig til
Udførsel. Tidligere gik Flertallet af de
udførte H. til England og Skotland, hvor de
sammen med smaa russiske Heste,
Shetlands-Ponier og andre Smaaheste finder
Anvendelse i Kulgruberne (»Pit-Ponies«). I de
senere Aar — navnlig fra det Tidspunkt, da
Verdenskrigen og dens Følger standsede
Udførselen fra Rusland — har imidlertid islandske
H. i stigende Tal afløst »Russerne« her i
Landet, og de har gjort udmærket Fyldest, ikke
blot hos de kjøbenhavnske »Smaakørere«, men
ogsaa i Husmandsbrugene. Prisstigningen har
da ogsaa været meget stærk, forholdsvis
stærkere end paa vore egne H. — Paa
Færøerne findes en lgn. Ponyrace, som væs. finder
Anvendelse ved Gødningens Udbæring om
Foraaret og Tørvens Hjembringning om
Sommeren. H. spiller dog ikke nogen stor Rolle paa
Færøerne. Bestanden udgør kun godt 600 Stk.
B. Trækhesteracerne.
1) Den belgiske H. hørte allerede
i Riddertiden til de sværeste og mest
berømte. Belgien egner sig særdeles godt
til Opdrætning af en svær H., men de
idelige Krige og Fremmedherredømmet har
skadet Avlen meget. Det er først, efter
at Belgien 1830 blev en selvstændig Stat,
at man med Kraft har kunnet kaste sig over
Hesteavlen. Denne har selvfølgelig atter lidt
meget under Verdenskrigen, men saavidt man
kan skønne, er Tabene af Avlsdyr dog ikke
uoprettelige. Ikke faa Avlsdyr havde
Opdrætterne faaet bragt i Sikkerhed i Holland inden
den fjendtlige Invasion, og en Del af de røvede
H. har Tyskerne senere maattet levere tilbage
igen. Der fandtes tidligere to Trækhestetyper
i Belgien: den meget store, temmelig slappe og
mindre velbyggede a) flanderske H., som
opdrættedes væsentlig i den belgiske Marsk,
og den mindre, noget forædlede og derfor
ogsaa mere tørre, mere energiske b)
Ardenner-H. I de senere Aar er disse to Typer
smeltede mere og mere sammen og gaaede op
i den moderne belgiske Trækhest, c)
Brabanter-H., som udmærker sig ved sin
sluttede Kropbygning, store Dybde og Bredde, sit
ualmindelig kraftige Bagparti, sine tørre Ben
og forholdsvis lette Bevæigelse (Fig. 5). Løden
veksler, men den røde Farve breder sig stærkt,
og inden for de forsk. Lød er der mange
skimlede. Efterhaanden er det lykkedes
Opdrætterne at faa rettet de fleste af de mindre
tiltalende Bygningstræk, som Brabanterhesten
havde taget i Arv fra den gl. flanderske Race.
Men endnu ser man ikke faa Dyr med krogede
Haser — en, særlig for en Trækhest, væsentlig
Fejl — og det store, grove Hoved med de vidt
ansatte og ofte daarligt førte Øren, ligesom den
meget svære, spækkammede Hals, som de fleste
belg. H. er udstyrede med, pynter selvfølgelig
ikke. Dog, selv med Fejlene hævder Belgieren
sig som en af vor Tids mest typiske og bedste
Trækheste. I den ofte haarde Konkurrence
med andre Landes svære Racer har den næsten
altid sejret. Her i Europa er den blevet
foretrukket allevegne, hvor det gjaldt om at vinde
nyt Land for Trækhesteavlen, ell. hvor man
ønskede at ophjælpe denne med nyt Blod,
saaledes t. Eks. i Rhin-Provinsen, Østerrig, Sverige
og ogsaa her i Landet (Sjælland og Fyn).
Hesteavlen er en vigtig Faktor i Belgiens
økonomiske Liv. Ikke blot kræver det meget
intensivt drevne belg. Landbrug, den højt udviklede
Industri og Forretningslivet en Mængde
Arbejdsheste, men Belgiens Hestehandel med
Udlandet er ogsaa af stor Bet. Med en
Hestebestand, som 1914 ikke var halv saa stor som
Danmarks, har Belgierne aarlig kunnet udføre
lige saa mange ell. endog fl. H. end vi og til
betydelig højere Priser. For at
Sammenligningen kan blive retfærdig, maa det imidlertid
erindres, at Belgiens store Hesteudførsel ikke
er nogen Overskudsudførsel. Tværtimod var
den belg. Hesteindførsel før Krigen steget
saaledes, at den var omtr. dobb. saa stor som
Udførselen, der svingede mellem 25—30000 Stkr
aarlig. Ganske vist udgjorde billige
Slagteheste fra England langt de fleste af de indførte
Dyr, men der var dog mellem disse ikke saa
faa, som atter blev udførte som belg. Heste. Og
naar Talen er om den høje Gennemsnitspris,
maa det ikke glemmes, at der fra Belgien
sælges mange kostbare Avlsdyr, medens meget faa
saadanne udføres her fra Landet. Alligevel
bliver den Kendsgerning staaende, at de belg.
H. længe har været vore jyske H. overlegne
i Konkurrencen paa det tyske Marked, og at
der i Belgien drives en Hesteavl, som er mere
lønnende end noget andet Lands.
2) Østerrigske Trækheste. I
Salzburgs og Steiermarks Bjergdale opdrættes en
Trækhestetype, den noriske Race, som,
hvad Bygning angaar, staar de belg. meget
nær. Allerede i Romertiden var H. fra denne
Provins (Noricum) bekendte som stærke
Bjergklepperter, og disse har i Tidens Løb udviklet
sig til de i hele Sydtyskland og Østerrig saa
bekendte, tidligere oftest sort-, brun- ell.
rødskimlede, nu jævnlig brune Pinzgauer-H.,
saaledes kaldede efter det Distrikt, hvorfra de
bedste og renest trukne Individer kommer.
3) Franske Trækheste. Lige op ad den
belg. Grænse i fr. Flandern og i Picardiet
 |
| Fig. 5. »Favori«, belgisk Hingst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
