Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opdrættes en Hesterace, som i alt væsentligt
ligner den belg. Det er a) Boulogneser-H.,
der har faaet sit Navn efter Egnen omkr.
Boulogne, hvor den opdrættes i sin mest typiske
Skikkelse. Den kan dog ikke maale sig med
Brabanter-H. i Henseende til Dybde og Bredde.
Mere bekendt udenfor sin Hjemstavn er en
anden fransk Trækhest, b)
Percheronen (Fig. 6). Den hører til samme
Grundtype som de foran nævnte H., ogsaa den
graaskimlede Lød og de glathaarede Piber har
den tilfælles med disse. Krydsning med
orientalske H. har dog i Begyndelsen af 19.
Aarhundrede gjort Percheron-H. lettere og givet
den et mere ædelt Tilsnit. Indtil 1870’erne
maatte Percheronen da ogsaa karakteriseres
som en let Trækhest, der var meget søgt til
Postkørsel (le Percheron postier),
Omnibuskørsel o. a. »Trækarbejde i Trav«. I de senere Aar
har imidlertid Markedets Krav, og ikke mindst
de amerik. Opkøberes stadige Forlangende om
mere Masse, opmuntret Opdrætterne til at
foretage deres Udvalg af Avlsdyrene med særligt
Henblik paa disses Størrelse og Vægt. Derved
er Percheron-H. tiltaget i den Grad i Masse,
at den i saa Henseende fuldt ud kan maale sig
med Boulogneseren, som den overgaar i
Retning af harmonisk Bygning, tørt Præg og god
Bevægelse. Racen er forøvrigt ikke gl. Som
Navnet antyder er den dannet i det frugtbare,
gl. Landskab »le Perche«, som i en
Halvkreds skyder sig V. omkr. Paris. I disse Egne
spillede endnu i forrige Aarh.’s første
Fjerdedel Kvægavlen den vigtigste Rolle ved Siden
af Korndyrkningen. Lidt efter lidt kom
Bønderne imidlertid ind paa at opføde,
»percherisere« Føl og Ungheste, indkøbte i de
hestetillæggende Nabodistrikter. Senere gik de saa
over til selv at drive Hesteavl. Frugten af denne
er den meget tiltalende Percheron-H., som
allerede har bredt sig stærkt paa fl. af de gl.
fr. Trækhestetypers Bekostning og endogsaa
truer Avlen af ædle H. i Normandiet. Udenfor
Frankrig har Percheronen været stærkt
benyttet som Avlsmateriale i de amerik. Fristater,
hvor den har haft grundlæggende Bet. for
Trækhesteavlen.
4) Engelske og skotske
Trækheste. I Begyndelsen af 19. Aarhundrede var
den a) store sorte Karrehest fra
Lincolnshire berømt som Datidens sværeste
Trækhest. Den er nu forsvundet, idet den er gaaet
op i den moderne b) Shire H., saaledes
kaldet, fordi Racen har udviklet sig i de
midtengelske Grevskaber, the shires, Shire-H. (Fig.
7) er den største og mest imponerende af vor
Tids Trækheste, men den er tungere end
Belgieren og ikke saa trivelig som denne. Den er
derfor ogsaa forholdsvis dyr at arbejde med.
Farven er hyppigst brun ell. sort med store
Aftegn og Piberne saa stærkt behaarede, at
Hoven ofte helt skjules. Der findes i England
endnu en Trækhesterace, den røde, glatbenede
c) Suffolk-Punch, som endnu indtil
Midten af 19. Aarh. havde en forholdsvis stor
Udbredelse. Det var en H., som ved sin
Middelstørrelse og fremtrædende Trivelighed var
særlig egnet for det den Gang endnu
blomstrende eng. Landbrug. Med dettes
Tilbagegang har Suffolk-H. mistet en væsentlig Del
af sin Mission, thi den er ikke hverken stor
nok ell. stærk nok til at tage Kampen op mod
Shire-H. i Industriens Tjeneste. Suffolk-H.’s
Piber er desværre ikke blevne føre i samme
Grad, som det er lykkedes at faa Kroppen
udviklet i Dybde og Bredde. Til Misforholdet
mellem Kroppen og Benene hentyder
Øgenavnet Punch (en lille, tykmavet, tyndbenet
Fyr, Figur fra Marionetteatret). Langt større
Bet. har den skotske d) Clydesdale-H. fra
Engdragene langs Clyde-Floden. Det er en gl
Race, som imidlertid navnlig i 19. Aarh. er
forbedret og udviklet ganske betydelig i
Størrelse og Masse ved Krydsning med den eng.
Shire-H., som den derfor ogsaa ligner meget.
Den er dog foreløbig ikke saa stor, ikke saa
massiv som Shire-H., men til Gengæld er
Bevægelsen lettere og friere. Ligesom de fr. og
belg. Trækheste bliver disse eng. og skotske H.
meget benyttede uden for deres Hjemland til
Ophjælpning af Trækhesteavlen. I Kanadas
Trækhesteavl spiller Clydesdale-H. en lgn.
Rolle som Percheronen i de forenede Stater.
II. Kunstracer. A. Den gamle
Kunstavls ypperste Frembringelse, den
berømte sp. H., er der ikke meget tilbage af.
I selve Spanien er den under den alm.
Tilbagegang og den om sig gribende Faare- og
Muldyravl saa at sige helt forsvundet. Den nuv.
sp. H. er i ethvert Tilfælde kun en svag
Afglans af Fortidens ædle Andalusier. Og
paa lgn. Maade er det gaaet i Italien, hvor sp.
H. indførtes, og hvor Avlen dreves efter
andalusisk Mønster under Spaniens Glansperiode i
16. og 17. Aarh. En yppigere Ernæring gav
 |
| Fig. 6. Percheron Hingst. |
 |
| Fig. 7. »Rokeby Harold«, Shire-Hingst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
