Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navnlig de i Lombardiet trukne H. en
betydelig Størrelse, medens samtidig den knejsende
Holdning og de høje paraderende Bevægelser
blev fastholdte. Og ligesom den sp. H. var
Datidens Ideal af en Ridehest, blev disse
sp.-ital. H., Neapolitanerne og H. fra
Polesina, Mønsteret for store Vognheste.
De eneste nogenlunde bevarede Levninger af
disse fordums saa berømmelige Hestestammer
fandtes i de tidligere kejserl. østerr.
Hofstuterier i Kladrub (Böhmen) og Lipizza (Karst ved
Triest). Den snart 300-aarige a) Stamme i
Kladrub afgav de fra Wiens Gader kendte
store, sorte ell. hvide, krumnæsede Hingste,
som med deres stærkt rejste Hals og
gravitetiske Manerer gjorde Figur for de kejserlige 6-
og 8-spændige Karosser (Fig. 8). b)
Lippizzaner-Stammerne er i Tidens Løb blevne
temmelig stærkt krydsede med orientalske H.,
men de har dog fremdeles bevaret saa meget af
den sp. H.’s Smidighed, at man i »den spanske
Rideskole«, som indtil Verdenskrigens Udbrud
pietetsfuldt blev opretholdt i Wien, kunde se
dem udføre deres Ballotader og Kaprioler.
B. Moderne Kunstavl, a) I England har
Lysten til Væddemaal meget tidlig — endogsaa
før Korstogenes Tid — givet sig Udslag i
Vædderidt. Det er dog først meget senere
under Dronning Elisabeth (1558—1603) og hendes
Efterfølger Jakob I’s Regering (1603—25), at
planmæssige Kapløb fandt St. Spanske,
berberske, tyrkiske o. a. østerlandske H. var dengang
paa Moden i England ligesom andensteds. Det
var da disse Dyr, man opr. benyttede ved
Væddeløbene, og lidt efter lidt begyndte man
at danne Stammer efter de Hingste, hvis
Afkom udmærkede sig ved den største
Hurtighed. Ret naturligt gjorde de orientalske H. sig
stærkere gældende end de sp., her, hvor det
var Hurtighed og ikke Samlingsevne og
Smidighed, det kom an paa. Der blev derfor i sidste
Halvdel af 17. Aarh. og Beg. af 18. indført et
ret betydeligt Antal østerlandske Hingste, som
man dels parrede med de faa indførte
orientalske Hopper, dels benyttede til Krydsning
med de forhaandenværende mere ell. mindre
højt forædlede Hopper af Landets Riderace.
Mellem de indførte orientalske Hingste var der
3, som fik særlig Bet. for Avlen. Det var
Byerly’s Tyrker (indført 1689 og opkaldt
efter sin Ejer, Kaptajn B., som en Tid brugte
den som sin Tjenestehest), Darley’s Araber
(indf. omkr. 1700 af en Købmand D., som over
lod den til sin Broder, en Yorkshire-Farmer)
og Godolphin’s Berber (indført omkr.
1729 fra Frankrig, hvortil den var kommet
som en Gave til Ludvig XV, som imidlertid ikke
satte Pris paa Hingsten og lod den sælge; i
England havnede den hos Jarl Godolphin). Af de
nævnte Hingste er det Darley’s Araber, som
gennem sin Sønnesøns Sønnesøn, Eclipse (f.
1764) har faaet Hovedindflydelsen som Stamme-
og Racedanner. Af det, opr. temmelig brogede
Materiale er den nu saa berømte engelske
Væddeløbs- eller Fuldblodshest
fremgaaet ved en meget rigelig og kraftig
Ernæring, tidlig: »Træning« og et omhyggeligt
Udvalg, væsentlig baseret paa Ydelserne paa
Væddeløbsbanen. Udtrykket Fuldblod, pur
sang, er altsaa ikke absolut korrekt, thi rent
ublandet orientalsk Blod flyder der ikke i den
eng. Væddeløbers Aarer. Englændernes
Betegnelse thoroughbred er for saa vidt heldigere
valgt, som man nu efter saa lang Tids rationel
Avl med god Føje kan betegne denne som
»gennemført« (Fig. 9). Fra først af har Typen
været overvejende orientalsk, men den
ensidige Benyttelse af H. til Væddeløb paa flad
Bane har lidt efter lidt forandret Formen.
Bygningstræk, som betinger Ligevægt og
Smidighed, er vegne for saadanne, som giver de
bedste Betingelser for den størst mulige Hurtighed
i Firspring. Den stærke Fodring har øget
Størrelsen, men samtidig er den eng.
Fuldblodshest blevet mere højbenet og foroverhængende
af Holdning. Og Orientalernes i Reglen gode
Sindelag er under Kapløbenes Ophidselse
blevet afløst af et kun alt for ofte nervøst, heftigt
Temperament. Fuldblodshesten er i det hele
taget ikke formet efter det praktiske Livs
Krav, men har alligevel en overmaade stor
Bet. Den ejer nemlig Egenskaber, Energi og
Hurtighed i et saadant Overmaal, at den kan
give deraf til sit Afkom med mindre ædle H.
Det er som Forædlingsmateriale i
Krydsningsavlen, at Fuldblodshesten spiller sin store Rolle.
Uden det eng. Fuldblod vilde det ikke være
muligt at fremstille de mange
Halvblodsformer, som Markedet nu kræver.
Af engelske Halvblodsheste skal
først nævnes, α Jagthesten (the
hunter), dannet for Englændernes
Yndlingssport Rævejagten til H. (hunting). Man
har hos Jagthesten slaaet noget af paa
Hurtigheden til Fordel for større
Samlings- (Spring-) evne, større Udholdenhed og
Styrke til at gaa med en forholdsvis stor Vægt,
men Avlen har for øvrigt hidindtil ikke været
 |
| Fig 8. »Napoleone-Solano«, Kladruberhingst. |
 |
| Fig. 9. »Champignole«, engelsk Fuldblodshingst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
