Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ledet efter bestemte Principper ud over det,
at man som Regel har valgt Hingsten mellem
Fuldblodshestene, og det er derfor heller ikke
lykkedes at fæstne nogen egl. Type. Forsøg i
denne Retning er gjorte, men foreløbig træffer
man mellem Jagthestene en Uendelighed af
Afskygninger lige fra højt forædlede,
Fuldblodet meget nærstaaende Dyr, passende for
Damer og lette Ryttere, til store kraftige H., i
Stand til at følge Hundene med en Rytter af
100 kg’s Vægt. Som det er at vente, giver
Avlen meget Vrag, og en god Hunter er derfor
kostbar. De bedste Jagtheste kommer fra
Irland, hvor de store Græsarealer og det milde
Klima tillader, at Dyrene tilbringer saa at sige
hele deres Ungdom i det Fri og tidlig faar
Lejlighed til at øve sig i Spring over naturlige
Hindringer som Hegn, Volde og Grøfter. De
Dyr, som ikke tilfredsstiller de strenge
Fordringer til en god Jagthest, finder Afsætning
som Militærheste — i Irland køber saaledes
adskillige af de europæiske Stater, bl. a. ogsaa
Norge og Danmark, deres Rytteriremonter —
ell. de gaar i Markedet som lette Køreheste i
alle mulige Former. Men dermed er Trangen
til større Køreheste, Karetheste, ikke
tilfredsstillet. I Midtenglands frugtbare Counties har
der da ogsaa fra gl Tid af været drevet en
saadan Avl, som endogsaa har naaet en vis
Berømmelse. Det er de store, brune,
gennemgaaende højbenede, men ganske kønne β)
Yorkshire-H. (Cleveland bays og
Yorkshire coaching horses), hvis Blomstringsperiode
falder i Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh. (Fig.
10); siden den Tid har de været deres
Undergang nær p. Gr. a. en temmelig planløs
Krydsning med Fuldblod. De har været anvendte
efter en ret stor Maalestok som
Forædlingsmateriale de fl. St., hvor man har lagt sig efter
Avlen af store Køreheste (Normandiet,
Oldenburg). I Danmark blev de ogsaa benyttede
under Krydsningsforsøgene i 1820’erne og
1840’erne. Af eng. Halvblodsheste skal her endnu
kun omtales γ) Hackney-Typen (Fig. 11),
som repræsenterer den lette Køre- og Ridehest
til Landevejsbrug (»Roadster«). Hackney’en har
opr. hjemme i Norfolk (Norfolk Trotter),
men har efterhaanden bredt sig op i
Midtengland (Yorkshire-Hackney’en).
Yorkshire-H. er stærkere krydset med Fuldblod og
derfor ogsaa mere ædel og gennemgaaende
noget større, men ogsaa mindre dyb og bred
end den opr. Norfolk-Hackney. Hackney-H. er
forholdsvis smaa, men velbyggede og udmærker
sig ved en aldeles imponerende høj og
fremgribende Travbevægelse, og de har derfor været
meget søgte som Avlsdyr, hvor man har ønsket
at give Halvblodstyper mere Dybde og Bredde
og navnlig mere »Aktion« (Normandiet,
Ungarn. Indien, Amerika).
b) Mellem de franske Halvblodsheste
er Anglo-Normannen den mest kendte.
Der fandtes i Normandiet i tidligere Tid et
stort, temmelig groft Hesteslags, Efterkommere
af de gl. normanniske Stridsheste. Ved en
udstrakt Anvendelse af eng. Fuld- og
Halvblodsheste er det i Løbet af 19. Aarh. lykkedes at
omforme den gl. Hestebestand til to
nogenlunde faste Typer: den store, velbyggede
Kørehest (le carossier) med den smukke Holdning
og kraftige, høje Travbevægelse og den noget
mindre, men ædle og hurtige fr. Traver (le
trotteur) (Fig. 12). Nogen væsentlig Forskel var
der ikke paa Vognhestenes og Travernes
Afstamning. Blodblandingen var omtr. den
samme i begges Aarer. Betegnelsen Carossier fik
de Dyr, som var for store og ikke hurtige nok
til at gøre sig gældende paa Banen. Ret til
Traver-Navnet har endnu fremdeles enhver H.,
som i 3-Aars Alderen kan opnaa en
Kilometer-Rekord af 1,46. I Betragtning af, at der her er
Tale om forholdsvis store H., som rides i
Løbene, og at disse strækker sig over 4 km, maa
Ydelsen kaldes god. I samme Grad som
Automobiler har afløst de hesteforspændte Kareter, er
Markedet for Luksus-Vognheste naturligvis
skrumpet ind, og dermed har den tidligere saa
berømte anglo-normanniske Carossier faaet
sit Banesaar. Det vil næppe vare længe, inden
dens Saga er endt. Nu er det Traveren, som
spiller Hovedrollen i Halvblodsavlen, ikke blot
 |
| Fig. 10. »Salisbury«, Yorkshire-Coaching-Hingst. |
 |
| Fig. 11. »Danegelt«, Hackney-Hingst. |
 |
| Fig. 12. Fransk Traver. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
