Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i det tidl. Østerrig-Ungarn drevet en meget bet.
Halvblodsavl, i hvilken baade orient. og eng.
Fuld- og Halvblodsheste blev benyttede efter
en udstrakt Maalestok. Nogen fast
Halvblodstype kan man ikke paavise uden for
Stuterierne, hverken i Østerrig ell. Ungarn. Selv de
for deres elegante, høje, meget hurtige og
udholdende Trav saa bekendte Juckere er af
meget forsk. Oprindelse (Navnet afledes af det
alamanniske Juck: Tilløb, Spring; jucken: løbe,
springe). Halvdelen af det tidligere Østerrigs
Hestebestand fandtes i Galizien og bestod af
smaa, stærkt forædlede, men tarveligt holdte
Dyr. Og Bøndernes Avl i Ungarn staar ogsaa
temmelig lavt. Den ungarske Landhest er
ganske vist gennemgaaende meget ædel, meget
nøjsom og meget udholdende, men p. Gr. a.
slet Opdræt lille og ilde bygget. Det er saaledes
ikke Bøndernes Avl, som er Bæreren af de
østerr. og ung. H.’s Ry, men derimod
Produktionen i Statsstuterierne og de talløse større og
mindre, private Stuterier, som findes spredte
over hele det tidligere østerrig-ungarske
Monarki. Af Statsstuterierne skal her kun nævnes
det østerr. Halvblodsstuteri Radautz
og de ungarske Stuterier Mezöhegyes
(forsk. Halvblodstyper: Anglo-Normanner:
store og lille Nonius-Stamme;
Anglo-Araber: Gidran-Stammen, og eng.
Halvblodsheste: Furioso-Northstar-Stoddet),
Kisbér (eng. Fuld- og Halvblod) og
Bábolna (arabisk Fuld- og Halvblod).
Ved Siden af de ovenn. forsk. Halvblodsheste
til Køre- og Ridebrug har man i Rusland og
Amerika dannet særlige
Traverracer, d) Den russiske
Traver ell. Orlov-Traveren (efter Grev
Orlov-Tchesmensky, som siges at være Racens
Skaber) er af meget blandet Oprindelse
(arabisk-dansk-hollandsk) (Fig. 18). Ved
omhyggeligt Udvalg, understøttet af skarpe Travprøver
for baade Avlsdyr og Ungheste, lykkedes det
imidlertid Grev Orlov at skabe en temmelig
fast Type, som gaar igen i de store
graaskimlede ell. sorte, lidt langbenede russ. Travere,
med den gode Holdning og høje Bevægelse.
I de senere Aar har man i Rusland bennyttet
ikke saa faa amerik. Travere som
Forædlingsmateriale. Præget er derved blevet kendeligt
ændret, og man træffer nu ikke faa brune
russ. Travere. I Hurtighed staar disse endnu
tilbage for e) den amerik. Traver,
der er stærkt paavirket af det eng. Fuldblod,
hvad Typen da ogsaa tydeligt nok viser (Fig.
19). Amerikanerne skelner mellem egl.
Travere og Pasgængere (Pacers). De sidste
er de hurtigste. For rentravende amerik. H. er
den bedste Rekord i alm. Løb (med
Konkurrenter) 1,58, d. v. s., at den paagældende H.
(Directuim II, 1916) har brugt 1 Min. 58
Sek. om at løbe en amerik. mile (1609 m),
hvilket svarer til 1 km R. 1:133. Siden 1905
har Verdensrekorden (taget paa Tid) for
Pasgængere været 1.55 1/4 = km. R. 1:11,7.
(Vallaken Dan Patch). Til Sammenligning med
den eng. Fuldblodshests Hurtighed i Galop skal
det oplyses, at vor Tids bedste km Rek. paa
flad Bane er 1 Min. 4/5 Sek. (Black Jester
i »St. Leger«-Løbet 1914). — Baade de russ.
og de amerik. Travere har i deres Hjemlande
spillet en stor Rolle ikke blot for Sporten, men
ogsaa for Avlen af hurtige og udholdende
Køreheste til Landevejsbrug. I Europa har de
amerik. Travere væsentlig haft Bet. indenfor
Sportsavlen.
Hesteavlen i Danmark.
Om H.’s første Optræden i Danmark ved vi
meget lidt. Det er næppe rimeligt, i ethvert
Tilfælde ikke bevist, at H. opr. har levet i vild
Tilstand her. Sandsynligvis er H. først indført
en Tid efter, at de først indvandrede
Nybyggere, adskillige Tusind Aar f. Kr., har slaaet
sig ned langs den jyske Halvøs skovdækkede
Fjordkyster. Hos disse Stenalderens
omstrejfende Jæger- og Fiskerfolk optræder, i den
yngre Stenalder, forsk. Husdyr. Foruden
Hunden, som vistnok ogsaa her har været
Menneskets tidligste Ledsager, holdtes Faar, Geder,
Kvæg, Svin, og muligvis ogsaa H. For H.’s
Vedk. er Forholdet dog endnu ikke sikkert
bevist. Derimod er det ganske afgjort, at H.
i Bronzealderen (Tiden mellem 1600 og 500 Aar
f. Kr.) har været benyttet baade som Træk-
og Ridedyr i de skandinaviske Lande. Man har
i sikre Bronzealderfund truffet paa Bidsler, og
iblandt de paa Klipper (i det sydlige Norge og
tilgrænsende Dele af Sverige) indhuggede ell.
indslebne Figurer (Helleristninger) fra den
Periode ses Fremstillinger af Krigere til H.
samt Vogne og Plove forspændte med H. Det
synes altsaa, som om H. allerede i dette
Tidsafsnit er blevet benyttet baade under
Stammernes indbyrdes Fejder og ved det fredelige
Markbrug, som efter Plovens Indførelse
udvikledes betydelig i det sidste Aartusinde f. Kr.
I Løbet af Bronzealderen og den flg.
 |
| Fig. 18. »Uslad«, russisk Traver. |
 |
| Fig. 19. »Oxford«, amerikansk Traver. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
