Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
viste sig imidlertid umuligt at opretholde
Fordringen om en Minimumshøjde for Bøndernes
fælles »By-Hingste«. Faa Aar efter, at
Bestemmelsen var givet, blev Maalet reduceret til 1,46 m
(9 1/4 Kv. — 1686), og 1693 bliver det nødvendigt
for at forebygge Afgangen paa Plovheste at give
Bønderne Tilladelse til at benytte de Hingste,
de har, uden Hensyn til Størrelsen. Imidlertid
var der 1686 kommet en Forordning, som
paabød de store Jordegodsbesiddere at oprette
Stuterier under et Slags offentligt Tilsyn (ved
Amtmændene). Men som det var at vente, førte
heller ikke denne Bestemmelse til nogen
virkelig Bedring i Tingenes Tilstand. Først et
Hundrede Aar senere slaar man da ind paa en
anden Vej. Hvad man ikke har kunnet
fremtvinge under Trusler om strenge Straffe, søger
man nu at lokke igennem med det gode. 1747
gøres det første Forsøg paa at skabe et
Landstuteri. Ved en kgl. Forordning blev det nemlig
da bestemt, at i Frederiksborg Stuteri skulde
der opstaldes 6—8 Hingste til fri Bedækning af
Bønderhopperne fra Omegnen, og hver
Stiftamtmand i Jylland fik tildelt en Stuterihingst
som Landbeskeler i det paagældende Amt. 1778
tilbyder Kongen Landmændene »udsøgte gode
Stuthingste og Hopper« paa billige Vilkaar, og
for yderligere at understøtte Avlen udsættes
der 1795 Præmier for gode Avlsdyr. I de
flg. Aar (indtil 1823) blev det fortrinsvis
Præmieringssystemet, som skulde hjælpe Hesteavlen
fremad. 1824 forsøgte man saa at puste nyt
Liv i Landstuteriet, særlig i Jylland. De fleste
af de udstationerede Hingste var naturligvis af
den gl. Stuterirace fra Frederiksborg, men i
Overensstemmelse med de Principper, efter
hvilke Avlen paa dette Tidspunkt lededes,
forsynedes det jyske Hingstedepot ogsaa med 10
store, engelske Halvblodsheste af
Yorkshire-Typen. Stuterihingstene gjorde ingen Lykke.
Stuteriet var jo, som ovf. berørt, allerede
stærkt i Forfald, Hingstene smaa og lidet
frugtbare. Mellem de store eng. H. fandtes derimod
flere fremragende Individer, som med de jyske
Landhopper gav værdifulde Brugs- og
Handelsdyr. En Tid lang blev disse Yorkshire-H.
derfor temmelig stærkt benyttede. I de flg. Led
blev Resultatet imidlertid daarligere, og 1833
gik Landstuteriet i Jylland derfor ind.
1843 hørte man ogsaa op med Præmieringen.
Imidlertid havde den i hele Europa
grasserende Væddeløbsmani naaet Danmark, hvor en
Kreds af sportsinteresserede Godsejere,
Officerer o. fl. a. med Hertugen af Augustenborg i
Spidsen fik oprettet Væddeløbsbaner (i
Randers og Horsens) samtidig med, at der blev
opstaldet nogle Fuldblodsheste i Nord- og
Østjylland. Dette Forsøg paa »Forædling« maatte
dog meget snart opgives. De finbenede
Fuldblodsheste faldt aldeles ikke i Bøndernes Smag,
og ved kgl. Resol. blev 1843 Væddeløbsbanerne
nedlagte. Men desværre var
Krydsningsforsøgene ikke dermed opgivne. Paa
Fuldblodsbevægelsens mørke Baggrund stod
Yorkshire-Hingstene i en ret flatterende Belysning, og
1843 oprettedes der igen et Landstuteri, denne
Gang udelukkende forsynet med
Yorkshire-Hingste. Disse stod imidlertid gennemgaaende
tilbage for de først indførte Dyr, hvad der er
ret naturligt, naar man erindrer, at selve
Yorkshire-Racen paa dette Tidspunkt var
stærkt paa Retur. Den hele kostbare
Foranstaltning blev da ogsaa en stor Skuffelse,
som førte til Landstuteriets endelige
Nedlæggelse (1862). Siden den Tid har Staten atter
optaget Præmieringssystemet; der er blevet
ansat to Statskonsulenter i Hesteavl, og (i H. t.
L. 1. Apr. 1887 om »Foranstaltninger til
Hesteavlens Fremme«, med den senere tilkomne L.
14. Apr. 1893 om forandret Affattelse af § 9 i
forannævnte Lov, der nu er afløst af Lov Nr.
124 af 3. Juni 1912), ydes der Tilskud til
Hesteavlsforeninger, af hvilke Danmark 1918
havde 315. Af disse fik dog kun 174 med 180
Hingste Statsunderstøttede. Denne beløb sig i
Finansaaret 1919—20 til c. 94000 Kr.
Hvad selve Præmieringen angaar, saa
uddeltes Præmierne opr. efter en slet og ret
Bedømmelse af Individets Ydre
(»Eksteriørbedømmelse«), men Danmark har Æren af at
være det Land, hvor man tidligst opdagede det
uholdbare i en saadan Fremgangsmaade. Det
viste sig kun alt for ofte, at det ikke var de
højest præmierede Dyr, som gav det bedste
Afkom. Man opdagede, at en Undersøgelse af
Dyrenes ydre Legemsform ikke gav blot
nogenlunde paalidelige Oplysninger om Dyrenes
Avlsværdi. Ved Tillægsbevillinger til
Husdyrloven af 1880 skaffedes der derfor Penge til
Undersøgelse af præmierede
Hingstes Afkom og til Stambogsføring. I den
flg. Husdyrlov af 1887 blev det udtrykkelig
fremhævet, at der ved Præmiering af Hingste
skulde tages Hensyn baade til Dyrets
Afstamning og dets Afkom. Efter Husdyrloven af
1893 nøjedes man ikke længere med en
Undersøgelse af Afkommet; man begynder at
præmiere dette. Foreløbig kunde en
Hingst nu præmieres som Individ, og samtidig
kunde Ejeren æske Præmie for dens Afkom.
Det ofte saa grelle Misforhold mellem
Individs- og Afkomspræmien førte imidlertid til,
at man efter Husdyrloven af 1902 indskrænkede
Individspræmieringen. Det blev bestemt, at
kun Hingste i 4—5 og 6 Aars Alderen kunde
præmieres efter en simpel
Eksteriørbedømmelse; Præmieringen af ældre Aldersklasser af
Hingste skulde ske udelukkende paa Grundlag
af Afkommets Kvalitet. Og skønt den sidste
Husdyrlov af 1912 mærkelig nok ikke støtter
Afkomspræmieringen i samme Grad som den
foregaaende (L. af 1902), er man dog i Praksis
— til Held for Avlen — gaaet videre i Retning
af at tillægge Afkomspræmieringen den største.
Bet. ved Værdsættelsen af Dyrenes Avlsværdi.
Statistisk er det bevist (ved Prof. G. Sand og
Lektor Johs. Jespersen), at Individspræmien
kun i % af Tilfældene svarer til Hingstenes
Avlsværdi, medens Afkomspræmien giver
rigtige Oplysninger om denne for 2/3 af Dyrenes
Vedk. — Statens Pengebevillinger
til Husdyrbrugets Fremme i
Danmark udgør et forholdsvis stort Beløb. Inden
vi fik den sidste Husdyrlov af 1912, som paa
fl. Punkter nedsatte Tilskudet, var dette steget
til over 1 Mill. Kr. Endnu i Aaret 1917—18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
