Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 404 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jyske H. Paa Fyn og Sjælland har man i
stedse større og større Omfang benyttet belg.
Hingste til Krydsning med Hopperne af jysk
Afstamning. En Del belg. Hopper er ogsaa blevet
indførte. I det hele taget breder Avlen af
Trækheste sig stærkt ogsaa paa Øerne. Mere
end 3/4 af Landets Hingstebestand hører til
Trækhesteracerne.

Nogen fast Halvblodstype er det ikke
lykkedes at faa dannet. I de senere Aar har man
paa Sjælland og Bornholm forsøgt at samle
sammen paa Resterne af de saakaldte
Frederiksborg-H. Dette Navn tilkommer kun i
meget uegentlig Forstand de Blandingsformer,
som opr. er fremgaaede af en Krydsning af
Landracen med Hingste af den gl. Stuterirace
og senere yderligere er krydsede med eng. og
orientalsk Fuldblod og mere ell. mindre ædelt
Halvblod, ja endog med jyske H. Naar man
overhovedet har kunnet gøre sig Haab om af
dette Materiale at bringe en nogenlunde fast
Type frem, er det, fordi der mellem
Efterkommerne af de gl. Stuteriheste har været enkelte,
som trods deres meget blandede Afstamning
har været i Besiddelse af ganske særlig stærk
Nedarvningsevne, og med Individer inden for
disse Familier har der været drevet en
temmelig snever Slægtsfeabsavl (se
Husdyravl) (Fig. 21). Den gl. Ridehestetype fra
Stuteriets Velmagtsdage er selvfølgelig for længst
udvisket og veget for et mere moderne
Halvblodspræg samtidig med, at Størrelsen er
tiltaget (162—170 cm); men den høje
Travbevægelse og den smukke, stærkt rejste Hals med
den lange Nakke, det, som giver den moderne
»Frederiksborg-H.« sin Værdi, er dog en Arv
fra de gl. spanske Stuterihingste. Ogsaa
mellem Frederiksborghestene er den røde Lød
den fremherskende. — Ved Siden af Avlen af
Frederiksborgheste drives paa Sjælland og
Fyn en Avl med store Køreheste, væsentlig ved
Hjælp af oldenburgske Avlsdyr.
Hestetillægget paa Øerne er ikke stort større end,
hvad der kræves til Dækning af Forbruget.
Naar dertil kommer, at Produktet af Avlen
foreløbig er ret uensartet, er det let
forstaaelige at der ikke har kunnet danne sig et fast
Marked. De bedste Individer af alle Slags
sælges til de større Byer, navnlig Kjøbenhavn, og
herfra udføres de atter til Udlandet, særlig til
Tyskland. Tidligere blev en Del højtgaaende
H. afsatte med Fordel i Paris og London.

Hesteavlens økonomiske
Betydning i Danmark. Som det er vist i det
foregaaende, har Hesteavlen i umindelige Tider
spillet og spiller fremdeles en stor Rolle i
Danmark og særlig i Jylland. Naar undtages
Island, er Danmark det Land, som ejer
forholdsvis flest H., hvad enten disses Tal regnes i
Forhold til Folkemængden ell. til Arealets
Størrelse. Der var en Tid (i Slutn. af 18. og
Beg. af 19. Aarh.), da Hesteantallet
sammenlignet med Befolkningsmængden var større end
nutildags; men dette finder sin naturlige
Forklaring i det Misforhold, der dengang bestod
mellem de tunge, plumpe Arbejdsredskaber og
H.’s Lidenhed og usle Foderstand. Fra
1830’erne til 1880’erne tiltog Hestestyrken ikke
væsentlig, men siden 1881 har der været en
temmelig jævn Tilvækst. Der fandtes saaledes:

		i Jylland	paa Øerne	hele Landet
I Aaret	1881	167235	180326	347561
—	1888	186452	189081	375533
—	1893	208538	202101	410639
—	1914	313581	253659	567240

Under Verdenskrigen har Hestetallet svinget
noget; det er gaaet stærkt ned, naar Udførselen
har været fri og Priserne høje, medens
Udførselsindskrænkninger hurtig har bragt det op
igen. Aaret efter Krigens Udbrud udførtes
saaledes c. 96000 H., som blev betalt med 102,5
Mill. Kr, og i Febr 1916 var Bestanden derfor
svundet ind til 515000 Stkr. Juli 1917 var
Hestetallet til Gengæld steget til 572000. Ved
Udgangen af Krigen var Bestanden alligevel noget
mindre end i 1914.

Længe var Jylland langt foran Øerne, hvad
Hestetillægget angaar. I de senere Aar er Øerne
dog kommet godt med. Medens saaledes
Antallet af Føl og Plagge (under 3 Aar) var næsten
dobb. saa stort (66272 Stkr) i Jylland som paa
Øerne (34034 Stkr), udgjorde i 1918 de samme
Aldersklasser i Jylland 31,1 % af Bestanden og
paa Øerne 23,7 %.

Allerede i sidste Halvdel af 18. Aarh.
udførtes der 4—6000 H. aarlig fra Danmark, og
med større og mindre Svingninger er
Udførselen i Løbet af 19. Aarh. steget saaledes, at den
mod Slutn. af Aarhundredet udgjorde
gennemsnitlig 15000 Stkr aarlig; og saa meget var H.
gaaet frem i kvalitativ Henseende, at medens
Gennemsnitsværdien af de, 50 Aar tidligere,
udførte H. blev anslaaet til 200 Kr, var
Gennemsnitsprisen ved Aarhundredskiftet 600 Kr,
og nu er den i den forløbne Del af dette Aarh.
steget stærkt. I Aarene før Verdenskrigen
udførtes saaledes aarlig omtr. 23000 H. til en
Værdi af c. 20 Mill. Kr. Denne Sum er
imidlertid ikke nogen ren Nettoindtægt for Landet.
Siden Beg. af 1870’erne, da Hestepriserne p.
Gr. a. den forudgaaede fransk-tyske Krig var
stegne saa betydelig, har Danmark nemlig i
stedse stigende Tal indført billige H., en Tid
fra Sverige, senere fra Rusland og Island.
Overskudsudførselens Værdi andrager dog den
ret betydelige Sum af c. 13 Mill. Kr.

M. H. t. Spørgsmaalet om de forsk.
Avlsprincipper henvises til Husdyravl.

H.’s Kønsliv. Som hos de fleste andre Dyr
indtræder Kønsmodenheden hos H., inden

Fig. 21. »Pasha«, Hingst af Frederiksborg-Racen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>