Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hestekampe - Hestekastanie - Hestekraft - Hestekød - Hestekødtræ - Hestemakrel - Hesteracer - Hesterbjerg - Hestereje - Hesterive - Hesteskaanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
laa død paa Kamppladsen. H. var meget
besøgte, hvorfor de ogsaa kaldtes Hesteting.
H. holdt sig paa Island langt ned i Tiden; den
sidste H. siges at have fundet St. 1623. (Litt.:
Kalkar, »Islands Hestehold og Hestekampe
i Oldtiden«, i »Fra alle Lande«, 7. Del [1868];
Daniel Bruun, »Hesten i Nordboernes
Tjeneste paa Island« [Kbhvn 1902]; V.
Guðmundsson, »Hestaþing fornmanna« i
»Eimreiðin« [1903]).
B. Th. M.
Hestekastanie, se Æsculus.
Hestekraft, Maal for
Arbejdshastighed (»Effekt«). En Motors Evne til at levere
Arbejde maales ved den H., hvormed den
arbejder. I de Lande, hvor Metersystemet bruges,
siges den at have 1 H., naar den i hvert Sek.
leverer 75 Kilogrammeter. I England skal, efter
Watt’s Definition, Arbejdet være 550 engelske
Pundfod (temmelig nøjagtig 76 Kilogrammeter).
I Danmark regnedes før Metersystemets
Indførelse 1 H. lig 480 danske Pundfod = 75,32
Kilogrammeter pr Sek. Den metriske H. er lig
736 Watt og den engelske 746 Watt (se
absolut Maal).
K. S. K.
Hestekød, se Kød.
Hestekødtræ, forsk. Træsorter, der alle har
en om frisk Hestekød mindende Farve og paa
et Længdesnit er svagt stribet med en fedtagtig
Glans og paa et Tværsnit viser fine, lyse
Punkter ordnede i netagtige Tegninger. Det er meget
haardt, tæt og tungt og bruges især i
Stokkeindustrien og til Violinbuer. H. kommer bl. a.
fra Surinam ogsaa under Navn af Beefwood
og Bullet-tree.
K. M.
Hestemakrel (Caranx), se Makrelfisk.
Hesteracer, se Heste.
Hesterbjerg (Hestebjerg), et
Bakkedrag N. f. Byen Slesvig og Ø. f. Slottet Gottorp
i Sønderjylland, kendt af Slaget i Efteraaret
1329, hvor Grev Gert slog de oprørske Jyder,
der belejrede Gottorp og havde forskanset sig
paa H.
H. W.
Hestereje, se Rejer.
Hesterive, et Redskab til ved Hestekraft at
rive større Arealer rene for Hø ell. den Sæd,
der er spildt ved Høstningen, og som ligger
spredt paa Stubbene, efter at Hovedmængden
er bunden og sat i Hobe. Den køres frem og
tilbage paa Agrene. Naar Tænderne er fulde,
tømmes H. saaledes, at det sammenrevne
kommer til at ligge i Strimler paa tværs af
Køreretningen og siden kan samles med
Haandredskaber.
Den ældre H. — Slæberiven ell. Hungren —
bestod af en 2—2 1/2 m lang Bom forsynet med
en Rk. lidt krumme Trætænder, som var 35—40
cm lange og med en indbyrdes Afstand af 12
cm. Paa Midten af Bommen var anbragt et
Skaft ell. Haandtag til at styre og løfte H. med.
Denne H. tillod ikke at samle ret meget i
Riven, inden den var fuld, og man maatte
tilmed standse Hesten hver Gang, der skulde
aflægges. Nogle saakaldte Vende-H. havde
Tænder til begge Sider og kunde aflægge under
Gangen, idet Bommen drejedes, saa den anden
Tandrække kom frem. Da Bommen var stiv,
og hver Tand sad fast, kunde disse H. ikke
følge ujævne Agerrene. Nogle nyere svenske
Slæberiver har automatisk Aflægning, ved at
Bullen er drejelig uafhængig af Trækstangen.
De nu benyttede H. har 2 Hjul for Enden af en
Jernramme, som bærer en Rk. høje bagud
krummede Staaltænder, der kan samle en ret
anselig Mængde Rivelse (Slod), inden
Aflægningen behøver at foregaa, og denne kan foretages
under Kørslen, idet man ved en særegen
Vægtstangsforbindelse løfter alle Tænderne paa een
Gang, saa det sammenrevne falder af i en
samlet Strimmel. Hver Tand er bevægelig i
lodret Retning, saa der kan renrives paa ujævn
Stubmark. De amerikanske H. af denne Slags
er de hensigtsmæssigste, idet de er meget let
byggede, har høje Hjul, Plads til Kusken paa
selve Riven og i Alm. en meget snild Aflægning
derved, at Kusken ved at træde med Foden
sætter Hestens Træk i Forbindelse med
Aflæggemekanismen. Saadanne H. er derfor
meget lette og kan rive et ret betydeligt Areal
rent paa en Arbejdsdag. De har for det meste
en Arbejdsbredde af 2 1/2 à 3 m og en indbyrdes
Afstand mellem Tænderne af 7—10 cm og
trækkes let af en Hest i temmelig hurtig Gang. H.
med høje Tænder kan ogsaa benyttes til
Sammenrivning af Hø til Stakning. Der eksisterer
ogsaa sideaflæggende H., som lægger
Høet ell. Rivelsen i en samlet Streng parallel
med Køreretningen.
A. C.-n.
 |
| Fig. 1. Alm. Hesterive. |
 |
| Fig. 2. Sideaflæggende Rive. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
