- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
411

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hestia - Hestiaiotis - Hestmandø - Hestneshulen - Heston and Isleworth - Hesus - Hesychia - Hesychios - Hesykaster - Heterantheri - Hetero- - Heterobasidion - Heterocera - heterocerk - Heterocontæ - heterocyklisk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse sin særlige Arne. Da de (efter Sagnet af
Theseus) var samlede til en Helhed, fik dette
sit religiøse Udtryk i Fællesarnen paa Athens
Raadhus. Det arkadiske og senere det achæiske
Forbund havde ligeledes en fælles Centralarne.
Af større alm. Bet. var ogsaa Arnerne i
Olympia og Delfoi, fra hvilken sidste ved bestemte
Lejligheder andre Altre fik deres Ild fornyet.
Ved denne Arne rensedes (iflg. Aischylos) den
Tilflugt søgende Orestes af Apollon for sin
Blodskyld. — Naar en Koloni drog ud,
medtog den en Brand fra Moderbyens Arne. Ved
denne Brand tændtes Nybygdens hellige
Arneild — et Udtryk for det ejendommelige
Pietetsforhold, der bestod mellem Moderstad og
Koloni. H.’s Kultus og de billedlige
Fremstillinger af hende var opr. simple. Arnen er hendes
Symbol, og dette gælder saavel Hjemmets
Arne som Offerarnen. I Hjemmet er det
Husfaderen ell. Husmoderen, i Prytanierne Stadens
højeste Embedsmænd (i Athen Archonterne),
der besørger Kultushandlingerne. Begyndelses-
og Slutningsofferet gælder H. I alle Bønner og
jævnlig i offentlige Edsformularer nævnes H.
først. — Bl. Kunstfremstillingerne af H., der
ikke har været særlig alm., og i hvilke
Gudinden var fremstillet roligt staaende ell. siddende
i tronende Stilling, nævnte Oldtiden især
Statuer paa Athens Raadhus, paa Paros og i
Olympia. Hun er fremstillet paa fl. bevarede
Vasebilleder (at den under Navn af H. Giustiniani
i Museo Torlonia opbevarede Kvindestatue
fremstiller H., er ubevist). — H. spiller som
Gudindeskikkelse hos Grækerne en meget mindre
Rolle end Vesta hos Romerne.
H. A. K.

Hestiaiotis, i Oldtiden Navn paa en Del af
Landskabet Thessalien.
H. A. K.

Hestmandø, en i Lurø og Rødø Præstegælde
i Nordland Fylke liggende Ø, 7 km lang fra N.
mod S. og 4 km bred fra Ø. mod V. H. er
for den største Del ganske flad og i nordre
Ende dybt indskaaret af fl. Bugter; kun hist
og her hæver enkelte Toppe sig op over
Fladlandet; den største er det lige paa Vestkysten
liggende Fjeld, som har givet Øen Navn. Paa
et næsten rundt, 2 km bredt og c. 350 m højt
Underlag hæver sig en smal Ryg, hvis øverste
Top naar 568 m. og denne Ryg har, set noget
fra SØ., en skuffende Lighed med en Rytter til
Hest, med en stor Kappe udbredt over Hestens
Lænd. Til Fjeldet knytter sig Sagnet om en
Rytter, der forfulgte den dejlige Lekamø
(Fjeldtop paa Øen Leka), og som under Forfølgelsen
blev forstenet til Fjeldet (Hestmanden). P. Gr.
a. sin store Højde og sin fri Beliggenhed ud
mod Havet ses Hestmanden i en betydelig
Afstand. Paa Øen, der ligger lige under
Polarcirklen, findes to Gaarde »Hestmoen« og
»Selsøen«, den første under Lurø, den anden under
Rødø Præstegæld.
(J. F. W. H.). M. H.

Hestneshulen paa Øen Hitteren, Hitra
Herred, Sør-Trøndelag Fylke, kendt bl. a. som
Findested for en forhistorisk Boplads.
M. H.

Heston and Isleworth [’hestən-and-a^i£wəþ],
to til Dels sammenvoksede Byer i det sydøstlige
England, Middlesex, ligger 17 km SV. f.
London og har (1911) 43313 Indb. Store Gartnerier,
Teglbrænderier og Villaer.
G. Ht.

Hesus, se Esus.

Hesychia [-’ki.a], Personifikation af den ved
lovlig Orden frembragte Ro, nævnes hos den
gr. Digter Pindar som Datter af Dike,
Retfærdighedens Gudinde.
H. A. K.

Hesychios [-kiås], 1) fra Alexandria,
gr. Grammatiker, sandsynligvis i 5. Aarh. e.
Kr., forfattede, væsentlig paa Grundlag af et
Arbejde af Diogenianos, et Leksikon over
sjældne gr. Ord og Former, der som det
righoldigste af de bevarede Leksika er af stor Bet. for
gr. Filologi og Sprogforskning. Udg. af M.
Schmidt (1857—68, 5 Bd; mindre Udg. i 1 Bd,
2. Opl., 1867).

2) fra Miletos, byzantinsk Historieskriver
i Beg. af 6. Aarh. e. Kr., skrev en alm.
Verdenshistorie fra den ældste Tid til 518 e. Kr.,
hvoraf kun et enkelt Afsnit, De originibus
urbis Constantinopoleos
, er bevaret, og en
alfabetisk ordnet, biografisk Oversigt over de
vigtigste gr. Forf., Onomatologus, hvortil en
bevaret Kompilation synes indirekte at kunne
føres tilbage; Flach har forsøgt en Restitution
af det opr. Værk: Hesychii Milesii onomatologi
quæ supersunt
(1882). Udg. af Orelli (1820) og
C. Müller i Fragmenta historicorum Græcorum
(4. Bd, Paris 1851).
K. H.

Hesykaster (gr.: »de hvilende«, Kvietister),
en mystisk Sekt af Munke paa Athos-Bjerget.
De levede et beskuende Liv i stadig Bøn,
under hvilken de med Hagen mod Brystet
uafbrudt stirrede paa deres Navle (deraf
Omfalopsykitter, »Navlekiggere«), hvorved de
mente at se den guddommelige Herligheds uskabte
Lys. De blev angrebne af Barlaam, men
forsvaredes af Ærkebispen i Thessalonike,
Gregorios Palamos, som fik deres Rettroenhed
godkendt paa 4 mellem 1341 og 1351 holdte
Synoder. (Litt.: Stein, »Studien über die H.«
[Wien 1874]; Holl, »Enthusiasmus und
Bussgestalt bei dem griechischen Mönchtum« [1898]).
L. M.

Heterantheri [-te-] (bot.) betegner i
Blomsterbiologien den Ejendommelighed ved visse
Planters Støvdragere, at nogle af disse har en
anden Funktion og Bygning end andre;
saaledes hos visse Commelyna- og Cassia-Arter,
hvor nogle Støvknapper leverer Støv til de
besøgende Insekters Fortæring, andre til
Bestøvningen.
V. A. P.

Hetero- (gr.) betegner noget afvigende,
forskelligartet, undertiden forkert.

Heterobasidion er et af Brefeld foreslaaet,
men nu saa godt som ikke anvendt Slægtsnavn
for Poresvampe, der ved Siden af deres
Basidiesporer kan udvikle Konidier af en
basidiesporelignende Type. H. annosum er det samme som
Polyporis annosus (Rodfordærveren).
F. K. R.

Heterocera, Fællesbetegnelse for
Sommerfuglefamilierne Sphingidæ, Bombycidæ,
Noctuidæ, Geomelridæ. Se Aftensværmere,
Spindere, Ugler og Maalere.
C. W.-L.

heterocerk (gr.), se Fisk, S. 132.

Heterocontæ, se Alger, S. 493.

heterocyklisk (gr., bot.) kaldes i
Morfologien en saadan Blomst, som ikke har samme
Antal Blade i alle sine Kredse, f. Eks. Stenbræk (5
Bæger-, 5 Kron-, 5 + 5 Støv- og to Frugtblade).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free