Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heterogoni - Heterogyna - Heteroinfektion - Heterokarpi - Heterokliton - Heterolali - heteromer - Heteromera - Heteromesogam - heteromorf - Heteromorfi - Heteromorfit - Heteronomi - Heteroplasi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ukønnede og kønnede Generationer), har kun lidet
at gøre med denne. Den optræder sikkert
paavist og i sin reneste Form hos Galhvepser og
Bladlus. Hos de første skifter et partenogenetisk
Foraarskuld regelmæssig med et senere paa
Aaret optrædende normalt-seksuelt Køn,
bestaaende af Hanner og Hunner (se i øvrigt
Galhvepser); hos de sidste følger som
oftest et stort Antal partenogenetiske Kuld efter
hverandre og afløses da først af et
normaltseksuelt Kuld (se Bladlus). Inden for begge
Grupper findes en betydelig Forskel mellem de
partenogenetiske og de normalt-seksuelle Kuld;
denne Forskel kommer frem i Munddelenes
Bygning, forsk. indre Bygningsforhold,
nærmest vedrørende Kønsorganerne, Vingeløshed,
ydre Form og Farve etc. Det karakteristiske
for denne Form af H. er, at de forsk.
Forplantningsmaader er nøje og skarpt
begrænsede til hvert sit Kuld. Parring mellem en Hun
af et partenogenetisk Kuld og en Han af det
normalt-seksuelle Kuld finder ikke Sted hos
disse to Grupper. Det er muligt, at denne
Forplantningsmaade er langt mere udbredt mellem
Insekterne, end vi for Tiden ved.
Ind under H. maa ogsaa føres de
Forplantningsforhold, der findes hos Dafnier, visse
Ostracoder og Hjuldyr. Ogsaa her følger en
som oftest lang Række af partenogenetiske
Generationer efter hverandre, hvorefter der
pludselig optræder Hanner. Hvorvidt der
imidlertid her optræder et særligt Kuld, bestaaende
af Hanner og Hunner, ell. om de
partenogenetiske Generationer efter at have frembragt
Hannerne simpelt hen parrer sig med disse og
da frembringer Hvileæg, ved vi næppe helt
sikkert; der er dog størst Sandsynlighed for det
sidste. For Hjuldyrenes Vedk. turde det være
sikkert, at om der end maaske findes Hunner,
der kun kan producere partenogenetiske
Generationer, saa findes der i alt Fald ingen kendt
Hun, for hvem en Parring er absolut
Betingelse for Forplantning; Evnen til
partenogenetisk Formering har de alle; Forholdet hos
Dafnierne er vistnok som hos Hjuldyrene. —
Saafremt det normale Forplantningsforhold
inden for Dafnier og Hjuldyr virkelig er det, at
en Hun er i Stand til først at producere Afkom
ad partenogenetisk Vej og senere efter en
Parring at frembringe Afkom, opstaaet fra
befrugtede Æg, da er her ikke Tale om noget Skifte
af forsk. Generationer, men kun om forsk.
Maader for Forplantningen inden for samme
Individ; paa dette Punkt er vor Viden imidlertid
endnu ikke helt sikker. De
Forplantningsforhold, vi træffer hos Hjuldyr og Dafnier, fører
over til dem, vi finder hos visse Bladfødder
(Fyllopoder), særlig Apus, Artemia o. a., samt
hos visse Sommerfugle (Psyche, Fumea o. a.),
hvor Hunnerne tilsyneladende mange Aar
igennem udelukkende formerer sig partenogenetisk,
og hvor Hannerne endda kun optræder i
Mindretal.
En særlig Form for H. er den, der findes hos
en Rundorm (Rhabdonema nigrovenosum),
hvor det ene Kuld er hermafroditisk, det
andet særkønnet (se Rundorme); et
heterogenetisk Forhold er muligvis ogsaa til Stede
hos visse Ferskvandsfladorme. Ligeledes er
Forplantningen hos de endoparasitiske Ikter
blevet betegnet som H.
C. W.-L.
Heterogyna, en af Latreille indført
Fællesbetegnelse for Myrer, Bimyrer (Mutillidæ) og
Dolkhvepser (Scoliidæ), se Myrer,
Bimyrer og Scolier.
C. W.-L.
Heteroinfektion (gr.), Smitteoverførelse fra
en Smittekilde uden for Patientens eget
Legeme, modsat Autoinfektion.
P. H.
Heterokarpi (gr., bot.) kaldes det Forhold,
at en Planteart optræder med to ell. fl. forsk.
Slags Frugter; dette er ikke sjældent hos de
Kurvblomstrede, især i Morgenfruegruppen,
hvor (i samme Frugtstand) nogle Frugter er
tilpassede til Spredning ved Vindens, andre ved
Dyrenes Hjælp. Sjældnere er det hos
Ceratocapnos (af Jordrøgfamilien) forekommende
Tilfælde, at (i samme Frugtstand) nogle Frugter
er Kapsler, andre Nødder.
V. A. P.
Heterokliton (gr.) er i Grammatikken
Benævnelse paa et Ord, hvis Bøjningsformer
følger forsk. Systemer: Mennesker —
Menneskene.
P. K. T.
Heterolali (gr.), forkert Tale.
heteromer (gr.), sammensat af forskellige
Bestanddele.
Heteromera, se Biller, S. 244.
Heteromesogam (gr., bot.) kaldes i
Blomsterbiologien en Planteart, hvis Individer er
indbyrdes forsk. ved deres Bestøvningsmaade,
f. Eks. Stifmodersblomsten, hvoraf nogle
Individer hovedsagelig er henviste til
Selvbestøvning, men andre særlig til Krydsbestøvning;
ell. krybende Læbeløs, hvoraf nogle er
homogame, andre dikogame.
V. A. P.
heteromorf (gr.), anderledes formet.
Heteromorfi (gr.) er Betegnelsen for det
Forhold, at et Stof under forsk. Betingelser kan
krystallisere i Former, der henhører til forsk.
Krystalsystemer; saaledes krystalliserer
Kulstof baade regulært og heksagonalt; det er
dimorft; Titansyre kan krystallisere i 3 forsk.
Former; det er trimorft. H. betegner det
samme som Allomorfi og Polymorfi.
(O. C.). R. K.
Heteromorfit, se Jamesonit.
Heteronomi (gr.) betegner, at Loven for en
Helhed f. Eks. et Individ bestemmes udefra.
Hos Kant i Modsætning til Autonomi en saadan
moralsk forkastelig Adfærd, hvor Villien gaar
ud over sig selv og bestemmes ved Hensynet
til et ell. andet af dens Objekter; i saa
Tilfælde er Villien ikke sin egen Lovgiver, men
Loven er bestemt ved Objektets Forhold til
Villien. Navnlig er det iflg. Kant forkasteligt,
hvor det er Hensynet til Lykken, der er
afgørende; men det er ogsaa forkert, hvor det er
Hensynet til Fuldkommenhed ell. til
Guddommen, der er afgørende.
Edg. R.
Heteroplasi (bot.) betegner i den
patologiske Planteanatomi en saadan abnorm
Vævdannelse, ved hvilken det nydannede Cellevæv
er forsk. fra det, ved hvis Delinger det er
opstaaet; herved bliver enten hele Organer ell.
kun Dele af saadanne omdannede. Denne Art
af Vævdannelse finder vi især ved
Callus-Dannelsen paa Stiklinger og ved de Nydannelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
