- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
414

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heteroplasi - Heteropoda - Heteroptera - Heteropygii - Heterorhizi - Heteroseksualisme - Heterosis - heterospor - Heterostyli - heterotematisk - Heterotricha - heterotrop - Heterozygoter - heterøcisk - Hetiter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som foraarsages af galledannende Dyr. Ogsaa
Saarkorken er et Eksempel derpaa.
V. A. P.

Heteropoda, se Kølsnegle.

Heteroptera = Hemiptera, se Tæger.

Heteropygii, se Hulefisk.

Heterorhizi [-ri-] (bot.) betegner i den bot.
Morfologi den Ejendommelighed, som visse
Planter viser i Uddannelsen af deres Rødder,
idet nogle uddannes fortrinsvis til Ernærings-,
andre til Befæstningsorganer. Andre forstaar
imidlertid derved Udviklingen dels af alm.
Ernæringsrødder, dels af »Berigningsrødder«, d.
v. s. saadanne, som ved deres udprægede
Længdevækst drager ny Jord ind under Plantens
Rækkeevne.
V. A. P.

Heteroseksualisme, se
Homoseksualisme.

Heterosis, se Enallage.

heterospor (gr., bot.) er en Karkryptogam
med to Slags Sporer, nogle større
(Makrosporer), der udvikler hunlige Forkim, andre
mindre (Mikrosporer), der udvikler hanlige
Forkim.
A. M.

Heterostyli (gr.), se Bestøvning, S. 120.

heterotematisk (gr.) kaldes i Grammatikken
et Ord, hvis Bøjningsformer tilhører forsk.
Stammer: jeg — mig — vi — os. god —
bedre, er — være. Modsat
homotematisk.
P. K. T.

Heterotricha, se Infusionsdyr.

heterotrop (græsk) eller anisotrop, se
isotrop.

Heterozygoter er en af W. Bateson indført
Betegnelse for »uens-dobbelt« anlægsprægede
Organismer. I snævreste Forstand betegner H.
befrugtede Æg (Zygoter), der er dannet ved
Forening af et Æg og en Sædcelle med forsk.
Anlægspræg; i videre Forstand betegner H. de
af slige befrugtede Æg udviklede Organismer
(se Bastard).
W. J.

heterøcisk (gr., bot.) kaldes en saadan
Snylter, hvis ene Generation findes paa een
Værtplanteart, medens den anden kun
kommer til Udvikling paa en anden. Dette kendes
navnlig hos mange Arter af Rustsvampe, f. Eks.
Gitterrust (paa Pæreblade) med anden
Generation Bævrerust (paa Stammen af Sevenbom)
og Følfodens Skaalrust (paa Følfodblade) med
anden Generation (Vintersporerne) paa
Rapgræs.
V. A. P.

Hetiter (Chetiter, Hittiter) er Navnet
paa en Folkegruppe, som fra c. 2000 f. Kr.
dannede et mægtigt Rige i Lilleasien og
Taurus-Landene, hvorfra den bredte sig over Syrien. I
videre Bet. anvendes Navnet undertiden tillige
om det sikkert beslægtede Mitanni-Folk,
der dannede et Rige mellem Eufrat og Tigris.
H. kendes dels fra ægypt., babyl.-ass. og bib.
Beretninger, dels fra deres egne Mindesmærker,
som navnlig de sidste Aartier har bragt for
Lyset.

Udgravningerne. De første
Udgravninger af Bet. foretoges i Syrien, hvor navnlig
Monumenter fra en senere Tid er fremdragne
(Sendjirli, Aleppo, Mar’ash, Karkemish
[Djérabis] og fl. Byer langs Eufrat). De vigtigste Fund
er gjort i H.’s egl. Centrum, det Landskab, der
omsluttes af Halys (Kizil Irmak). Ved
Landsbyen Boghazkjöj har Winckler 1906, efter at
man tidligere der havde gjort forsk. Fund,
udgravet Levninger af H.’s Hovedstad og bl. a.
fundet Rigets Arkiv, bestaaende af Lertavler, for
en stor Del med bab. Skr. og Sprog. Endvidere
strækker de hetitiske Fund sig over det
midterste Bælte af Lilleasien lige til Efesos og
Smyrna samt over hele den sydøstlige Del,
Taurus-Omraadet og Cilicien (Tarsos, Mersina
o. a.). Fundene bestaar i Rester af Bymure,
Paladser og Fæstninger samt Skulpturer og
Indskrifter, løse ell. paa Klipper. I Boghazkjöj
udgravedes en Bymur, bestaaende af fl. Murringe,
der forneden var byggede af svære
Kampesten, foroven af Tegl. Den var gennembrudt af
fl. Porte; foran den ene stod to Monoliter med
Løver, foran en anden to vingede Sfinkser.
Muren omfattede fl. rummelige Taarne. I selve
Byen udgravedes 5 Paladser, byggede af
Kampesten, Tegl og Træ med en Mængde Kamre; i
to af disse fandtes ovenn. Arkiv. De mange
Relieffer, som fandtes her og andensteds,
indeholder i Reglen religiøse Motiver og gengiver
Processioner, Kultscener o. l. Det samme
gælder Gravstelerne. Andre fremstiller Jagtscener.
Endvidere har man fundet mange Skaale med
geometriske Ornamenter ell. Dyrefigurer, til
Dels i Bronze. De ældste kendte Fremstillinger
af Heste og Hestehoveder er saaledes hetit.
Desuden afbildes Hjort, Løve, Panter, Hund,
Vildsvin, Hare, Tyr. Guderne fremstilles ofte
staaende paa Dyr. Der er en tydelig
Paavirkning fra Ægypten, saaledes i Sfinksen (der her
er kvindelig) og den vingede Solskive, Horus’
Symbol, med de to Uræusslanger, der her er
blevne til to ornamenterende Baand. Undertiden
ses Dobbeltørnen, som H. har tilfælles med
Babylonerne. Den bevaredes i Lilleasien og
overtoges af Seldsjukerne, hvorfra de tyske Kejsere
har faaet den. En Mængde Segl røber dels ægypt.
dels bab. Paavirkning. Ass. Paavirkning er
tydelig ved Fundene i Syrien. Det bab. Elements
Bet. ses bedst af, at bab. Skr. og Sprog brugtes
ikke blot til udenrigsk Korrespondance, men
ogsaa i Privatdokumenter. Omvendt har man i
Babylonien og Assyrien fundet Statuer af
hetitisk Art (bl. a. Guden Teshab), og den fra
Syrien kendte hetitiske Bygningsstil (Hilani) er
bl. a. gaaet over til Assyrerne og Israel. H.’s
Kunst er for største Delen plump og stiv og
kan hverken maale sig med den bab. ell. ægypt.;
i de senere Dyrefremstillinger er der noget
mere Liv.

Folkets racemæssige Karakter kan endnu
ikke bestemmes. Saavel Skulpturerne som
Sproget viser, at den ikke var semitisk.
Karakteristisk er den flade, tilbagetrædende Pande og
den meget store Næse. Klædedragten er
undertiden en lang Kappe, men i Reglen en kort Trøje
med korte Ærmer og Bort forneden,
sammenholdt ved et Bælte; som Fodbeklædning
Snabelsko og som Hovedbedækning en høj spids Hue,
der undertiden er kuglerund foroven. Haaret
er flettet i een ell. to Piske. Kvinderne bærer
en cylinderformet Hue, der gaar i eet med
Kappen. — Hæren bestaar af Fodfolk,
Vognkæmpere og Ryttere. Vaabnene er Skjold, Bue, Dolk
og Sværd. Køllen og Dobbeltøksen forekommer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free