- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
415

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hetiter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun som Guders Attributter. Kongen tituleres
»Solen«; hans særlige Forhold til Guderne
illustreres af en Afb., hvor Guden Setch favner ham
i sin Kappe. Kongen blev vistnok højlagt efter
sin Død.

Skrift og Sprog. H.’s Skr. er en
Billedskrift. Den bestaar for en Del af menneskelige
og dyriske Legemsdele (Hoved, Arme, Ben o. s.
v.) ell. hele Dyrefigurer (f. Eks. Haren), i
øvrigt af slyngede Tegn o. l. Fra den egl.
Billedskrift kan man tydeligt skelne en deraf udviklet
Kursiv. Trods ivrige Forsøg paa at tyde den
(Sayce, Peiser, Jensen, Messerschmidt, Gleye)
er endnu intet sikkert Resultat naaet. To af
Tell-el-Amarna-Brevene, adresserede til Arzawa i
Lilleasien, er skrevne paa et hetitisk Sprog
med bab. Kiler og kan altsaa læses.
Nordmanden Knudtzon har ment deri at kunne paavise
ariske Elementer. Lgn. Tavler er fundne i
Boghazkjöj. I udstrakt Grad har man ogsaa
benyttet det bab. Sprog (se ovf.). For at lette
Tilegnelsen af dette brugte man Syllabarer, en
Slags Leksikoner, hvor samme Begreber var
skrevne paa de to Sprog ud for hinanden; der
er saaledes fundet et
Sumerisk-Babylonisk-Hetitisk Syllabar. Udgivelsen af dette og i det hele
af Teksterne fra Boghazkjöj vil forhaabentlig
aabne Vejen for Tydningen af Sproget.

Religion. Til H. maa man højst sandsynlig
henføre den senere i alle de gl. hetitiske
Lande stedfindende Dyrkelse af den store
Moder
, Ma, Kybele, Semiramis, Efesernes
Artemis, som fremstilledes med mange Bryster. Hun
var Frugtbarhedsgudinde; ved Foraarstide
formæles hun med den unge Attis, som kort efter
dør. Saavel Formælingen som Døden fejres ved
Fester af orgiastisk Karakter. Ved Sørgefesten
skærer Deltagerne sig til Blods, og Mænd gilder
sig for at vie sig til Gudinden; omvendt
prisgiver unge Kvinder sig. I to naturlige
Klippekamre i Nærheden af Boghazkjöj (Zazilý Kaja),
antagelig en gl Hovedhelligdom, fremstilles i
Relief paa Klippen en stor Procession med
60—70 Personer. Det menes at være Gudernes
Procession ved Ma’s Formæling med Attis. Ofte
fremstilles Guden med krigerske Attributter.
Hetitiske Gudenavne er Sanda, Tarqu og
Teshub, der fremstilles med Lynet og
Dobbeltøksen. Han var ogsaa Gud for Mitanni; det
samme gælder Gudinden Chipa. Gudinden
Ischarra forekommer blandt H. og i
Babylonien. I en ægypt. Traktat med H. nævnes som
H.’s øverste Gud Setch.

Historie. Allerede vort nuv. Kendskab til
H. giver os et nogenlunde klart Billede af deres
Historie i store Træk. Ved Aar 2000 f. Kr. har
de været bosiddende i Lilleasien. C. 1760
foretager de et Tog mod den bab. Konge
Samsuditana, hvis Dynasti, det første bab., de gør
Ende paa, og et nyt Dynasti (Kossæerne)
kommer op. I den flg. Periode findes mange
hetitiske Egennavne i bab. Kilder. Samtidig
kommer Mitanni-Riget paa Fode mellem Eufrat og
Tigris (mod N.). Ægypterkongen Totmes III
(1501—1447) nævner H. som et fjernt Folk, der
betaler Tribut. C. 1400—1200 f. Kr. kender vi
deres Kongerække. Om den første, Chattusil
I, vides intet, men hans Søn Subbiluliuma
grundlægger Rigets Storhed (c. 1400) paa
Bekostning af de forbundne Magter Mitanni og
Ægypten. Ved et energisk Fremstød over Eufrat
besejres Mitanni-Kongen Tushratta; han myrdes
kort efter, og Subbiluliuma indsætter hans Søn
Mattinaza som sin Vasal samtidig med, at han
giver ham sin Datter til Ægte. Den Kontrakt,
hvorved Betingelserne herfor fastslaas, er
fundet i Boghazkjöj (paa Babylonsk). Tillige
undertvinger Subbiluliuma den ægypt.
Interessesfære Syrien (Nukhasse, Aleppo, Amoriternes
Land). De samtidige
Tell-el-Amarna-Breve illustrerer den stadige Kamp mellem ægypt.
og hetitisk Indflydelse i Syrien og viser den
sidstes Udbredelse over hele Palæstina; helt ned
i Sydpalæstina findes en hetitisk Regent
Labajo, og Fyrsten af Jerusalem bærer det
hetitiske Navn Obd-Khipa. H.’s Rige omfatter
mange Smaariger, som stod i underordnet Forhold
til Storkongen; saaledes i selve Lilleasien det
beslægtede Arzawa (se ovf.) og Kizwadna,
rimeligvis Kappadokien, hvorfra man fik Jern, som
bl. a. udførtes til Ægypten. Paa denne Tid er
der i Riget et stærkt Element af Arier, som
har dannet en adelig Kaste, marjannu, og de
ariske Gudenavne Mitra, Varuna, Indra,
Nasatya er fundne paa en Tavle fra Boghazkjöj.
Antagelig stammer en Del af denne Bys
Bygningsværker fra Subbiluliuma. Hans Søn
Arandas efterfølges hurtig af sin Broder Mursil,
under hvem Nedgangen begynder. C. 1300
foretager Assyrerkongen Salmanassar I et
Plyndringstog gennem Mitanni og Nordsyrien helt
ind i Lilleasien, og Ægypterne, med hvem H.
hidtil havde haft Traktat, benyttede Lejligheden
til at sætte sig fast i Syrien. Mutallu, der
havde Fred for Assyrerne, foranstaltede da et
stort Opbud mod Ægypterne; hans Krigere
»dækkede Bjergene og Højene som
Græshopper«. De mødte den ægypt. Hær ved Kadesh og
havde nær besejret den ved et Flankeangreb,
men maatte dog til sidst trække sig tilbage.
Ægypterne led store Tab og kunde ikke trænge
frem ud over Sydsyrien. I Nordsyrien gjorde
Amoritterne Oprør mod H., men underkuedes af
Chattusil II. Han sluttede et Forsvars- og
Angrebsforbund med Ægyptens Konge Ramses
II 1271. Den ægypt. Beretning herom findes paa
Karnaks Tempelmure, hvor det hedder, at H.’s
Genpart var skrevet paa en Sølvplade. En Kopi
af ell. Kladde til denne er fundet paa bab.
Lertavler i Boghazkjöj. Chattusil gav Ramses sin
Datter til Ægte og ledsagede hende selv til
Ægypten. Assyrernes stadige Fremtrængen mod
Ø., Frygernes Frembrud fra SV. og senere
Kimmeriernes fra NØ. gjorde det efterhaanden af
med H.’s Magt. Om Dudkhalia og
Arnuanta vides ikke meget. Under Ramses III nævnes
H., men ikke mere som Stormagt. I 9. Aarh.
holdt sig et hetitisk Rige i Urartu (Armenien)
med Hovedstaden Van. Derfra haves en Del
hetitiske Indskrifter med bab. Skrift. I Syrien
var der endnu hetitiske Smaastater, f. Eks. i
Karkemish, som blev ass. 719 f. Kr. Den sidste
Rest af hetitisk Statsdannelse var Chilakku
(Kappadokien og Cilicien), som efter 650 f. Kr.
dannede et betydeligt Rige mellem Lydien mod
V. og Medien mod N. Alle 3 Riger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free