- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
416

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hetiter - Hetland (se Shetlands-Øerne) - Hetland (Herred) - Hetman - Hetol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

underkastedes af Perserne under Kyros. — Det gl. Test.
bevidner H.’s store Bet. for Palæstina. Hele
Palæstina kaldes undertiden som i senere ass.
Kilder H.’s Land (Jos. 1, 4); der omtales H. ikke
blot mod N., men i Hebron, ja helt nede i Edom
(1. Mos. 23, 26), Salomo havde hetitiske
Hustruer (1. Kg. 11, 1) og købte rimeligvis Heste
hos dem; David havde H. i sin Tjeneste: Urija;
Ezekiel siger, at Jerusalems Moder var en H.
(16, 3.45), og H.’s Indtrængen paa kananæisk
Grund udtrykkes ved, at »Kana’an avlede Chet«
(1. Mos. 10, 15). I gr. Kilder menes Erindringen
om H., at være bevaret i Amazonesagnene. (Litt.:
P. Jensen, »Hittiter und Armenier«
[Strassburg 1898]; Sayce i Proceedings of the
Society of Bibl. Archæol.
[1904—07];
Messerschmidt, »Die Hettiter« [Der alte Orient,
IV; Leipzig 1902]; Sam Wide i
»Verdenskulturen« I; Garstang, The Land of the
Hittites
[London 1910]; Böhl, »Kananäer und
Hebräer« [Leipzig 1911]; Ed. Meyer, »Gesch.
des Altertums« I« [1909 § 474 ff.]; Samme,
»Reich u. Kultur der C.« [Berlin 1914]).
J. P.

Hetland [’het£ənd], se Shetlands-Øerne.

Hetland, Herred, Jæderen og Dalernes
Fogderi, Stavanger Amt, (1910) 6563 Indb.,
ligger omkr. Stavanger By. Herredet svarer til
Frue, Randeberg og Riskekverven Sogne og
bestaar dels af Øer, dels af Fastland; dette er
ved den mod S. indgaaende Gandsfjord delt i
2 adskilte Partier, af hvilke den vestlige Del
hører til Jæderens Flodland med lave Aase,
mellem hvilke Vand og Myr. Et Par km SV. f.
Stavanger ligger det kendte Udsigtspunkt
Ullenhaug med Norges største traadløse
Telegrafstation. I Herredets østlige Del paa den
anden Side af Gandsfjorden hæver Aasene sig til
Fjelde, der i Storberget og Viksfjeld naar op
i 335 m. Havet skærer overalt ind og
udtunger Landet i større ell. mindre Næs; naar
undtages Gandsfjorden, findes dog ingen egl.
Fjord, de største Vige er Sandevigen og
Dusevigen paa hver sin Side af Tungenæs og
Riskefjorden. Herredets Øer er kun smaa, de ligger
i en Klynge N. f. Stavanger, de største er
Hundvaagø, af hvilken en Del hører under
Stavanger By, Usken i Riskefjorden og den
nordligste Aamø, hvis østre Halvdel hører under H.
Øerne er i det hele flade med godt Jordsmon
og vel bebyggede. Inden Herredet er en hel
Del smaa Vande; de paa Grænsen mod S.
liggende Haalandsvand samt Nordre og Søndre
Stokkevand falder kun for en Del ind i dette
Herred. Fra det lille Mosevand S. f. Stavanger
rinder Herredets største Vasdrag ud i
Hillevaagen, en Bugt af Gandsfjord. Bebyggelsen er
jævn og tæt, den største pr km2 i Amtet. Af
større Gaarde kan mærkes Hillevaag, nu
tilhørende Stavanger Kommune, Jaatten, Stokke,
Tastad m. fl., alle i Frue Sogn; paa
Hundvaagø ligger Austbø og Husebø, i Ranneberg
Anneks Leigvold, Haaland, Harestad og Viste
m. fl. og i Riskekverven Anneks Riske og
Frøjland. Agerbrug drives i stor Udstrækning
og er med Kvægavl Hovednæringen; det staar
meget højt. Der opdyrkes aarlig betydelige
Arealer, fra 1900—05 i alt 1744 Maal; af Skov
findes kun i Riskekverven en Del Løvskov (10
km2), blandet med lidt Furu. Fiskeriet spiller
ingen væsentlig Rolle. Af industrielle Anlæg
mærkes: Hillevaag Fabrikker, Uldspinderi,
Væveri og Dampfarveri, Hillevaag kem.
Fabrikker, Sardinfabrikker, Cementstøberi, fl.
Møllebrug, Gødningsstof- og Fodermelfabrikker,
Dykkerselskab og Ophugningsforretning,
Mekanikerværksted, Glas-Kunstindustri, Glassliberi,
Petroleumskompagni m. m. Jæder-Banen gaar fra
Stavanger S. over langs Gandsfjorden med
Station ved Hinna. Der er gjort adskillige
Oldfund, deriblandt fl. fra Stenalderen. Paa
Tungenæsset er opført et Indsejlingsfyr. Herredets
Areal er 113,8 km2, hvoraf 5 km2 Indsøer.
Antagen Formue 1910 var 9218000 Kr og Indtægt
957690 Kr og i 1917 respektive 18,32 Mill. og
3273441 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Hetman [russ. ’giætman] (polsk; russ.
Ataman) var opr. Titlen paa den af Kosakfolket
valgte Fører, der var udrustet med en
uindskrænket Magt. Da Kosakkerne 1654 gav sig
ind under Russerne, beholdt de deres
Forfatning, indtil Peter den Store, da Mazeppa
sluttede sig til Karl XII, 1708 ophævede
H.-Værdigheden, der igen indførtes 1750. Efter
Pugatschev’s Opstand berøvede Katharina II
Kosakkerne i Ukraine deres H. og indsatte et
Regeringsraad. Titlen H. har dog holdt sig i
Rusland indtil vore Dage, og hver Kosakhær staar
under en H., i hvis Haand den milit. og civile
Administration er forenet — ordentligvis en
Generalløjtnant —, og deles i et vist Antal
Kredse, hver under sin Kreds-H. Endelig findes
for hver Landsby en underordnet H., der
beskæftiger sig med forsk. administrative
Forhold navnlig Værnepligten vedrørende. Disse
H. behøver dog ikke at være Kosakker.
Samtlige H., med Undtagelse af H. for de donske
Kosakker, der er selvstændig under
Krigsministeriet, dog med temmelig indskrænket
Myndighed, staar under en for Kosakkerne fælles
Styrelse. Fra 1835 førte Storfyrsttronfølgeren
Titlen »H. for alle Kosakker«. I det tidligere
Kongerige Polen var H. Benævnelsen for
Hærens Fører og fra 1581 benævnedes den
Højstbefalende for hele Hæren Storhetman.
Desuden fandtes en saakaldt Felthetman,
der opr. havde den Opgave at beskytte
Grænsen mod Tatarerne. En lgn. Ordning havde man
i Lithauen. Storhetmanen udnævntes af Kongen,
var uafsættelig og havde uindskrænket Magt over
Hæren, naar Kongen ikke selv førte
Kommandoen. Folkene maatte sværge ham Troskab, og
han havde fuld Raadighed over alle Fanger og
Løsepenge, men maatte ikke blande sig i
Politik. Hetmansværdigheden afskaffedes her ved
en Rigsdagsbeslutning 1792.
B. P. B.

Hetol, Kanelsyrens Natriumsalt, C6H4CH :
CHCOONa, har i vandig Opløsning svage
antiseptiske og narkotiserende Egenskaber, hvorfor
det finder Anvendelse i Medicinen; man mener
at have iagttaget en speciel Virkning paa de
hvide Blodlegemer og har forsøgt at anvende
det i en 1—5 %-holdig Opløsning i fysiologisk
Saltopløsning — ved direkte Indførsel i Blodet
som Middel mod tuberkuløse Lidelser, idet H.
menes at fremkalde en Ophobning af hvide
Blodlegemer omkr. de angrebne Dele, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free