- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
420

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heuch, Johan Christian - Heuchera - Heuerman, Georg - Heuff, Az Johan Adrian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svensk og Tysk. Mest kendt er han dog som
kirkelig Apologet og Polemiker. 1875—90
var han Medredaktør af »Luthersk
Kirketidende« (hvis Navn 1877 blev forandret til
»Luthersk Ugeskrift«), og i dette Blad udtalte han
sig om Dagens brændende religiøse og
kirkelige Spørgsmaal i talrige Artikler, som for en
stor Del senere udkom i Bogform; bl. disse kan
nævnes: »Den offentlige Lægmandsvirksomhed«
(1878), »Den moderne Vantro« (1876), »Dr. G.
Brandes’ Polemik mod Kristendommen (1877)
og »Mod Bjørnsons Angreb paa den kristne
Kirkes Tro« (1879). En Rk. apologetiske
Foredrag, holdte i Kria, Drammen og Stavanger,
udg. han 1883 under Titlen »Vantroens Væsen«,
og en lgn. Foredragsserie fra Göteborg og
Kbhvn udk. 1888 i Skriftet »Kirken og
Vantroen«. Ved Aarhundredets Beg. udsendte han
sit flammende Stridsskrift »Mod Strømmen«
(1902) mod den frisindede teologiske Retning;
det vakte et voldsomt Røre saavel i de
kirkelige Blade som i Dagspressen, fremkaldte en
Rk. Indlæg fra Modstandernes Side og blev
ligesom hans »Svar« paa disse trykt i et efter
norske Forhold usædvanlig stort Antal
Eksemplarer.
H. M.

Heuchera [’håj’kəra] L., Slægt af
Stenbrækfamilien, Stauder med vandret ell. skæv
Rodstok og talrige, langstilkede, afrundet,
hjertedannede og haandlappede Blade med
Akselblade, der ved Grunden er forenede med
Bladstilken. Blomsterstanden, der hyppig er
kirtelhaaret, er klase- ell. aksformet. Paa Randen
af den klokkeformede Blomsterbund, der
forneden er forenet med Frugtknuden, sidder de
grønne ell. kronbladagtige Bægerblade;
Kronbladene er spalteformede ell. lancetdannede. 5
Støvdragere. Frugten er en Kapsel. C. 24 Arter
i Nordamerika.
A. M.

H. sanguinea Engelm. (Kalifornien) har
smukke koralrøde Blomster i Juni—August.
Der findes fl. Varieteter af dem. Formeres ved
Deling. I strenge Vintre, bør de dækkes med
lidt Granris.
L. H.

Heuerman [’håjərman’], Georg ell.
Jürgen, dansk Læge, f. i Oldesloe 1723, d. i Kbhvn
6. Decbr 1768. H. har vistnok begyndt at lære
Kirurgi paa en Barberstue i Holsten, inden han
kom til Kbhvn 1743, hvor han studerede paa
Theatrum anatomico-chirurgicum. 1746
underkastede han sig en Prøve her (han tog aldrig
den afsluttende Eksamen) og blev rimeligvis
kort efter Prosektor ved Univ. hos Prof. B. J.
de Buchwald, 1749 tog han Doktorgraden og
var indtil 1758 Prosektor og Vikar for
Buchwald, der næppe selv holdt Forelæsninger. En
Ansøgning fra ham om at blive Prof.
designatus
blev afslaaet i H. t. Fakultetets Erklæring,
og da tilmed en af hans Elever fik en saadan
Udnævnelse, gik han 1758 til Holsten som
Medikus ved Felthospitalerne, hvor han udfoldede
en meget stor Virksomhed, indtil Tropperne
1763 vendte tilbage. 1760 fik han Titel af Prof.
extraord.
ved Univ. og docerede ogsaa noget
efter sin Hjemkomst, dog næppe i stor
Udstrækning. Han ansattes som Læge ved
Krigshospitalets Ladegaard og ved dettes
Nedlæggelse og Oprettelsen af Christians Plejehus ved
denne Anstalt, hvor det for sin Tid fortrinlige
lille Sygehus rimeligvis skyldes ham. — Hans
Bøger er: De lingua humana (Disp. 1749),
»Physiologie« (4 Bd, 1751—55), »Abhandlungen
der vornemsten chirurgischen Operationen am
menschlichen Cörper« (3 Bd, 1754—57, talrige
Optryk), »Vermischte Bemerkungen und
Untersuchungen der ausubenden
Arzeneiwissenschaft« (2 Bd, 1765 og 1767). Af disse Bøger er
Fysiologien og Operationslæren, der i
Virkeligheden er en Lærebog i Kirurgi, hans
Forelæsninger ved Universitetet. Alle hans Bøger er
i høj Grad selvstændige og indeholder en stor
Mængde originale Undersøgelser og
Betragtninger, der viser ham som en ualmindelig genial
Videnskabsmand. H. var en af de ivrigste,
dygtigste og første Forkæmpere for Haller’s
Irritabilitetslære, og Haller lægger ganske
særlig Vægt paa hans Forsøg. Der er næppe noget
Afsnit i hans Bøger, hvor han ikke bringer
noget nyt. Bl. hans mange originale Teorier
kan særlig fremhæves, at han er den første,
der fremsætter den endnu gældende Forklaring
af Synkningsmekanismen, som i Alm. tillægges
Magendie, han er en af de første, der har gjort
Stærekstraktion uden for Frankrig, (1755), og
han er den første, der giver en rigtig
Beskrivelse af denne Operation paa Tysk; han er den
første, der foreslaar at gøre Irisoperationer
gennem Hornhinden, som det nu altid gøres;
han gjorde den saakaldte Sämisch’es Operation
ved store Hornhindesaar, og han ledtes ganske
paa samme Maade som Sämisch til at gøre
denne Operation; han har tegnet ganske det
samme Ophængningsapparat ved
Rygradsbetændelser som Sayre, for blot at nævne en Del
af hans Iagttagelser og Teorier, som hver for
sig 100 Aar senere var i Stand til at gøre deres
Opdagere berømte i Lægeverdenen. — H. var
en meget veltalende Mand, der havde en stor
Mængde Elever, da han holdt sine
Forelæsninger paa Tysk i St f. paa Latin og derfor fik
Kirurgerne til Tilhørere. Hans Lærebøger var
endnu 40 Aar, efter at de var udkomne, de
mest benyttede Lærebøger i Tyskland. At H.
ikke blev Prof., laa dels i, at han manglede den
»lærde« Uddannelse og Opdragelse, skønt han
var i en utrolig Grad belæst, at han mærkeligt
nok aldrig havde studeret i Udlandet, at han
var Autodidakt, dels og vel navnlig i, at de gl.
Professorer ved Universitetet aldeles ikke
kunde forstaa Bet. af hans Arbejder. Mærkeligt
nok blev denne Danmarks betydeligste
Fysiolog, Kirurg og Oftalmolog ganske glemt her,
saa at kun et Par ganske enkelte danske
Forfattere i 19. Aarh. har citeret ham. I Tyskland
blev han vel ikke glemt, men han blev dog ikke
tilstrækkelig vurderet. Først for nogle Aar
siden er han atter bleven fremdragen. (Litt.:
Gordon Norrie, »G. H. 1723—1768«
[Kbhvn 1891]).
G. N.

Heuff [hø.f], Az Johan Adrian, holl.
Forf., f. 5. Marts 1843 i Avezaath, hvor hans
Slægt har boet i fire Aarh. Efter at have
gennemgaaet Latinskolen i Delft slog han sig paa
Polyteknik, men følte sig snart stærkere
tiltrukken af Litteraturen og afbrød sine
polytekniske Studier for at vende tilbage til sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free