Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hidalgo de Parral - Hidatsa - Hiddenit - Hiddensø - Hide (Ejendom) - hide (Markmaal) - Hidejoshi, Tojotomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meksokanske Stat Chihuahua, Station paa den
meksikanske Centralbane, 112 km SV. f. Jimenez, med
rige Sølvgruber, drevne af et amer. Selskab, og
c. 10000 Indb.
G. Ht.
Hidatsa (Minitari, Gros Ventres), en
Indianerstamme, der først er kendt fra Knife
Rivers Udløb i Missouri. Af Vækst er de høje
og kraftige. Sprogligt tilhører de
Sioux-Folkenes Æt. Med H. til Kultur var de opr. typiske
Præriindianere. Deres Ve og Vel afhang efter
Hestens Indførelse fuldst af Bisonjagten, medens
Jordbruget helt stod i Skygge. Boligen var dels
et kuppelformet, jordklædt Hus, dels et let,
kegleformet Skindtelt. En plump Skindbaad
var det eneste Fartøj. Mændene dannede
forskellige Selskaber med krigersk Organisation,
i hvilke de unge først optoges efter grusomme
Pinsler. Religionen var en simpel Aandetro. I
vore Dage tæller Stammen kun nogle Hundrede
Individer, der lever i en Reservation i
Nord-Dakota. (Litt.: W. Matthews i U. S.
Geological and Geographical Survey, Miscell. Public.
VII [Washington 1877]; Handbook of American
Indians North of Mexico ed. F. W. Hodge, I
[30. Bulletin of the Bureau of Ethnology,
Washington 1907]).
K. B.-S.
Hiddenit, se Pyroxengruppen.
Hiddensø [’hedən-], lang smal Ø paa
Vestsiden af Rygen, 17 km lang og 1/4— 3 km bred,
har mod N. i Dornbusch sin største Højde (70
m). C. 800 Indb., der for største Delen er
Fiskere. H. skal være skilt fra Øen Rygen ved en
Stormflod 1308. Hovedbyen Kloster ligger mod
N. med et Fyrtaarn og Rester af et
Cistercienserkloster.
G. Ht.
Hide [ha^id] er det oldeng. Ord, der svarer til
det danske Bol (s. d.). Dets egl. Bet. er en
Families Jord, altsaa den af en enkelt Familie
ejede og drevne Ejendom med alt dens
Tilliggende i Landsbyen. Noget bestemt
Størrelsesbegreb var fra først af ikke knyttet til
Ordet, men da mange Ejendomme havde samme
Størrelse, vistnok svarende til, hvad der var
nødvendigt til Bespænding af en Plov, d. v. s.
en stor Hjulplov med et Forspand af 8 Okser,
og hvad der paa den anden Side kunde
dyrkes med en saadan Plov, blev H. efterhaanden
Betegnelse for et Jordmaal af den nævnte
Størrelse, og denne Regningshide anvendtes da til
Ansættelse af Jordejendomme til Skat og for
andre fiskale Øjemeds Skyld, skønt ikke alle
virkelige Ejendomme netop svarede til den.
Det er muligt, at det forholder sig paa lgn.
Maade med Bolet, og at den Inddeling i
Ottinger, som kendes baade ved dette og ved den
eng. H., hænger sammen med Forspandets
Størrelse, idet en Otting var et Stykke Jord,
der stillede een Okse til Forspandet. I senere
Tid var disse Ottinger, som Følge af
Arvedelinger og Udstykninger, ofte paa forsk.
Hænder.
P. J. J.
hide [ha^id], h. of Land, Markmaal i
England = 10 acres = 40,467838 ha.
Th. O.
Hidejoshi, Tojotomi, jap. Statsmand, f.
1536 i Landsbyen Nakamura i Prov. Owari i
Midtjapan, d. 1598 i Osaka, var Søn af en
Bonde og hed som Barn Hijoshi. Var i
Barnealderen saa hæslig, at han kaldtes Aben.
Førte som ung en omtumlet Tilværelse, var en
Tid Medlem af en Røverbande, blev fanget og
fik under Navnet Kinoshita Tokisl
Stilling som Staldknægt hos Vicekongen
Nobunaga (s. d.). Denne opdagede snart H.’s
fremragende Evner, lod ham hurtigt avancere og
gav ham en fornem Dame til Ægte (1559). Han
tog derefter Navnet H. (1562), fik et Slot til
Len af Nobunaga og blev snart dennes bedste
Hærfører. Efter Nobunaga’s Drab 1582
hævnede han først sin Herre, og tog
Formynderskabet for hans umyndige Sønnesøn med
Forbigaaelse af Sønnerne. Derpaa fortsatte H.
energisk Nobunaga’s Arbejde med at bryde de
store Lensherrers, Daimioernes, Magt og samle
hele Japan til en Enhed. Uden Støtte i nogen
Provins, der var hans egen, ell. i gamle
Slægtsforbindelser gik han frem fra Sejr til Sejr.
Efter at have nedkæmpet Nobunaga’s Sønner
gik han paa Forlig med Japans anden store
Feltherre, Tokugava Ijejasu, der siden
vedblev at støtte ham og dele Magten med ham.
Adopteret i den fornemme Adelsslægt Fujivara
(s. d.) føjede han nu Navnet Tojotomi til sit
eget, og Mikadoen, Japans Skyggefyrste,
gjorde ham 1586 til Kvambaku, Regent, og
Dajodain, Førstekansler. I Løbet af faa Aar
(1587—90), lykkedes det hans Krigskunst og
Diplomati at lægge alle Daimioerne under
Centralmagten. Shogunværdigheden kunde han dog
ikke opnaa, da han ikke var af ædel Byrd.
1592 nedlagde H. formelt Værdigheden som
Kvambaku til Fordel for sin Adoptivsøn
Hidetsugu og tog Titlen Taiko Sama (deraf
Ordet Taikun, s. d.); dog vedblev han stadig selv
at føre Styret. Med megen Omsigt og Energi
omordnede og centraliserede H. hele Japans
Forvaltning, som han ledede gennem 5
Bugio, en Art Ministre, der var ham alene
undergivne og lønnedes med store Len. Han lod
hele Japan opmaale og reformerede
Skattevæsenet; ligeledes bragtes Møntvæsenet i
Orden efter lange Tiders Forvirring, og Mønter
prægedes af Guld og Sølv. Lenstidens vilde
Anarki med evindeligt krigende Daimioer
afløstes af Orden og Ro. Overfor de kristne
Missionærer, navnlig Jesuitter, stillede han sig i
Beg. velvillig, men 1587 udstedtes et Edikt, der
forviste Missionærerne fra Landet. Aarsagen
hertil var H.’s Uforstaaelige Frygt for de
europæiske Sømagters Koloniseringslyster. Efter
at være kommet til Magten skaffede H.
Samuraiernes krigerske Tilbøjeligheder Luft ved
store Felttog, udsprungne af hans vidtflyvende
Erobringsplaner. Til Formosa, Filippinerne og
Indien sendte han Gesandter med Opfordring
til at anerkende Japans Overhøjhed. Kina
drømte han om at erobre og sendte derfor en
stor Hær til Korea 1592. Landet hærgedes i
Bund og Grund af de vilde Japanere, saa at en
endnu følelig Kulturnedgang blev Følgen,
Hovedstaden Söul erobredes og de kin.
Hjælpehære blev slaaet tilbage. I Længden kunde
Japanerne dog ikke hævde deres Erobringer, og
deres Hære dreves tilbage af Kineserne. Paa
sit Dødsleje maatte H. give Ordre til at
rømme Korea og opgive alle Erobringsplaner. Midt
i sit store Reformarbejde døde H. Inden sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
