Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hidejoshi, Tojotomi - Hidjas - Hidjas-Banen - Hidjr - Hidrotika - Hids - Hiel fra Betel - Hiel, Emmanuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Død havde han taget Forholdsregler til at sikre
sin Slægt Magten. Ingen af hans
Efterkommere kunde dog tage Arven op efter ham, og
Sejrherre i de flg. Kampe blev Tokugava
Ijejasu (s. d.). — H. er en af de betydeligste
Personligheder i jap. Historie. Han var en
glimrende Feltherre og snild Diplomat i det
indviklede Spil mellem de skinsyge Daimioer,
tillige en Modets og Handlingens Mand, der
hensynsløst gennemførte sine Planer. Som
eneste Mand af Folket, der har naaet
Herskermagten, er H. Folkehelten, fremfor alle. Der
er skrevet Hundreder af Bøger om ham, hans
Bedrifter og Fyndord er kendt af alle. (Litt.:
E. Papinot, Dictionnaire d’hist. et de géogr.
du Japon [1906]; J. Murdoch og I.
Yamagata, Hist. of Japan 1542—1641, S. 189 ff.
[Kobe 1903]; De la Mazélière, Le Japon
III, S. 111 ff. [1907]).
F. de F.
Hidjas (Hedschas), se Arabien, Bd. I
S. 908. Efter at have løsrevet sig fra Tyrkerne
1918, har Emiren af Mekka antaget Titlen
»Konge af H.«.
C. A.
Hidjas-Banen, se Hedschas-Banen.
Hidjr [hidзr], ogsaa skrevet Hejr (eng.)
og Hidschr (tysk), Station i Arabien omtr.
270 km, NV. f. Medina paa Karavanvejen til
Damaskus. Ved H., der omtales af Ptolemaios
under Navnet Hegra, og af Plinius, findes en
Del Gravkamre med Indskrifter, som først er
blevne afskrevne af den dristige eng. Rejsende
Charles Doughty 1877. Disse Kamre omtales i
Koranen som fordum beboede af Kæmper, hvad
der viser, at hverken Profeten ell. hans
Samtidige kunde forstaa Indskrifterne, som uden
stor Vanskelighed dechifreredes 1884 af E.
Renan. Sproget er Aramaisk, Skriften væsentlig
den nabatæiske. H. er ogsaa blevet besøgt af
Charles Huber og Euting, der har opdaget fl.
Indskrifter i Nærheden. Stedet kaldes nu
gerne Medain-Saleh, men Beduinerne i Omegnen
kender det gl. Navn el-H. (Litt.: E. Renan,
Documents épigraphiques recueillis dans le
Nord de l’Arabie i Notices et Extraits, XXIX
[Paris 1891; deri Ch. Doughty’s
Rejsebeskrivelse med 29 Tavler]; Ph. Berger, Nouvelles
Inscriptions Nabatéennes i Comptes-Rendus de
l’Acad. des Inscr. [Paris 1884]; smlg. J.
Euting, »Nabatäische Inschriften aus Arabien«
[Berlin 1885]).
V. S.
Hidrotika (gr.), sveddrivende Midler.
Hids, Herred i det mellemste
Nørrejylland, det sydligste i Viborg Amt, grænser mod
N. til Lysgaard Herred og er i øvrigt mod Ø.,
S. og V. omgivet af Aarhus Amt (Gjern og Vrads
Herred) og Ringkjøbing Amt (Hammerum
Herred). En Del af Syd- og hele Østgrænsen
dannes af Gudenaa, en Del af Nordgrænsen af dens
Biaa Allingaa, der løber gennem Hinge- og
Alling Søer, og som optager den gennem
Herredet mod Nordøst strømmende Lemming
Aa. Herredets største Udstrækning er fra
Sydvest til Nordøst omtrent 26 km, fra Nord
til Syd er der højst 11—12 km. Det er c. 258
km2 (25835 ha) og havde 1. Febr (1916) 8605
Indb. (1801: 2420, 1860: 5119, 1901: 7599),
ɔ: c. 34 paa 1 km2; det hører saaledes til de
daarligere befolkede Egne. Overfladen er for
det meste jævn, men højtliggende, med enkelte
»Bakkeøer«, hvoraf nogle naar over 100 m;
saaledes er Rishøj i den vestlige Del 105,5 m;
Jorderne er overvejende sandede, ofte med
Underlag af Al. En Del af Grathehede strækker
sig gennem Herredets vestlige Del.
Frugtbarheden er ringe, idet der i Gennemsnit gaar
omtr. 35 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af hele
Arealet var 1912 c. 9560 ha besaaet (1917: 9150),
8930 ha Græsgang, Eng og Brak, 1400 Mose,
1500 Skov og Plantage og 3100 ubenyttet. Der
var 1919: 2900 Heste, 12094 Stkr Hornkvæg, 3337
Svin og 3125 Faar (1914 henh. 2821, 13588,
11629 og 2799). Herredet er delt i 10 Sogne;
det samlede Hartkorn var 1905 c. 734 Tdr, og
Antallet af Gaarde og Huse var 1916: 1898. I
gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti
med Lysgaard og Houlbjerg Herreder under
Aarhus Stift; i verdslig Henseende hører det
under Lysgaard og H. samt en Del af
Houlbjerg Herreds Retskreds. — Herredet kaldes
i Valdemar II’s Jordebog Hizhæreth og hørte
i Middelalderen til Løversyssel, senere til
Silkeborg Len og fra 1660 til Silkeborg Amt, indtil
det 1794 lagdes ind under Skanderborg Amt
og 1799 under Aarhus Amt; 1821 henlagdes
det til Viborg Amt.
H. W.
Hiel, fra Betel, genopførte Jericho paa Achab’s
Tid. 1. Kg. 16,34 meddeler, at Grundstenens
Nedlæggelse kostede hans ældste Søn,
Portfløjenes Indsættelse hans yngste Livet, hvilket
vistnok er at forstaa som et Bygningsoffer. Deri
ses en Opfyldelse af Josva’s Forbandelse over
Jericho.
J. P.
Hiel [hi.£], Emmanuel, flamsk Forfatter
(1834—99), var først Boghandler og kastede sig
samtidig over Studiet af nederlandsk Litt. Han
skrev og overs. en Mængde Digte, hvoraf en
Del blev sat i Musik. Han var senere
Toldembedsmand i Bryssel, fik dernæst en Ansættelse
i Indenrigsministeriet, blev 1867 Lærer i
Nederlandsk ved det kgl. Konservatorium i Bryssel og
1869 Bibliotekar ved det kgl. Industrimuseum.
Under disse vekslende Livsstillinger har han
udfoldet en rig Produktion. Fra sin tidlige
Ungdom antog han sig med Begejstring den
flamske Sag og det flamske Sprog og søgte ved
utrættelig Flid at udfylde Manglerne i sin
Dannelse. Skønt han har skrevet baade Skuespil og
Noveller, er det især som lyrisk Digter, at han
har vundet sig et stort Navn, og belg.
Komponister har med Forkærlighed kastet sig over
hans Sange og sat dem i Musik. Tre af hans
Oratorier: »Lucifer«, »De Schelde« og
»Prometheus« er komponerede af den berømte
flamske Tonedigter Peter Benoit. H. raader over
en sjælden Smidighed i Strofebygningen og
Rimet, der gør hans Sange i sig selv
musikalske. Som nogle af de betydeligste af hans
talrige Værker skal nævnes: »Nieuwe Liedekens«
(1861), »Gedichten« (1863), »De Liefde in het
Leven, een liederkrans« (1870), »Kinderliederen«
(1879), »Werkmansliederen«, »Soldatenliederen«,
»Zeemansliederen« (1883—87). Endvidere
udgav han »Nederlandsch Tijdschrift« (1862—68).
Desuden Overs. fra Tysk og Engelsk og talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
