Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 438 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hieratisk Skrift - hieratisk Stil - Hieratit - Hierl-Deronco, Otto - Hiero - Hierochloa - Hieroduler - Hierofant

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hieroglyfskriften. Den h. S. bestaar af fonetiske
Tegn (i det væsentlige Stavelsetegn),
Determinativer og ideografiske Tegn;
adskillige Tegn er flertydige o. s. v. Flere Tegn,
som i Hieroglyfskriften ofte næppe er til at
skelne fra hverandre, er i den h. S. helt forsk.,
saaledes de hieratiske Tegn, der svarer til
(»stor«) og (»lille«, »ond«). Et
fortræffeligt Hjælpemiddel til at lære den h. S.
at kende i de forsk. Skikkelser, i hvilke den
fremtræder i det lange Tidsrum, den var i
Brug, er Georg Møller i »Hieratische
Lesestücke f. d. akademischen Gebrauch« [Leipzig
1910])
V. S.

hieratisk Stil (arkaistisk Stil), en
Betegnelse for de Stilejendommeligheder, der
fremkommer, naar en mere udviklet Kunst
betjener sig af en ældre Tidsalders kunstneriske
Midler og Manerer; h. S. er ofte brugt i
religiøse Fremstillinger (deraf Navnet: ίερός gr.
= hellig).
H. A. K.

Hieratit, et regulært, af Kiselfluorkalium
bestaaende Mineral, er fundet ved Fumarolerne
paa Vulcano (Lipariske Øer).
(N. V. U.). O. B. B.

Hierl-Deronco [’hi.rl-de’råŋko], Otto,
tysk Historie- og Portrætmaler, f. 23. Juli 1859
i Memmingen. Elev under Löfftz og W. Diez, af
Akademiet i München, sluttede han sig til de
unge München-Maleres oppositionelle Kreds
(Secessionisterne). Foruden historiske
Malerier som »Ludvig XVI med Familie i Varennes
1791«, »Marie Antoinette under Pøbelens
Indtrængen i Tuilerierne 1792« har han malet
»Bødkerdans i München«, Portrætter (Pius X,
Fyrstinde Stolberg), det store »Fandango«, der
vakte Opsigt paa München-Udstillingen 1897,
m. m.
A. Hk.

Hiero . . . (gr.), hellig.

Hierochloa [-’klo.a], Gmelin (Festgræs, n.
Marigræs), Græsslægt
(Kanariegræs-Gruppen), fleraarige, cumarinholdige Planter med
Top. Smaaaksenes Yderavner er omtr. af
Længde med hele Smaaakset og brunlig glinsende.
Den øverste af Smaaaksets 3 Blomster er
tvekønnet og har 2 Støvdragere, de 2 andre er
Hanblomster med 3 Støvdragere. 13 Arter i
tempererede og kolde Egne. I Danmark vokser
H. odorata Wahlb. (= H. borealis Roem. et
Schult., Vellugtende Festgræs), men
er temmelig sjælden; den har krybende
Bodstok og 25—60 cm høje Skud, der kun bærer
Blade forneden; Hanblomsternes Dækblad kan
undertiden have Stak. Den vokser paa Enge
og blomstrer i Apr.—Maj. Foruden denne Art
findes i Norge H. alpina Wahlb. til Fjelds;
Blomsterne har lang Stak. Ingen af de nævnte
Arter har nogen økonomisk Bet.; Kreaturerne
siges at ynde Vellugtende Festgræs.
A. M.

Hieroduler, Tempeltjenere (egl.: Trælle i
Guddommens Tjeneste), omtales hos Grækerne
allerede i Hymnen til den deliske Apollo,
ligesom Templet i Delfoi tidligt dyrkede den
krisæiske Slette ved egne Tjenere. Ordet betegner
opr. Tempeltjenere i Alm. uden Hensyn til
Kønnet og indbefatter i videre Forstand alle,
der staar i Guddommens Tjeneste, altsaa ogsaa
Præsterne, men bruges sædvanlig kun om det
mere underordnede Personale, der
rekruteredes dels ved Trælle, der ofte skænkedes til
Templerne, dels ved fri, som viede sig til
vedkommende Guddoms Tjeneste. I den
førstnævnte Form er Hierodulvæseret mulig en
mildnet Form for Menneskeofringer, som opr.
har været i Brug i enkelte Guddommes Kultus.

Specielt bruges Navnet H. om de Kvinder,
som opholdt sig ved visse, især til Afrodite
viede Templer. I Forasien fandtes i Hierapolis,
Komana, Morimene o. a. St. store Skarer af
Tempeltjenere af begge Køn, især Kvinder,
fortrinsvis knyttede til Templerne for den
asiatiske Elskovs- og Frugtbarhedsgudinde (Anaïtis,
Mylitta, Tanais o. a., især dog Astarte). De
mandlige H. var oftest Eunukker, de
kvindelige drev som Regel under forskellige
Former Prostitution, hvorved de skaffede
Templet Indtægter; hele Hierodulvæsenet staar i
Lilleasien i Forbindelse med en Rk.
Ejendommeligheder, ogsaa i de sædelige Forhold. —
De gr. Byer paa og ved Lilleasiens Kyst optog
ell. efterlignede de asiatiske Forhold,
sædvanlig dog kun i Afrodite’s Kultus; det egl. Hellas
fulgte efter og indførte paa fl. St., navnlig
Korinth, denne ejendommelige Institution.
Strabo, der for Komana nævner Tallet 6000
(mandlige og kvindelige) H., opgiver Tallet af
de ved Afrodites Tempel i Karthago virkende
til c. 1000 og beretter, at et lgn. Antal fandtes
ved den samme Gudindes Helligdom i Korinth,
hvilket ikke bidrog til at hæve Moralen i denne
livlige, for sine løse Sæder ret berygtede
Handelsby. Dog er Hierodulvæsenet hos Grækerne
selv, i det egl. Hellas, som Regel mere værdigt
og mindre plettet af de orientalske
Udskejelser. Pindar kunde i en, delvis bevaret, Ode
besynge H.’s Tjeneste. — Mindre smukke var
Forholdene ved den erycinske Venus’ Tempel
paa Sicilien. Rigtig Indpas faar H. hverken i
Grækenland ell. senere i Rom, medens de ret
hører hjemme i den østerlandske Kultus. I
nogle bl. a. paa et Par Relieffer fremstillede
Kvindeskikkelser, iførte lette Dragter og med
et ejendommeligt, kurvformet Hovedsæt, har
man ment at kunne genkende H. (Litt.:
Hirt, »Die H.« [Berlin 1818, noget ensidig];
Kreuser, »Der Hellenen Priesterstaat, vorz.
die H.« [Mainz 1824]; L. O. Kjær,
»Frugtbarhedsgudinden i den ældste, lilleasiatiske
Kultus« [i »Studier fra Oldtidslivet«, Kbhvn 1864]).
H. A. K.

Hierofant, egl. den, som viser de hellige
Ting, var hos Oldtidens Grækere Navnet paa
den fornemste af de ved Mysterierne i Eleusis
virkende Præster. Hans Virksomhed er,
ligesom de fleste Mysterierne vedrørende Forhold,
ikke fuldt oplyst; dog vides det, at han
foranstaltede og foretog den højtidelige
Proklamation (πρόρρησις), hvorved der forbødes alle
Uindviede Adgang til Helligdommen, ligesom
han var den, der indviede de ny »Myster«. Han
inddrev fremdeles Tienden til den eleusinske
Helligdom og havde Domsret over visse
Statsslaver. H.’s Embede var arveligt i
Eumolpidernes Æt, og han nød, efter at Mysterierne i den
attiske Kultus havde naaet den fremskudte
Plads, som de i den klass. Tid besad, Ære lige
med de højeste verdslige Embedsmænd. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>