- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
447

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hieronymus den hellige - Hieronymus fra Prag - Hieropøer - Hieroskopi - Hierosolyma - Hierotek - Hierotet - Hierotik - Hierro - Hierta, H. H. - Hierta, Lars Johan - Hiesfeld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blive holdt for Hæretiker. Han var først meget
betaget af Origenes og fremhævede ham stadig,
men da det blev farligt at vedgaa sin
Kærlighed til ham, fornægtede han ham. H.’s Breve,
i hvilke han talte til hele sin Samtid, spillede
samme Rolle som vor Tids videnskabelige og
religiøse Presse, og han havde en journalistisk
Evne, mest naar han satiriserede og med
Vittigheder og Grovheder maalte sine
Modstandere Skæppen fuld; han kaldte dette at skrive
»gymnastisk«. Hans Munkehistorier er Beg. til
den religiøse Roman. — H. var et Bindeled
mellem den østlige og den vestlige Kristenhed.
Han gjorde Vesten kendt med Østens
Munkeliv, med den græskkirkelige Lærdom og den
hebraiske Visdom, og Østen gav han Respekt for
Roms Autoritet i de dogmatiske Stridigheder.
Hans Skr er bedst udgivne af Vallarzi (Folio,
Verona 1734—42), Kvartudg. (Venedig 1766—72),
i Udvalg oversat paa Tysk af Leipelt (2 Bind,
Kempten 1872—75), De viris illustribus, en
kristelig Litteraturhistorie, udg. af Bernoulli i
»Sammlung ausgewählter kirchen- und
dogmengesch. Quellenschriften« (Freiburg 1895).
(Litt.: Zöckler, »H., sein Leben u. Werken«
[Gotha 1862]; G. Grützmacher, »H., eine
biographische Studie« I—III [Leipzig 1901—08];
J. Brochet, St Jérome et ses ennemis
[Paris 1905]).
L. M.

Hieronymus fra Prag, bøhm. Reformator
i 15. Aarh., f. i Prag af adelig Familie, d. 30.
Maj 1416, studerede i Paris, Köln, Heidelberg,
Krakov og Oxford. Han vilde kende alt og
tilegne sig alt paa selvstændig Vis, saa hvor han
kom, vakte han Opmærksomhed og Opposition.
Han var i det hellige Land for at vandre i Jesu
Spor, i Lithauen for at omvende Hedninger, i
Rusland for at faa Bugt med det gr. Skisme;
uden at have nogen gejstlig Vielse prædikede
han, og, naar det gjaldt, førte han en
fortræffelig Kaarde. Fra Oxford bragte han ved
Aar 1400 Skr af Wiclif med hjem, og han
udspredte den eng. Kætters Meninger i Böhmen,
Polen og Ungarn, overalt forfulgt af
Inkvisitionen. Hus var hans Ven, de kæmpede for det
samme, og da denne sad fængslet i Konstanz,
rejste H. derhen for at forsvare ham. Da han
ikke kunde faa frit Lejde, forlod han Byen,
men blev fængslet i Apr. 1415, bragt til
Konstanz, hvor han efter et halvt Aars
Mishandlinger i Fængslet blev overnervøs og
tilbagekaldte sine Kætterier i Septbr 1415. Han blev
alligevel holdt tilbage i Fængslet, og da han
var kommen til Ro, angrede han sin Svaghed,
og 26. Maj 1416 erklærede han højtidelig og
saa veltalende, at han imponerede den
pavelige Sekretær, Humanisten Poggio, at han holdt
fast ved Hus’ og Wiclif’s Grundsætninger. 4
Dage efter blev han brændt i Konstanz. (Litt.:
se Hus).
L. M.

Hieropøer kaldtes ved de græske Templer
visse Embedsmænd, hvis Hverv det var paa
forsk. Maader, f. Eks. ved at forberede,
stundom ogsaa fuldbyrde Ofringerne, at hjælpe de
egl. Præster, hvem de i det hele stod nær. De
varetog ligeledes ofte Tempelets alm.
Administration. H. valgtes oftest paa 1 Aar og
dannede de fleste St. et Kollegium; i Athen valgtes
hvert Aar 20. der dannede 2 Kollegier, hvert
paa 10 Mand med forskellig Virksomhed.
H. A. K.

Hieroskopi (ell. Hieromanti) (gr.) var
hos Oldtidens Grækere Betegnelsen for den
Iagttagelse af Offerdyrenes Indvolde saavel som
af samtlige ved Ofringen indtræffende Forhold,
der ofte gik forud for Sandsagn. Hos Homer
synes H. endnu ikke at være kendt, men i den
senere Tid er den ret alm., uvist om den har
udviklet sig selvstændigt ell. er indført
andensteds fra. (Smlg. Haruspex).
H. A. K.

Hierosolyma, se Jerusalem.

Hierotek (gr.), Helgenskrin.

Hierotet (gr.), den, der ordner Gudstjenesten.

Hierotik (gr.), Læren om det Hellige, om
Helliggørelsen.

Hierro [’jær.å], se Ferro.

Hierta [’jærta], H. H., se Järta.

Hierta [’jærta], Lars Johan, sv. Publicist
og Rigsdagsmand, f. i Upsala 23. Jan. 1801, d. i
Sthlm 20. Novbr 1872, blev knap 14 Aar gl
Student i Upsala, og 20 Aar gl var han baade
Dr. phil. og cand. jur. 1821 blev han ansat i
Bjergværkskollegiet, hvor han 1825
forfremmedes til »Notarie« og længe gjorde Tjeneste
som Sekretær, hvorhos han ved fl. Lejligheder
var tilforordnet Bjergmester, senest 1830. Paa
Rigsdagen 1823 var H. Kancellist hos
Ridderskabet og Adelen og paa den flg. Rigsdag
»Notarie« samt Medlem af Stænderne, til hvis
liberale Parti han fra Beg. af sluttede sig.
Efter at have været Medarbejder ved forsk.
Blade og 1829 at have købt et Trykkeri begyndte
han Decbr 1830 at udgive »Aftonbladet«, som
blev Forkæmper for alle Tidens frisindede
Rørelser. Efter Karl Johan’s Død 1844 var
»Aftonbladet« i 3 Aar regeringsvenligt, men
genindtog 1847 en oppositionel Holdning. 1851 solgte
H. sit Blad (som da var Sveriges mest
udbredte Avis). 1828—58 som Medlem af
Ridderskabet og Adelen og 1859—66 af Borgerstanden
virkede H. for udvidet Nærings- og
Handelsfrihed, for Offentlighed ved Underdomstole, for
Repræsentationens Omdannelse, de højere
Skolers Omskabelse, Formildelse i Lovene,
Udvidelse af Kvindens borgerlige Rettigheder,
Sparsommelighed med Statens Midler m. m.
1866—72 var H. Medlem af Rigsdagens andet
Kammer. Som Forretningsmand havde han stort
Held med sig i sine klogt beregnede
Foretagender; han virkede som Bogtrykker,
Bogforlægger, Fabrikant af kem. Produkter og
Stearinlys, Fabrik- og Savværksejer, Silkefabrikant
(paa sin Ejendom Barnängen) og Importør.
Han deltog ogsaa en Tid i Forsøgene paa at
opdyrke Gotlands Moser. — Hans Enke
skænkede 100000 Kr til et Professorat i
Nationaløkonomi ved Sthlm’s Högskola og 400000 Kr
til Oprettelse af en Stiftelse, »Lars H.’s minne«,
hvilken iflg. den 1879 stadfæstede Fundats skal
»virke for det menneskelige Fremskridt«.
(Litt.: H. Wieselgren, »L. J. H.« [Sthlm
1880]).
A. M. D.

Hiesfeld [’hi.sfælt], Flække i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 15 km NNØ. f. Duisburg.
(1910) 9914 Indb. H. har Stenkulsminer og
Fabriksvirksomhed.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free