- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
448

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - High am Ferrers - High Church - Highland - Highland (Forstad) - high-life - Highmore, Joseph - Highmore's Hulen - Highness - High-Peak - High Steward - Hihulitter - Hijar - Hikke - Hikkesyge - Hikone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


High am Ferrers [’ha^iəm-’ferəz], By i
England, Northamptonshire, ligger 24 km NØ. f.
Northampton, (1918) 2726 Indb. H. F. har en
smuk gotisk Kirke.
G. Ht.

High Church [’ha^i-’t∫ə.t∫], se anglikansk
Kirke
.

Highland [’ha^i£ənd] (eng.), Højland, benyttes
særlig om de skotske Højlande (The
Highlands
) N. f. Lavlandet mellem Forth- og
Clyde-Bugterne (The Lowlands); Betegnelsen
Highlander, Højlænder, benyttes derfor ogsaa
særlig for Bjergskotterne, hos hvem det
gæliske Sprog og mange gl. Skikke har holdt sig
helt ned mod Nutiden.
G. Ht.

Highland [’ha^i£ənd], Forstad til Boston.

high-life [’ha^i-’la^if] (eng.), den fornemme
Verden, Livet i den fornemme Verden.

Highmore [’ha^imåə], Joseph, eng.
Portrætmaler (1692—1780), gik den juridiske Vej,
men dyrkede samtidig Kunsten. Mest bekendt
er H. som Portrætmaler, hans Tegninger til
The knights of the Bath skaffede ham mange
Bestillinger hos »Ridderne«; til hans
Hovedværker regnes: Hertugen af Richmond
(Gruppebillede), Hertugen af Cumberland, Prinsen og
Prinsessen af Wales (1742); omtr. paa samme
Tid har han malet et Portræt af Dronningen
af Danmark; i Nat. Portrait Gallery i London
ses hans Billede af S. Richardson. Til hans
tidligste Værker hører Tegningerne til
Cheselden’s Anatomy.
A. Hk.

Highmore’s Hulen [’ha^imåəs-], se Kæbe.

Highness [’ha^inəs] (eng.), Højhed, var
tidligere (indtil Henrik VIII) den Titel, der i
Tiltale anvendtes over for de eng. Konger (Your
H.
), derpaa afløst af Your Majesty. Royal H.
(Kgl. Højhed) bruges endnu som Titel for
Englands kgl. Prinser og Prinsesser.
Kr. E.

High-Peak [’ha^i-’pi.k], Bjerggruppe i den
sydl. Del af den penninske Bjergkæde i
Nordengland, Grevskab Derby, Ø. f. Manchester,
hæver sig til en Højde af 636 m.
G. Ht.

High Steward [’ha^i-’stju.əd], Lord H. S.,
var i Tiden efter den normanniske Erobring
Navnet paa den eng. Konges fornemste
Hofembedsmand, nærmest svarende til den fr.
Sénéchal, den tyske Truchsesz og den danske
Drost. Medens Benævnelsen Steward var eng.
(dets egl. Bet. er: den, som vogter Gaarden),
var selve Embedet medbragt fra Normandiet,
der atter havde laant det fra den frankiske
Konges Hof. Da det inden længe blev arveligt
i en bestemt Familie, mistede det hurtigt sin
Bet., men blev dog bestaaende som en fornem
Værdighed, der medførte visse ceremonielle
Pligter, og hvis Indehaver derhos havde at lede
Retsforhandlingerne, naar der rejstes Sag mod
Peerer for treason ell. felony (ɔ: Forræderi ell.
grove Forbrydelser). Det var og er fremdeles
et Privilegium for Peerer i saadanne Sager at
dømmes af deres Standsfæller (judicium
parium
), d. v. s. af Overhuset, hvor Forsædet da
føres af Lord H. S., ikke som ellers af
Lordkansleren. Er Parlamentet ikke samlet, naar
Sagen skal paadømmes, fældes Dommen af en
særlig saakaldet court of the Lord H. S.,
bestaaende af den nævnte Embedsmand som
Dommer og et Antal Peerer som Lordtriers,
d. v. s. som Jury. I Sager om treason skal alle
Peerer sammenkaldes, ellers saa mange som
Lord H. S. finder passende, dog at ingen kan
fældes af færre end 12 Dommere. Da den Slægt,
i hvilken Embedet i Middelalderen var arveligt
(Huset Leicester), under Henrik IV uddøde,
faldt det tilbage til Kronen og har ikke siden
været fast besat, idet der udnævnes en Lord
H. S. for hver enkelt Lejlighed, hvor der er
Brug for en saadan. — Med Lord H. S. maa
ikke forveksles Lord Steward of the
Household
, der, da den førstnævntes Embede blev
arveligt og som Følge deraf nærmest titulært,
overtog dets Forretninger vedrørende
Hofholdningen. Dette Embede bestaar endnu som
Hofembede. Indtil henimod Slutn. af 18. Aarh. var
Indehaveren af det som Regel Medlem af
Kabinettet, og han hører endnu til de
Hofembedsmænd, der skal være i politisk
Overensstemmelse med Ministeriet og derfor udnævnes og
afgaar sammen med dette.
P. J. J.

Hihulitter [hiku-], en finsk kristelig Sekt,
der er en Frugt af den Bevægelse, som
Læstadius (d. 1861) vakte. De har Navnet efter
Raabene »Hih huh«, som var vanlige, naar de var
i Ekstase. Eftersom »Troen kommer deraf, at
man hører«, lægges Hovedvægten paa
Forkyndelsen, hvorimod Bibellæsning ikke spiller
nogen synderlig Rolle. Den, der engang er falden
ud af Daabsnaaden, kan kun faa Syndernes
Forladelse og blive »kristen« paany ved
offentlig Skriftemaal i de Troendes Forsamling og
Syndsforladelse ved Haandspaalæggelse af en
af Ordets Forkyndere. Statskirken er Babel,
de Troendes Forsamling er Himmerig paa
Jorden.
L. M.

Hijar [’ikar], By i det nordøstl. Spanien, Prov.
Teruel, ved Ebros Biflod Martin. (1900) 3300 Indb.

Hikke (Singúltus) er en Form af
Aandedrætskrampe og bestaar i en stødvis (klonisk)
Sammentrækning af Mellemgulvet, ledsaget af
en ejendommelig Indaandingslyd. H. kan være
en forbigaaende Affektion, der taber sig igen
af sig selv ell. under Anvendelsen af forsk.,
især populære Midler (f. Eks. en pludselig
Forskrækkelse), men kan ogsaa holde sig i længere
Tid, saaledes hos hysteriske Personer, hvor den
med korte Afbrydelser kan vare Dage, Uger
ell. endog Maaneder, ell. i Tilfælde, hvor den
skyldes Refleks fra en Lidelse af
Underlivsorganerne (Underlivsbetændelse, Svulster) eller
hidrører fra en Sygdom i Hjernen. Undertiden
indtræder en haardnakket H. i de sidste Dage
før Døden, særlig hos Personer lidende af
Kræft i indvendige Organer.
(A. F.). H. I. B.

Hikkesyge kaldes en Lidelse, visende sig
ved langvarig Hikke, som kan vare indtil nogle
Dage og endog hos forud svækkede Personer
kan foranledige Døden. Den er særlig set i de
senere Aar, saavel her som i andre Lande, og
skyldes sandsynligvis en infektiøs Lidelse af
det perifere Nervesystem. I lettere Tilfælde er
Behandling unødvendig. Ved sværere Tilfælde
gives et Scopolaminpræparat.
H. I. B.

Hikone, By i den jap. Prov. Shiga, i det
mellemste Hondo ved den østlige Bred af
Biva-Søen, ved Jernbane forbunden med Osaka, har
(1908) 20648 Indb. Ø. herfor ved Sekigahara
udkæmpedes 1600 det Slag, der bragte
Tokugavaernes Shogunat paa Tronen.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free