Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hilderik - Hilde-Sagnet - Hildesheim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægtninge dræbe, men det blev kun til lidet
Held for Vandalerne, at H. blev deres Konge.
Han var en svag, blødagtig Fyrste og lidet
skikket til at herske over et Krigerfolk. Ved
sit Venskab med Byzans og sin Tolerance mod
Katolikkerne oprørte han sine Undersaatter,
og da han brød den gode Forstaaelse med
Østgoterne, Vandalernes tidligere Forbundsfæller,
stod baade hans og Folkets Magt paa svage
Fødder. Nationalpartiets Fører, den tapre Gelimer,
rejste sig til Slut mod ham. Han opkastede sig
til Konge og lod H. fængsle, og da Kejser
Justinian benyttede sig heraf til at erklære
Vandalerne Krig, henrettedes H. i Fængslet (533).
M. M.
Hilde-Sagnet, nordisk Heltesagn om, at
Kong Hedin bortfører sin Ven og Fostbroder
Hogne’s Datter Hilde, men forfølges og
indhentes af Faderen; der begynder en Kamp
imellem dem, som varer ved, idet Hilde hver Nat
vækker de faldne Krigere til Liv
(Hjadninge-Kampen). — I den ældste Sagnoverlevering
(Vidsid-Kvadet) er Hedin og Hogne Konger paa
Rügen og i Pommern; men da den gotiske
Befolkning i Folkevandringstiden blev fortrængt
af Venderne, levede Sagnet alene videre i
Norden, og dets Helte opfattedes som nordiske
Vikinger og Søkongen det eneste Spor af
Kampens opr. Skueplads var, at den evige Strid
tænktes at foregaa paa Hedinsø (nu Hiddensee)
ved Rügen, hvortil Sakse ogsaa henlægger
Kampen. Vikingetidens Traditioner (Snorre’s
Edda) henlagde dog ogsaa denne Kamp til
Haaø (Háey) bl. Orkney-Øerne og maaske fl.
Steder. Et ejendommeligt Træk i den nordiske
Fremstilling af H. er, at hun opfattes som en
Valkyrienatur, halvt menneskelig og halvt
dæmonisk, der opægger sin Fader og sin
Fæstemand imod hinanden for at fremkalde Strid
mellem de to ypperste Kæmper og dermed
hidtil uset Stordaad. Saaledes er Sagnet besunget
i Brage den Gamle’s Ragnarsdrapa, der
fremstiller de to Hære over for hinanden paa den
øde Ø, hvor de er trufne sammen og H.
gaaende imellem dem som Fredsmæglerske, men i
Virkeligheden hidsende dem endnu mere. En
ikke helt tydelig Beretning om et Smykke, der
bydes som Gave, spiller en Rolle heri. De fleste
yngre Kilder har dog ikke dette Motiv. En
enkelt isl. Overlevering gentager det paa
afvigende Maade: Hedin træffer sammen med
Valkyrien Gondul, der gør ham halvt forelsket i
sig, halvt slagen med Storhedsvanvid, saa at
han bortfører Hogne’s Datter for at ydmyge
sin Fostbroder. I den isl. Saga (Sörlaþáttr fra
14. Aarh.) opfattes Gondul som den forklædte
Gudinde Freja, der efter Odin’s Villie vækker
Striden i Menneskeverdenen. — Sagnets andet
Hovedmotiv er H.’s Trolddom, at vække de
faldne Kæmper til nyt Liv, saa Striden kan
blive ved at vare. Foruden Heltesagnets egen
Handling synes her indblandet en mytisk
Forestilling, der hænger sammen med
Valhals-Kampen, hvor Heltene falder og atter staar op
for at forny Kampen næste Dag. I isl.
Tradition bliver denne Kamp mere og mere
spøgelseagtig. Allerede i Snorre’s Edda hedder
det, at de faldne Kroppe ligger som Sten paa
Marken, men hver Nat tryller H. dem til Liv,
og Kampen fortsættes — indtil Ragnarok. Den
yngre Saga siger, at ved Valkyriens Trolddom
stod alle Døde straks op, og Kampen fortsattes
uden Standsning i 143 Aar, indtil en kristen
Mand, en af Olaf Tryggvesøn’s Hirdmænd, Ivar
Ljome, der holder Vagt om Natten, blander sig
i Striden og fælder dem alle; da er Odin’s
Forbandelse brudt — og Spøgeriet er
forsvundet.
Desværre haves der ikke gode Fremstillinger
af H. Brage’s Digt giver kun et enkelt Optrin.
Snorre’s Edda genfortæller til Dels Brage.
Sakse’s Beretning (i 5. Bog) har ved Forsøget
paa at samarbejde danske og norske
Overleveringer tabt i Oprindelighed. Den fyldigste
Fremstilling, den isl. Saga i Flatø-Bogen, er
ung og eventyrlig. For et Afsnit af det
højtyske Digt »Kudrun« (se Gudrun) ligger en
Vikingetradition fra Nederlandenes Kyst til
Grund; men Sagnet er ridderlig omdannet til
at ende i Fred og Forsoning. Overleveringen
fra Nordboerne paa de skotske Øer haves i den
mærkelige shetlandske Hildina-Vise (s. d.). Af
Kilderne synes det dog at fremgaa, at der
jævnsides med den valkyrieagtig-dæmoniske
Fremstilling af Sagnet har gaaet en mere
menneskelig heroisk Besyngelse af de to Kongers
Kamp om H.; og dette er vistnok nærmere
ved det opr. — I Heltenes Hjemsteder er der
en Del Vaklen; den norske Overlevering gør
hyppigst Hedin til norsk Smaakonge og Hogne
til dansk; efter dansk Overlevering og efter
Kudrun er Hedin derimod dansk Konge.
Navnene er trods afvigende Former let kendelige:
norsk Hedin (Heðinn), dansk Hiden, tysk
Hettel, og hans Folk kaldes Hjaðnîngar (tysk
Hettelingen); H. er overalt den samme; Hogne
hedder paa Tysk Hagen; Hjarrande, Hedin’s
Fader, genfindes paa Tysk i Sangeren Hôrant
bl. Hedin’s Ledsagere, og denne Sangers Rolle
er sikkert gl (jfr Hjarne).
H.-Sagnet har paavirket fl. a. Heltesagn
(saaledes det nordiske Kvad om Helge
Hjørvardssøn og den tysk-nederlandske Overlevering om
Gudrun). Dog bør man være forsigtig med at
sætte enhver Digtning om Bortførelse og
paafølgende Kamp i Forbindelse dermed; dertil
knytter Motivet sig alt for nær til Oldtidens
daglige Begivenheder. — H.-Sagnet er i nyere
Tid behandlet digterisk af Diodoros i »Den
evige Strid« (1878). (Litt.: Paul, »Grundriss
der germ. Philologie« [2. Udg. 1900, III, S. 711];
Bugge, »Helgedigtene« [1896]).
(A. O.). G. K-n.
Hildesheim [’heldəsha^im]. 1)
Regeringsdistrikt i preuss. Prov. Hannover, deles af
Braunschweig i en nordlig og sydlig Del og
omfatter de tidligere Fyrstendømmer H.,
Göttingen og Grubenhagen, den fri Rigsstad Goslar
og Dele af Grevskabet Hohenstein og det
kurmainzske Eichsfeld. H. er til Dels bjergfuldt
og har et Areal af 5352 km2 med (1910) 567997
Indb. Det deles i 17 Kredse. 2) Hovedstad
i Regeringsdistriktet H. ved den nordlige Fod
af Harzen, 88 m o. H., 32 km SØ. f. Hannover
ved Innerste, en Biflod til Leine, ved
Jernbanelinierne Braunschweig—Löhne,
Lehrte—Grauhof og H.—Peiner. H. er omgivet af Volde, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
