- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
456

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hilferding, Aleksander Fjodorovitsch - Hilf's Overbygning - Hilgenfeld, Adolf - Hilgers, Karl - Hilker, Georg Christian - Hilkia - Hill, Ambrose Powell

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vestpreussen levende Kaschuber. Sit Ophold i
Bosnien som russ. Konsul har han beskrevet i
»Bosnien, Herzegovina og Gammel-Serbien«
(1859), en paalidelig Fremstilling af disse tre
Landes etnogr., politiske og religiøse Tilstand
i 1850’erne; til samme Studiekreds hører
ogsaa »Serbernes og Bulgarernes Historie«
(fremkommet i sin opr. Skikkelse 1854). 1861
indtraadte han i Rigskancelliets Tjeneste, og efter
den polske Opstand 1863 gik han N. A. Miljutin
til Haande i dennes Reformer i Kongeriget
Polen; han var bl. a. Ophavsmand til det
beklagelige Forbud mod at trykke Litavisk med lat.
Bogstaver, hvorved de svage Spirer til en
fremblomstrende litavisk Litt. med eet Slag
tilintetgjordes. Stor Fortjeneste har H. indlagt sig
ved at indsamle Byliner (s. d.). Paa en Rejse i
Guv. Olónets Sommeren 1871 optegnede han i
Løbet af 48 Dage 318 for en stor Del hidtil
ukendte Varianter (»Onega-Byliner«, 1873).
Hans »Saml. Skr«, 1—4, udkom i Petrograd
1868—74.
(St. R.). H. C-e.

Hilf’s Overbygning for Jernbaner bestaar
af Vignolesskinner, fastspændte med Klemplader
paa Længdesveller af Jern. Svellen havde opr.
Profil som et omvendt, trapezformet Trug, der
ved en lodret Midtribbe deltes i to Halvdele;
da Midtribben i uheldig Grad bidrog til at løsne
Ballasten, udelod H. den helt, saa
Overbygningen ændredes til System H. uden Midtribbe.
A. L-n.

Hilgenfeld [’helgənfælt], Adolf, tysk Teolog,
f. i Stappenbeck ved Salzwedel 2. Juni 1823, d.
12. Jan. 1907. Efter Studier i Berlin og Halle
blev han 1847 Privatdocent i Jena, hvor han
1850 avancerede til ekstraordinær Prof., 1869
til ordinær Honorarprofessor og endelig 1890 til
Prof. ordinarius. I teol. Henseende hørte han
til den saakaldte Tübingerskole (se Bd II, S.
761 ff.), men førte dog paa selvstændig Maade
dennes Synspunkter videre. Han udfoldede en
meget rig Forfattervirksomhed, især om
nytestamentlige Spørgsmaal ell. Emner fra
Urkristendommens Historie. Siden 1858 udgav han
»Zeitschrift für wissenschaftliche Theologie« og
næsten hvert eneste af dettes 4 aarlige Hæfter
bragte en større Afh. fra hans Haand. Bl. hans
øvrige Skr kan nævnes »Die jüdische
Apokalyptik in ihrer geschichtlichen Entwickelung«
(1857), »Historisch-kritische Einleitung in das
Neue Testament« (1875), »Die Ketzergeschichte
des Urchristenthums« (1884), Novum
Testamentum extra canonem receptum
, I—IV (2.
Opl. 1876 ff.) og Acta apostolorum græce et
latine
(1899).
H. M.

Hilgers [’helgərs], Karl, tysk Billedhugger,
f. 17. Jan. 1844 i Düsseldorf. H. slutter sig
nærmest til den yngre Berlin-Skulpturs
malerisk-naturalistiske Stil. Han har bl. a. skabt
Bronzefiguren »Kunstens Genius« for Düsseldorf’s
Kunsthalle (1879), Statuen af Frederik Vilhelm
I i Berlins »Ruhmeshalle« (1883),
Kolossalgruppen »Eva ved Abels Lig«, Krigsmindesmærker,
»Muse« for Berlins Nationalgal. m. v.
A. Hk.

Hilker, Georg Christian, dansk
Dekorationsmaler, f. i Kbhvn 5. Juni 1807, d. smst.
13. Jan. 1875. Samtidig med at gennemgaa sin
Læretid som Haandværker studerede H. paa
Kunstakademiet; som Svend kom han til at
deltage i fl. større Dekorationsarbejder i offentlige
og private Bygninger, men søgte tillige
Uddannelse som Landskabsmaler og udstillede 1833
»Et Parti Træer ved den gl. Falkonergaard«, der
blev købt af Kronprinsen efter paa. Akademiet
at være hædret med et Accessit. Kort derpaa
bestemte han sig imidlertid, særlig efter
Tilskyndelse af H. E. Freund, til udelukkende at
vie sig Dekorationskunsten, og paa dennes
Omraader vandt han snart, ikke mindst ved sine
Udsmykninger af Møbler, stor Anseelse; en
Prøve paa, hvad han allerede tidlig formaaede
i denne Retning, er den for Billedhuggeren H.
V. Bissen udførte, 1838 udstillede Barneseng,
der nu findes paa Kunstindustrimuseet. S. A.,
som dette Arbejde fremkom, fik H. en
Rejseunderstøttelse, der satte ham i Stand til i
længere Tid at studere i Udlandet, særlig i Italien;
i Pompeji- og Neapel-Mus. modtog han stærke
Indtryk af den antikke dekorative Kunst, og
paa Grundlag af disse udarbejdede han
sammen med Constantin Hansen en Plan til
Udsmykning af det kjøbenhavnske Universitets
Forhal. Efter sin Hjemkomst malede han nogle
Lofter i Thorvaldsen’s Museum og tog derefter
fat paa sit Livs store Hovedværk,
Universitetets Forhal; dette optog ham i Aarene
1844—53; senere udførte han endnu en Mængde
omfattende Dekorationsarbejder, saaledes i
Universitetets Festsal, paa Landbohøjskolen, paa
Sorø Akademi og i Nationalbankens Lokaler.
H. var overhovedet sin Tids eneste Dekoratør
af virkelig kunstnerisk Rang og Anseelse.
Ogsaa rige Privatmænd gav ham hyppigt Opgaver.
Han holdt sig i alt sit Virke nær til den klass.
Retning, som var indledet af H. E. Freund, og
som byggede paa den nøjeste Tilslutning til
pompejianske o. l. Motiver. Han var i sin
Stilopfattelse ret streng, foretrak det simple og
undgik det rige, undtagen hvor han, som i
Thorvaldsen’s Museum, holdt sig ganske nær
til bestemte Forbilleder. Skønheden i hans
Dekorationer bygger væsentlig paa den klare og
velafvejede Harmoni baade i Linier og Farver.
Da Akademiets Dekorationsskole blev oprettet,
blev H. 1864 ansat som Lærer derved. Det var
Meningen at gøre hans Stilling til et
Professorat, men da dette omsider blev muligt, vilde
han ikke være Prof., men trak sig helt tilbage
1870.
(S. M.). P. J.

Hilkia [kilkrij’ja.], Ypperstepræsten i
Jerusalem paa Kong Josia’s Tid, som bragte Kongens
Udsending Shafan den nye Lovbog, som han
havde fundet i Templet, utvivlsomt
Deuteronomium (2. Kg. 22).
J. P.

Hill [hi£], Ambrose Powell, nordamer.
General, f. 9. Novbr 1825 i Virginien, falden 2.
Apr. 1865 i Kampen ved Petersburg. Han
uddannedes i Westpoint og traadte 1847 som
Artilleriofficer ind i de forenede Staters Hær. H.,
der ved Borgerkrigens Udbrud sluttede sig til
Sydstaterne, sattes i Spidsen for et virginsk
Regiment, med hvilket han udmærkede sig i
Slaget ved Manassas ell. Bull-Run,
forfremmedes til Brigadegeneral og deltog med Hæder i
Slaget ved Williamsburg. Sit Ry som en
behændig Troppefører har han især vundet i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free