Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hilprecht, Hermann Vollrath - Hilsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det igen til Universitets-Museet i Filadelfia.
H. blev 1895 Dr. theol., der og 1897 Dr. jur.
ved Princeton Univ. H. havde allerede 1883
udg. »Freibrief Nebukadnezars« (1883) og har
siden været en af Hovedudgiverne af de
mange Indskrifter, der er fundne i Nipur. H. har
udg. Old Babylonian cuneiform Inscriptions
chiefly from Nipur (1893—96); Assyriaca (1894);
The excauations in Assyria and Babylonia
(1903); Explorations in Bible Lands during XIXth
century (1907); Recent researches in Bible
Lands (1898); med A. T. Clay Business Documents
of Marasha (1898). H. er Hovedudgiver af The
Babylonean Expedition of the University of
Pensylvania, hvoraf henved en Snes Bind er
udkomne. H. havde en Strid med Dr. Peters,
der førte til Udgivelse af adskillige Skr, der
har megen liden Interesse i videnskabelig
Henseende. Under Verdenskrigen opgav H. sin
Stilling i Amerika og lever nu i Lausanne.
V. S.
Hilsen, Tilkendegivelse af Ærbødighed,
Venskab, Agtelse o. l. lige over for Mennesker,
med hvem man træffer sammen, ell. som man
skilles fra. Ogsaa Billeder, Symboler paa det
hellige o. l. er Genstand for H. I det enkelte
hersker der stor Forskellighed i Maaden,
hvorpaa H. udtrykkes hos forsk. Folk, alt efter
disses Kulturtrin og efter Skik og Brug hos
vedk. Folk. Højt udviklede Folk paa samme
Kulturtrin vil sjælden udtrykke deres H. helt
paa samme Vis; hvert Land og Folk har gerne
i denne Henseende sine særegne
Ejendommeligheder. H. er ligeledes forsk. efter
vedkommendes indbyrdes Forhold og efter den
Stilling, som de indtager i Samfundet, idet den H.,
der bringes meget højtstaaende Personer,
naturlig bliver mere ærbødig end den, som af
disse bringes til Gengæld. I meget kultiverede
Samfund vil dog de højere staaende besvare
H. omtr., som de modtager den, hvorimod i
lidet kultiverede Samfund og i despotisk
regerede Stater den Mægtige i Reglen vil forlange
yderst ærbødig, endog slavisk H. uden derfor
at yde den mindste H. til Gengæld. Hos fl. lidet
udviklede Folk haves ejendommelige for os
højst besynderlige Maader at udtrykke H. paa.
Saaledes gnides hos nogle Folk til H. Næserne
mod hinanden, ell. man snøfter op i Næsen
paa hinanden. I Rejsebeskrivelser af Ophold
bl. vilde og halvvilde Folk vil man finde
interessante Oplysninger om disse Folks H.
Kysset, som anvendes saa meget af fl. Folk, baade
af ligestillede, der kysser hinanden paa Mund,
Kinder ell. Pande, og af Mennesker i forsk.
Kaar, idet den lavere stillede kysser Sømmen
af den højere stilledes Klædebon ell. kysser ham
paa Haanden, er helt ukendt i store Strækninger
af vor Jord. I mange despotisk regerede Lande
maa den, der stedes for Kongers og mægtige
Mænds Aasyn, kaste sig næsegrus ned for ham
og kysse Støvet under hans Fødder. Denne H.
brugtes i de gl. Østerlande, og nedenstaaende
Afbildning viser, hvorledes Kong Jehu af Israel
(ell. hans Gesandt) omtr. 838 f. Kr. kaster sig
ned for den ass. Kong Salmanassar. Billedet er
hentet fra den »sorte Obelisk fra Nimrod«, der
er udført 842 f. Kr. i Assyrien. Denne Maade
at hilse paa, der er ældgammel i Asien,
kaldtes af Grækerne Proskynesis προσκυνῶ, egl.
»gør mig til en Hund«, nemlig »for dig«). For
Resten kendes den opr. Skik, at kaste sig helt
ned, godt af Nutidsgrækere, men den anvendes
af dem som af andre østerlandske Kristne kun
i Kirken over for det Hellige. Idet Grækeren
siger Proskynâ, rører han kun lidt ved Hatten!
Muhamedanerne kaster sig
ned paa samme Maade i
deres Bønner, vendende sig
mod Mekka. Den alm.
muhamedanske H. er en lille
Bøjning forover, idet man
lægger Haanden paa Brystet
eller paa Pande, Mund og
Bryst. De gl. Ægyptere
synes kun at have gjort en
dyb Bøjning over for deres
Konger; foran
Gudebillederne knælede derimod alle,
selv Kongen. De gl.
Israelitter bøjede sig ligeledes
dybt; om Jacob fortælles det
(1. Moseb. 33, 3), at han
bøjede sig 7 Gange til Jorden, da han nærmede
sig sin Broder Esau. Vor Skik at tage Hatten
af som H. er kun et Par Aarh. gl. Den bruges
mindre i nogle Lande, saaledes i det britiske
Rige, hvor man ofte kun berører Hatten uden
at tage den af. I alle Stater hilser Militære i
Uniform ved at lægge højre Haand til
Hovedbedækningen. For kgl. Personer gøres Front.
Ogsaa Civile plejer at staa stille og gøre Front
for kgl. Personer, idet de gør en dyb H. Kys
anvendes mere af Tyskere end af fl. andre
Folk, ikke blot af Kvinder, men ogsaa af Mænd.
I England er Kys kun lidet i Brug som H.
mellem Mænd. De Ord og Udtryk, der ledsager H.,
er forsk. i de forsk. Lande. De gl. Israelitters
H. var Sholém alekém (»Fred med eder«), en
H., der ogsaa bruges af Nutidens Arabere
(salem-alekum), Grækernes H. var Chaire!,
Romernes Ave!, ved Afsked Vale!. Det danske »God
Dag« har sit tilsvarende hos mange europæiske
Folk. I Frankrig bruges ved Afsked Adieu!,
medens det italienske Adio ogsaa bruges, naar
man mødes. Ved Afsked siger Franskmanden
Au revoir!, Italieneren Areviderci! (paa
Gensyn). I Østerrig bruges oftere det latinske
Servus! som H. Overalt i Tyskland vil man ved
Afsked ofte hører som H. »(Ich) empfehle mich
 |
| Kong Jehu hilser Asyrerkongen Salmanassar (842 f. Kr.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
