- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
467

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Himalaja - Himalaja-Folk - Himalaja-Stater - Himanthallia - Himantolophus - Himantophyllum - Himantopus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Nord- og Sydsiden ser man det Særsyn, at
Snelinien paa Nordkæden ligger højere
end paa Sydkæden, for hver enkelt Kæde dog
højst paa Sydskraaningen. Baade Central- og
Nordkæden er rige paa Snemarker og Bræer,
der skyder sig ned i Dalene og paa Sydsiden
naar meget dybt ned, saaledes
Bepho-Gletscheren (Baltistan), hvis nedre Ende ligger i en
Højde af 3010 m, og Chaia-Gletscheren
(Garvhal) 3200 m. — Plantevækst. Paa
Sydsiden af H. kan skelnes mellem den tropiske
Skovregion (indtil 900 m), den subtropiske
(900—2100 m) og den tempererede Skovregion
(2100—4000 m) og endelig den alpine Region
(fra 4000 m til Snegrænsen). Den tropiske
Region bestaar af en fugtig Regnskov (Taraï),
der som et febersvangert, næsten
uigennemtrængeligt Bælte strækker sig langs Foden af
Bjergene og danner Grænsen mellem Britisk
Indien og Nepal; hen imod Grænsen af
Pandshab forsvinder den p. Gr. a. Klimaets større
Tørhed. Det som Bygningstømmer skattede
Salttræ (Shorea robusta) og den p. Gr. a. sin
Garvesyrerigdom værdifulde Acacia Catechu
naar ikke ud over 900 m’s Højde, medens
Sissu-Træet (Dalbergia Sissu) naar til c. 2500 m.
Palmer som Phoenix acaulis og Phoenix
silvestris
er alm., Rotang-Palmen (Calamus Rotang)
findes kun mod Ø. I den subtropiske Regions
lavere Del er træagtige Bregner, Artocarpeer,
Lauraceer almindelige. Højere oppe bliver
Mimoser, Helicier, Bauhinier, Cedrela Toona,
Gordonia Walichii de karakteristiske Former.
Denne Skovregion mangler ogsaa i Pandshab.
Ved Simla er Bjergskraaningerne for største
Delen skovløse, aabne og græsrige. Kun selve
Bjergkammene er bevoksede med
sammenhængende Skov, der bestaar af Naaletræer, Ege,
Rhus Cotinus og saaledes allerede hører til
den tempererede Zone. De karakteristiske
Træer for denne er Quercus incana,
H.-Cederen (Cedrus Deodora), Pinus longifolia, Ilex,
Prunus, Styrax og Rhododendron, Rhus
Cotinus
mod V. og Rhus semiliata mod Ø. Højere
oppe træffes Arter af Alnus, Betula, Corylus
og Carpinus sammen med Naaletræer som
Pinus excelsa. Den østlige Del af denne Region
er kun ved Skovenes større Tæthed forsk. fra
den vestlige. I den alpine Region findes Arter
af Lonicera, Rosa, Berberis, Ephedra og
Rhododendron, højst op naar Primula, Saxifraga,
Artemisia, Erigeron og Astragalus.
Nordskraaningen har en fattig thibetansk Plantevækst,
nøgne Bjergskraaninger og skovløse Dale. Dog
modnes her de europæiske Frugtsorter i en
Højde af 2—3000 m, Byg, Hvede o. a.
Kornsorter endnu højere, og først ved 5000 m
standser Agerdyrkningen, medens Sydskraaningen
med sin regnrige Sommer og sin overskyede
Himmel i langt lavere Højder er mere
ugunstig for Agerbruget. Af vigtige Kulturplanter
maa her nævnes Tebusken i Kumaon og
Assam, Chinchona i Assam, begge i den
subtropiske Zone; desuden dyrkes de for de
forskellige Zoner passende Korn- og Frugtsorter. —
Dyreverdenen hører for Sydskraaningens
Vedk. til den bagindiske Region. Af
karakteristiske Dyr kan nævnes: Ursus torquatus,
Pandaen (Ælurus fulgens), Helictis nepalensis,
Canis rutilans. I de nedre Egne findes: vilde
Okser, Aber, Elefanter og Tigere, i de højeste
Dele: Moskushjorten, Mufloner, Stenbukke
(Capra megaceros), Hemitragus samt Yak-Oksen,
der anvendes som Lastdyr og besørger
Trafikken over Passerne. — Befolkningen
bestaar mod N. af Thibetanere, S. f. Hovedkæden
findes dels Folkeslag, som er beslægtede med
Thibetanere, dels indoeuropæiske Folk. — I
politisk Henseende hører Nordskraaningen af
H. til Thibet; Sydskraaningen hører længst
mod Ø. til Bhutan, Nepal og det indobritiske
Rige. (Litt.: I. D. Hooker, Himalayan
Journals
[2 Bd, Lond. 1855, 2, Udg. 1891]; H. v.
Schlagintweit
, Results of a scientific
mission to India and High Asia
[4 Bd, Lond.
og Leipzig 1860—66]; samme, »Reisen in
Indien u. Hochasien« [2 Bd, Jena 1871];
Medlicott & Blandford, Manual of the geology
of India
[3 Bd, Kalkutta 1879]; Ujfalvy,
»Aus dem westlichen H.« [Leipzig 1884];
Atkinson, The Himalayan districts [Allahabad
1882]; Freshfield, Round Kangchenjunga
[Lond. 1903]; Filippi, Karakorum and
Western H.
[Lond. 1912]).
M. V.

Himalaja-Folk, Fællesnavn for en stor
Mængde Stammer, der bebor de mellemste og
nedre Dele af det sydlige Himalaja. Fra de
indiske Folkeslag adskilles de af de vilde,
usunde Skovegne ved Bjergenes Fod. Sprogligt
er H. beslægtede med Thibetanerne, og i Ydre
viser mange paa tilsvarende Maade den
mongolske Races Kendetegn: gullig Hudfarve, fladt
Ansigt med skraat stillede Øjne o. s. v. Dette
gælder saaledes Lepchaerne og Limbuerne i
Sikkim og omliggende Egne. Andre Stammer
synes fremgaaet ved en Blanding af Thibetanere
og Indere; mest kendt af disse er Gurkhaerne
i Nepal. Gennemgaaende ved vi kun lidt
om H.’s Etnografi. Nogle lever fortrinsvis af
Kvægavl, mens andre lægger mere Vægt paa
Risdyrkning med kunstig Vanding. Mange er
dygtige Jægere og anvender forgiftede Pile. Ikke
sjældent finder man, at fl. Mænd i Fællesskab
er gift med en enkelt Hustru (Polyandri).
Nogle H. har antaget Buddhismen, mens en
Del endnu bekender sig til mindre udviklede
Religionsformer. (Litt.: L. A. Waddell,
Among the Himalayas [2. Udg., Westminster
& Philadelphia 1900]; W. Crooke, Natives
of Northern India
[Lond. 1907]).
K. B.-S.

Himalaja-Stater, Smaastater i Himalaja,
som ikke hører under det indobritiske Riges
umiddelbare Besiddelser, nemlig Nepal, som
endnu kan regnes for uafhængigt, samt
Bhutan, som allerede staar i et vist
Afhængighedsforhold til det indiske Rige, dernæst en
Del af dette Riges Vasalstater, saasom
Kashmir, en Del Smaastater paa Grænsen mellem
Pandshab og United Prov. og endelig Sikkim.
M. V.

Himanthallia [-’ta-], se Alger, S. 497, Tavle,
Fig. 2.

Himantolophus [-f-], se Tudsefisk.

Himantophyllum, se
Imantophyllum.

Himantopus, Stylteløber.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free