Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Himmel (mytologisk) - Himmel, Friedrich Heinrich - Himmelakse - Himmelbjerget - Himmelbjerggaard - Himmelbo - Himmelbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lund, »Livsbelysning«, »Dagligt Liv i Norden«
XIII).
Edv. L.
Himmel [’heməl], Friedrich Heinrich,
tysk Komponist, (1765—1814), studerede med
Understøttelse af Frederik Vilhelm II i Italien,
hvor han 1794—95 fik et Par Operaer opført,
Og kaldtes derefter til Kapelmester i Berlin,
hvilken Stilling han beklædte til sin Død,
bortset fra en Kunstrejse til Rusland, Skandinavien
(Kbhvn og Sthlm), Paris og London (1800—01).
I Berlin var H. meget afholdt som
Operakomponist i den iørefaldende, let sentimentale
»Liederspiek-Genre. Hans kendteste og i sin
Tid særdeles yndede Opera er »Fanchon« (1804,
i Kbhvn 1814). Ogsaa H.’s Sange fandt megen
Udbredelse (særlig »An Alexis« og »Es kann
ja nicht immer so bleiben«); han har desuden
komponeret Messer, Kantater, Sonater o. s. v.
W. B.
Himmelakse, se Himmel.
Himmelbjerget, et Bakkeparti i det østlige
Nørrejylland, Aarhus Amt, Tyrsting Herred,
Rye Sogn, ligger i Midtpunktet af en af
Danmarks skønneste og mest kuperede Egne
mellem Byerne Skanderborg og Silkeborg. Partiet
ligger lige S. f. Jul Sø i Ry Nørreskov og
præsenterer sig med Udsigtspunktet Kollen, 147
m, meget imponerende, da det hæver sig brat
op, især fra N. og Ø. Kollen er dog ikke det
højeste Punkt i Partiet, idet der lidt sydligere
ligger Punkter paa 149 og 157 m; men de er
langt mindre iøjnefaldende; ja lidt længere mod
S. i Rye Sønderskov hæver et Punkt sig til
162 m, men det har p. Gr. a. sin lidet
fremtrædende Karakter ikke engang et Navn. Det
er Kollen med sin dejlige, vide Udsigt over
Silkeborg-Egnen, dens afrundede Lyngbakker,
Søer og Skove, der i Folkebevidstheden staar
som Himmelbjergets højste Punkt og endnu
længe, efter at Generalstabens Maalinger 1847
havde udpeget Ejer Bavnehøj, ogsaa
betragtedes som Danmarks højeste Punkt. H. er meget
besøgt om Sommeren;
Skanderborg—Silkeborg—Skjern-Banen gaar lige forbi (Laven Station
ved Jul Søs nordlige Bred), og der er i
Sommertiden daglig Dampbaadsforbindelse med
Silkeborg. Paa Kollen, hvor der ofte er blevet
holdt Folkemøder, findes et Hotel, et 1874 rejst
Mindesmærke for Frederik VII, bestaaende af
et henimod 24 m højt Taarn (Arkitekt L. P.
Fenger), og Bautastene med Portrætmedailloner
af St. St. Blicher (rejst 1852) og A. F.
Tscherning (rejst 1883) samt Mindesmærke for
Forstander L. Budde (1905). Kollen, der er
Statsejendom fra 1870, led meget ved en Brand
Juni 1911, der ødelagde c. 55 ha Lynghede
foruden en Del Skov.
H. W.
Himmelbjerggaard, Opdragelsesanstalt for
forsømte, vanartede og forbryderske Drenge
under 14 Aar, ligger i Ry Sogn ved
Himmelbjerget og er anlagt af Forstander L. Budde
1897, efter at denne var fratraadt sin
Stilling som Forstander paa Holsteinsminde,
ved Hjælp af en privat tilvejebragt Kapital
samt Tilskud fra Stat og Kbhvn’s Kommune.
H. aabnede med et Børneantal paa 42, men
dette var allerede 1900 steget til 150, og da
Anstaltens økonomiske Status var slet,
ordnedes dens Forhold ved L. 13. Marts 1903,
saaledes, at den overgik til at være en selvejende
Institution paa Grundlag af et Statslaan paa
60000 Kr, Stats- og Kommunetilskud samt
Bidrag fra forsk. Institutioner og Fonds. H. har
Plads til 120 Elever, der i Reglen anbringes af
Overværgeraadet i Henhold til Beslutning,
taget af Værgeraadene i Landets forsk. Egne om
Drenges Bortfjernelse fra Hjemmet. Til
Anstalten hører et Jordtilliggende af 160 Tdr Land
(Have, Skov, Hede, Mose), som dyrkes af
Eleverne; endvidere drives forsk. Arter
Haandværk, og Undervisning, derunder i Husflid,
gives. Eleverne er delt i 4 Hjem, hver under sin
særlige Ledelse; 1917 er indrettet et særligt
Hjem for de mindste Drenge under kvindelig
Ledelse. H. ledes af en Forstander, der er
underordnet et af Ministeren for
Undervisningsvæsenet beskikket Tilsyn paa 3 Medlemmer,
valgt for 3 Aar ad Gangen. Forstanderen
vælges efter Indstilling fra Tilsynet af Ministeren
og kan afskediges af denne. Anstaltens sidst
offentliggjorte Budget balancerer med 137000
Kr, hvoraf Staten tilskød 66000 Kr, medens
Plejepengene udgjorde 35000. Den nuværende
Forstander er J. Hansen.
A. Gl.
Himmelbo, folkeligt Navn paa Indbyggerne
af Himmersyssel, nuv. Himmerland.
G. K-n.
Himmelbrev. Af Breve, som tilkendegiver
sig som hidrørende fra Himlen, har der
eksisteret fl. Former. Deres Oprindelse gaar
tilbage til den tidlige Middelalder, og til Grund
for dem ligger apokryfe Evangelier. 584
omtales et Brev, som giver sig ud for at være
skrevet af Kristus selv og sendt ned til Jorden; det
handlede bl. a. om, at Søndagen skulde
helligholdes. Biskop Licinianus kalder det
Djævelens Paafund og modbeviser Brevets Ægthed,
men mange har troet paa det. Navnlig
Flagellanterne skul have været ivrige for at udbrede
H., der indskærpede Læren om Søndagens
Hellighed. Fra denne Type nedstammer Flertallet
af vore H. Indledningen, som handler om
Brevets Herkomst, kan være noget forsk. affattet.
Et lat. H. fra 788 begynder: »I Herrens Navn.
Her begynder vor Herre og Frelser Jesu Kristi
Guds Søns Brev, som faldt ned i Jerusalem,
Mikael bragte det dertil, og det blev fundet ved
Porten Ephrem af en Præst ved Navn Eros«.
I senere Redaktioner fra forsk. Lande angives
andre Findesteder; de danske H. indledes
hyppigt med: »Paa en Mil nær Assens hændte det
sig, at en Mand ved Navn Just, som boede i
Assens, mødte en ung Karl i brune Klæder med
en stor Hue paa Hovedet og ingen Knapper i
sin Frakke. Den unge Mand gav Just et Brev,
for at han skulde give Præsten det o. s. v.«.
Selve Brevets Indhold er nogenlunde det
samme overalt, en Indskærpelse af Forbudet mod at
arbejde om Søndagen, af at leve et gudfrygtigt
Levnet og overholde Budene. Mange af Brevene
lovede Lykke og Velsignelse til dem, der skrev
det af og gemte det, men nedkaldte
Forbandelse over dem, der ikke agtede paa det. I
andre stod der: »Hvo som dette Brev haver i
sit Hus, det skal Torden og Lynild ikke skade,
men altid være befriet for Ilds- og Vandsvaade,
og alt Godt skal vederfares ham«. Dette var
Grunden til, at disse Breve bredte sig mere og
mere, og opbevaredes som Amuletter. — Vi
kender H. fra de fleste Lande i Europa, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
