Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Himmelseng - himmelske Lys - himmelske Rige - Himmelspræt - Himmels Tændeapparat - Himmeltegn - Himmelækvator - Himmeriges Rige - Himmerland - Himyaritter - hinc illæ lacrimæ - Hinckley - Hincks, Arthur Robert - Hincks, Edward
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Himmelseng, se Senge.
himmelske Lys. Hvor der mytologisk er
Tale om Himlen, spiller Himlens Lys
selvfølgelig altid en afgørende Rolle; skønt Himlen
ogsaa har stor Bet. som regngivende, er det
fornemlig dens Lys, som gør den til Gudernes og
de Saliges Sæde (jfr Himmel [mytol.]); af
de forsk. Himle, man ved at nævne, kaldes den
øverste ofte »Lysenes Himmel«, saaledes i den
pers. Mytologi, og de senere Grækere talte om
et empyreon, den glødende Æters Sfære, som
Dante gjorde til den tiende og øverste Himmel.
Ogsaa Ny Test. benytter Fremstillingen om de
h. L. til at udmale sig Guds Sfære; han kaldes
»Lysenes Fader«, »et unærmeligt Lys«, hvilket
sikkert er at forstaa symbolsk. Den
gammelpersiske Teologi fører imidlertid den ligefremme
Lære, at Ormuzd’s Legeme er Lys, og at han
aabenbarer sig som en eneste Lysstraale.
Edv. L.
himmelske Rige, et af Europæerne anvendt
Udtryk om Kina. Betegnelsen h. R. anvendes
aldrig af Kineserne selv, men er formodentlig
opstaaet af det i Kina tidligere brugte Udtryk
Tien-tsjao ɔ: det himmelske Dynasti og
Kejsertitlen Tien-tsu ɔ: Himlens Søn. Kineserne
selv kalder sædvanlig deres Land Tsjung-Kuo
ɔ: Midtens Rige ell. Tien-Hsia ɔ: Under
Himlen.
F. de F.
Himmelspræt, en Leg kendt fra Jysk
(Himmelspræk), under den Form, at Drengene
anbringer en Sten ell. en Tudse paa den ene
Ende af et Bræt, som er understøttet paa
Midten, og slaar med en Kølle paa den anden, saa
Stenen (Tudsen) flyver højt til Vejrs. Som
Trussel bruges Udtrykket: lege H. med én. (Litt.:
H. F. Feilberg, »Jysk Ordbog«, I, 610).
G. K-n.
Himmels Tændeapparat er et Apparat,
hvorved Gaslygter ell. andre Blus i et bestemt
Distrikt ell. et bestemt Anlæg kan tændes, naar
der fra det Sted, hvor Gassen sendes ud (i
Reglen Gasværket), sendes en »Trykbølge«, ɔ:
et midlertidig forhøjet Gastryk, gennem
Ledningerne. Se Kulgas, L. I. δ.
R. T.
Himmeltegn, se Dyrekredsen.
Himmelækvator, se Himmel.
Himmeriges Rige er en i sproglig
Henseende temmelig uheldig Gengivelse af det
nytestamentlige ή βασιλεία τών ουρανών, som
ordret oversat betyder: »Himlenes Rige« og
derfor paa Dansk egl. kun burde hedde
»Himmelriget« ell. »Himmerige« alene. Benævnelsen
er hentet fra jødisk Sprogbrug og i
Virkeligheden ganske ensbetydende med det hyppigere
Udtryk: »Guds Rige« (s. d.). I
Senjødedommen undgik man nemlig at benytte Guds Navn
og anvendte i St. forsk. Omskrivninger; en af
de hyppigste var netop »Himlen« ell.
»Himlene«, hvad man har et tydeligt Eksempel paa
i det bekendte Ord Luk. 15, 18: »Fader, jeg
har syndet mod Himlen (ɔ: mod Gud) og
overfor dig«. I det ny Testamente forekommer
»Himmeriges Rige« kun i Matthæusevangeliet;
Mark. og Luk. har paa de tilsvarende Steder
»Guds Rige«.
H. M.
Himmerland, i det nordøstlige Nørrejylland,
kaldes Egnen, der begrænses af Limfjorden
mod V. og N., Kattegat mod Ø. og Mariager
Fjord og Skals Aas Tværdal (der ved Onsild
Aa staar i Forbindelse med Mariager Fjord)
mod S. Landet har gennemgaaende et bakket
plateauagtigt Præg; de højeste Punkter, som
Rold Bavnehøj (114 m), ligger i Midten, mod
Ø. skraaner Landet ned til Kattegat, hvor den
Lille Vildmose ligger, mod V. og N. naar
derimod Bakkerne mange St. ud til Limfjorden;
smaa Vandløb søger ud til alle Sider. H.
indbefatter det meste af Aalborg Amt. I
Middelalderen kaldtes det Himmersyssel (i
Vald. II’s Jordebog Himbersyssel,
sikkert af »Kimbrer«), hvortil hørte Fleskum,
Hornum, Helium, Hindsted, Slet, Aars og
Gislum Herreder (Aalborg Amt) samt Rinds
Herred (Viborg Amt). (Litt.: Gudm. Schütte,
»H.’s Navn og Saga i Hedenold«, i »Svendborg
Amts Aarsskr.« 1916).
H. W.
Himyaritter, d. s. s. Himjaritter.
hinc illæ lacrimæ (lat.), »deraf disse
Taarer«. Citat af Terents’ Andria V; 126. Allerede
i Oldtiden brugt som Ordsprog (Cicero, Pro
Cælio 61; Horats’ Ep. I 19, 41) = her har vi
den virkelige Grund til Jammeren.
H. H. R.
Hinckley [’hiŋk£i], By i Mellemengland, i
Leicestershire, 19 km SV. f. Leicester, nær
Ashby-de-la-Zouch-Kanalen, med
Strømpevæverier og (1911) 12837 Indb. N. derfor ligger
Croft Hill med Granitbrud; 6 km sydligere
Slagmarken ved Bosworth.
G. Ht.
Hincks [hiŋks], Arthur Robert, engelsk
Astronom, f. 26. Maj 1873 i London, ansattes
1895 ved Observatoriet i Cambridge og blev
1913 Sekretær ved R. Geographical Society,
som saadan Udgiver af Geographical Journal.
H. har især vundet sig et Navn ved sin
Diskusion af de internationale fotografiske og
visuelle Observationer af Planeten Eros fra 1.
Oktbr 1900 til 19. Jan. 1901 til Bestemmelse af
Solparallaksen (Solar Parallax Papers 1.—9.
1901—10). For dette Arbejde fik H. 1912 det
eng. astronomiske Selskabs Guldmedaille. Af
hans øvrige Publikationer nævnes Mat.
projections (1912), Maps and Survey (1913).
J. Fr. S.
Hincks [hiŋks], Edward, eng. Ægyptolog
og Assyriolog, f. 19. Aug. 1792 i Cork, d. 3.
Decbr 1866 i Killyleagh som protestantisk
Sognepræst. Omtr. 1833 begyndte H. at kaste
sig over Studiet af Hieroglyffer, og i mange
Aar var han sin Tids første Ægyptolog.
Videnskaben skylder hans Skarpsind og Genialitet
en Mængde vigtige Opdagelser, saaledes at han
mod Rette maa nævnes som en af
Ægyptologiens Grundlæggere. En Rk. ægyptologiske
Afhandlinger af H. læses dels i Dublin University
Review, dels i Royal Irish Academy’s Skrifter
o. s. v. Da der begyndte at foreligge
paalidelige Gengivelser af Kileskrifter, kastede H. sig
ogsaa over disse og brød ogsaa her ny Baner.
H. var den første, der udfandt og klarede den
assyriske Kileskrifts syllabariske Karakter;
han dechifrerede Navnene Senakherib
(Sanherib) og Nabukuduruzur (Nebukadnezar),
fandt mange andre Egennavne og dechifrerede
dem saaledes, at han ogsaa maa nævnes som
en af Assyriologiens Grundlæggere. Mangfoldige
Afhandlinger af H. findes spredte i 20—30
Tidsskrifter. Særlig brød han Banen for den
assyriske Grammatik ved sine Afhandlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
