Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hindbær - Hindbæreddike - Hindbærvin - Hindbæræter - Hinde - Hindebæger - Hindebægerfamilien - Hindeknæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paragon, der modnes i Juli, samt rød og gul
Antwerpener, der ligeledes modnes i
Juli. Af amerikanske Brombærhindbær kan
anbefales Schaffers Colossal, der modnes i
August. Hindbær formeres ved Rodskud, som i
Reglen straks plantes paa Blivestedet med 1,30
m mellem Rækkerne og 70 cm mellem
Planterne i Rækken. Hindbær fordrer en let,
skørleret, muldrig Jord. Skuddene opbindes til
Staaltraad udspændt mellem Pæle paa langs
ad Rækkerne, og de udtyndes saaledes, at der
bliver 15 cm’s Afstand mellem Skuddene.
Første Aar maa man ikke lade Planterne beholde
mere end 4 Rodskud, Resten fjernes. Efter
endt Frugthøst skærer man de afbaarne Skud
ved Grunden, og for ældre Planters Vedk. lader
man indtil 8 af de ny Rodskud blive paa hver
Plante, de andre Rodskud fjernes, saafremt de
ikke skal bruges til Formering. Om Vinteren
gødes Jorden mellem Rækkerne og omstikkes
med Forsigtighed for ikke at beskadige
Rødderne, og om Foraaret skæres den umodne
Spids af Skuddene. De amerikanske
Brombærhindbær formeres som anført ved Omtalen af
Armenisk Brombær (s. d.). Ved
Vinterbeskæringen instudses Stænglerne paa 60—75 cm’s
Længde (se farvetr. Tavle »Bærfrugt«, Fig. 8).
L. H.
Hindbæreddike faas ved at hensætte
hindbær med Eddike og derefter koge den
udpressede Saft med Sukker og Vanille.
Hindbærsirup faas ved at indkoge den ved
Udpresning af Bærrene, før ell. efter Gæring,
indvundne Saft med Sukker; den benyttes en Del
i Farmacien. Hindbærvin fremstilles ved
at lade Saften gære under Tilsætning af noget
Sukker (se i øvrigt Frugtvin).
Hindbæræter er et Kunstprodukt (se Frugtætere),
der oftest indeholder Ætylacetat, -format,
-benzoat, -salicylat, Amylacetat og -butyrat og
Ønantæter, opløst i Alkohol og farvet rødt.
K. M.
Hindbærvin, se Hindbæreddike.
Hindbæræter, se Hindbæreddike.
Hinde (Membran) kaldes i Anatomien
forsk, hudagtige Dannelser i Legemets Indre.
Slimhinder kaldes saaledes den fine Hud,
der beklæder Indsiden af Mund, Svælg, Strube,
Luftrør, Tarmkanal, Urin- og Kønsveje.
Fibrøse H. er seje Bindevævskapsler, der
navnlig danner beskyttende Overtræk over forsk.
Organer, som f. Eks. Senehinden om Øjet,
Hjernehinderne om Hjernen, den fibrøse
Ledkapsel om Ledenderne o. s. v. Stundom ser vi
ogsaa Organerne selv udbredte i Form af en
H., saaledes Øjets lysopfattende Del,
Nethinden. I ganske særlige Øjemed tjener de
serøse H.; i Legemets Indre ligger de forsk.
Organer meget tæt sammenpakkede for at
indtage et saa lille Rum som muligt. Ved
Bevægelser af Kroppen, ved Lungernes, Hjertets og
Tarmenes Bevægelser, ja allerede ved en forsk.
Blodfyldning vilde de enkelte Organer let være
udsatte for skadeligt Træk ell. Tryk, hvis der
ikke var sørget for, at de til en vis Grad
kunde forskyde sig mod hinanden uden
kendelig Modstand. Dette er opnaaet derved, at de
med en større ell. mindre Del af deres
Overflade rager ind i spalteformede Hulrum, de
saakaldte serøse Huler. Væggene i disse
Hulrum er beklædte med en silkepapirtynd,
spejlende blank og glat, elastisk H., den
serøse H., der kan opfattes som en lukket Sæk,
der af vedk. Organ er krænget ind i sig selv.
Den serøse H. kommer saaledes til at bestaa
af 2 Dele: For det første en Del, der ganske
stramt beklæder Organets Overflade
(Indvoldsbladet ell. det viscerale Blad)
— for det andet af Vægbladet (det
parietale Blad), der beklæder Indsiden af
Kropvæggen modsvarende Organets Overflade.
Man kan anskueliggøre dette Forhold ved at
sammenligne det med en Haand i en
Frakkelomme: Haanden repræsenterer, da Organet,
Lommens For Indvoldsbladet og Frakkens
Klæde + dens indvendige For Vægbladet.
Rummet mellem Vægbladet og Indvoldsbladet
er den serøse Hule, der dog ikke maa opfattes
som et aabentstaaende Hulrum, men (ligesom
Tilfældet er i det fra Frakkelommen hentede
Billede) som en sammenklappet Spalte, i
hvilken der ikke findes andet end en ringe Mængde
serøs Vædske, der ved sin slibrige
Beskaffenhed begunstiger Delenes indbyrdes
Forskydelighed. Kun ved sygelige Tilstande (se f.
Eks. Lungehindebetændelse,
Brystvattersot, Bughindebetændelse,
Bugvattersot) samles der større
Mængder af Vædske mellem de to Blade, saa at de
viger ud fra hinanden og danner et virkeligt,
aabent Hulrum mellem sig (se i øvrigt Fig.
under Bug). — Paa denne Maade foregaar
Hjertets Bevægelser i den serøse H., der
kaldes Hjerteposen, Lungernes i
Brysthinden; Underlivets Organer ligger i een
fælles stor serøs Hinde, Bughinden. Ogsaa
Hjernen og Rygmarven omsluttes af en serøs
H., Arachnoidea. Til de serøse H. i videre
Forstand regnes ogsaa Ledhulernes
Synovialhinde (se Led).
S. B.
Hindebæger, se Limonium.
Hindebægerfamilien (Plumbaginaceæ),
Familie af tokimbladede og helkronede Planter
af Primula-Ordenen, næsten alle fleraarige
Urter, Halvbuske ell. Buske med spredte, hele og
oftest rosetstillede Blade, der har Kalk- ell.
Vandkirtler i Huden, og en gerne bladløs
Blomsterstængel. Blomsterne sidder i Svikler,
der ofte er samlede i Aks, Hoved ell. Top;
Forblade er altid til Stede. Blomsterne er
regelmæssige og femtallige og for øvrigt byggede
omtr. som hos Primulaceerne; ejendommeligt
er det hindeagtige og blivende Bæger og den
næsten fribladede Krone, og at Støvvejen kun
indeholder 1 Æg og har 5 fri Grifler. Frugten
er en Nød. Omtr. 250 Arter, der især findes
i langs Havkyster og paa Saltstepper (østlige
Middelhavslande, det kaspiske Havs Kyster og
Saltstepper i Centralasien). De har kun meget
ringe økonomisk Bet.
A. M.
Hindeknæ, norsk Norell (Spergularia
Pers.), Slægt af Nellikefamilien
(Fladstjerne-Gruppen), lave Urter med liniedannede Blade
og hudagtige Akselblade. Blomsterne er hvide
ell. røde, femtallige i Bæger, Krone og
Støvbladkreds, men med 3 Frugtblade (3 Grifler).
Kapselens Klapper er hele. C. 20 Arter, de
fleste Saltplanter. Mark-H. (S. campestris
[L.] Aschers.) er en- ell. toaarig, har trind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
