Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hindi - Hindley - Hindringsmidler - Hindsgavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bedrifter, indtil han (1193 e. Kr.) blev slaaet
og dræbt af Mohammed af Ghor. Chand har
været Øjenvidne til Begivenhederne, hvilket dog
ikke hindrer ham i at udsmykke Fortællingen
i den gl. episke Stil med himmelske Væseners
Indblandinger, Blomsterregn, Çiva’s ekstatiske
Dans mellem Ligene, medens han drikker de
Faldnes Blod, etc. Chand’s Ballader er trykte,
men lever desuden ogsaa paa Folkets Læber
og synges endnu af vandrende Barder i det
nordvestlige Indien og Rājputāna. — Ellers
bestaar H.-Litt. mest af religiøs Poesi uden stor
litterær Værdi, til Dels Overs. af
Sanskritværker. De vigtigste Forf. er Kabīr (15. Aarh.),
Nābhājī (16. Aarh.; se Ḍom), Bihārī
Lāl fra Amber (c. 1600; se Hāla); den
berømteste H.-Digter skal være Lāl Kavi fra
Bundelkhand, Forf. til »Chatra-Prakās« (17. Aarh.);
m. fl. En overordentlig stor religiøs Indflydelse
øver Tulsī-Dās’ H.-Overs. af »Rāmāyaṇa«
(16. Aarh.) og »Prem Sāgar«
(»Kærlighedsoceanet«, en Bearbejdelse af 10. Bog af
Bhāgavata-Purāṇa); til samme Gruppe hører Sur-Das
(16. Aarh.; Forf. til »Sur-Sāgar«). I 18. Aarh.
er der en Standsning i H.-Litt.: men siden
Bogtrykkerkunstens Indførelse i 19. Aarh.
produceres en uhyre Masse Skr, af hvilke næsten
intet har nogen Værdi. Foruden alt dette lever
der paa Folkets Læber en utrolig Mængde
uudgivne Heltesange og religiøse Digte, navnlig i
Rājputāna; alene den af Dādū (c. 1600;
middelbar Discipel af Kabīr) stiftede Sekts
religiøse Digtning skal beløbe sig til Millioner af
Vers. — H. er det ind. Sprog, som har det
største Procenttal af »Tadbhava’er« ɔ: Ord,
som er nedarvede paa Folkets Læber fra
Sanskrit-Stadiet; disse og »Deçaja’erne« (ɔ:
Prākṛit-Ord, som ikke ell. i alt Fald ikke
regelmæssig kan afledes af Sanskrit) overgaar i
Antal langt de saakaldte »Tatsama’er« ɔ:
rene Sanskrit-Ord (for største Delen optagne af
Sanskrit ad litterær Vej i den senere Tid,
ligesom de europ. Sprog optager lat Ord).
Tatsama’erne skyldes for en stor Del de gl.
H.-Digtere. I 16. Aarh. e. Kr. begyndte nemlig
pers. (og i Persisk optagne arab. og til Dels
tyrk.) Ord at trænge ind i Sproget fra
Stormogulernes Hof og Lejr i Dehli. Siden den Tid
tyr H. ligesom de andre nordvestlige Sprog
(Parijābī, Sindhī og Gujarāṭī) for en stor Del
til Arabisk og Persisk, hvor de østlige Sprog
(Bengālī og Oṛiyā) og Marāṭhī tyr til Sanskrit
for at berige deres Ordforraad. De arab. og
pers. Ord paavirkes dog saa godt som ikke af
Postpositionerne, og der optages ingen
fremmede Verber, idet disse erstattes ved
Omskrivning med karnā, »gøre« (f. Eks. tahsīl
karnā, »lære«, af tahsīl, »Indsamlen«,
»Læren«), som overtager hele Bøjningen. Den med
pers. Bestandd. stærkt blandede Sprogform
opfattes ofte urigtig som et eget Sprog under
Navnet Hindūstānī i Modsætning til H. i snævrere
Forstand, som søger at hjælpe sig med det
opr. ind. Ordforraad, hellere tyr til Sanskrit
end til Persisk og hellere benytter
Devanāgarī-Alfabetet end det pers. Alfabet. (Litt.: John
Beames, A comparative Grammar of the
modern Aryan languages af India; Samme,
Skitse af Bhojpūrī-Dialekten i Journ. Roy. Asiat.
Soc., Bd III [ny Serie], S. 483; Hoernle, A
comparative grammar of the Gaudian languages
[London 1880]; Hoernle og Grierson,
Comparative Dictionary of the Bihâṛī Language
[Kalkutta 1885]; Grierson, The modern
vernacular Literature of Hindustan [Kalkutta
1890] og Specimens of the Eastern Hindī
language [i Linguistic Survey of India, Bd 6,
Kalkutta 1904]; J. D. Bate, A Dictionary of
the Hindee Language [Benares 1875). En lille
Hindi-English Dictionary for the use of schools
er udkommet i Kalkutta [1881]).
(S. S.). D. A.
Hindley [’hind£i eller ’ha^ind£i], Fabrikby
i det nordvestlige England, Lancashire, nær
Wigan, har Bomuldsspinderier, Kulgruber og
(1911) 24100 Indb.
G. Ht.
Hindringsmidler. Hindringer anvendes
saavel i Feltbefæstningen som ved den
fortifikatoriske Armering af den permanente
Befæstning til at standse Angriberen ikke alene under
hans Fremrykning mod Stillingen,
Fremrykningshindringer, men ogsaa og
særligt under hans Storm paa denne,
Stormhindringer. Medens
Fremrykningshindringerne i Alm. vil være naturlige
Hindringer, som f. Eks. Vandløb, Floder,
Mosedrag ell. undertiden ved Kunst frembragte
Oversvømmelser, vil Stormhindringerne som
oftest være kunstige Hindringer, der
efter deres Virkemaade betegnes som aktive
Hindringer, hvis de i sig selv er i Stand
til at yde direkte Forsvar, som f. Eks.
Landtorpedoer, Fladderminer o. l., ell. som
passive Hindringer, der kun faar virkelig
Bet., forsaavidt som Forsvareren er i Stand til
at holde dem under virksom Beskydning paa
det Tidspunkt, Angriberen vil passere dem.
Herunder hører langt den største Del af de
H., der har fundet Anvendelse under
Verdenskrigen, nemlig Pigtraadshegn, Spanske Ryttere,
Traadslynger, Snubletraade, Fodangler og
Forhug, medens Landtorpedoer og Fladderminer
kun har haft mindre Bet. Under Krigens sidste
Periode synes Torpedoer og Fladderminer dog
at have faaet nogen Anvendelse til Værn mod
Tanks, der var trængt ind bag Stillingen,
idet de her uden at være udsat for at blive
ødelagt ved Artilleriilden kunde udlægges i
store skjulte Felter og i alt væsentlig holdes
intakte, indtil Tankene rykkede frem over
dem og bragte dem til Sprængning. I Sø- og
Kystbefæstningen tales i Alm. kun om
passive Hindringer, der enten kan være
faste Spærringer, som f. Eks.
Tømmerkister, Stenkastninger, sænkede Skibe o. l., ell.
flydende Spærringer, som f. Eks.
Flydebomme og Jernkæder ell. Net, der holdes
oppe ved Bøjer, og om aktive
Hindringer, der omfatter alle de forsk. Slags Søminer,
som f. Eks. Sigteminer og Stødminer m. fl.
Sch. P.
Hindsgavl, Stamhus og Hovedgaard i Vends
Herred V. f. Middelfart, er en gl Kongsgaard,
hvis Oprindelse taber sig i Tidens Mørke.
Sidste Led af Navnets ældste Form
»Hegnesgaffuel«, Gavl, er den gl. Betegnelse for en
klintafgrænset Odde. Under Kampen mod de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
