Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hinduismen - Hindukinesere - Hindukoh - Hindustan - Hindustani - Hingham - Hingking - Hingst - hinke - Hinkmar - Hinlopen Stræde - Hinna, John Bernhard Jonassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
the religions sects of the Hindus; A. Barth,
The religions of India [Lond. 1882]; Monier
Williams, H. [Lond. 1882]; Paul Wurm,
»Geschichte der indischen Religion« [Basel
1874]; E. W. Hopkins, The Religions of
India [Lond. 1896, med udførlig Bibliografi S.
590 ff.]; A. Bourquin, Brahmakarma ou
rites sacrés des brahmanes [Ann. du Musée
Guimet, VII, Paris 1884]; H. M. Larsen,
»Krishna« [Smaaskrifter til Oplysning for
Kristne, IX, 2, Kbhvn 1894]; E. Løventhal,
»Indien før og nu« [Odense 1895]; Har.
Rasmussen, »Mellem Singhalesere og Hinduer«
[Kbhvn 1895]). Jfr. Kaster.
(S. S.). D. A.
Hindukinesere, se Indokinesere.
Hindukoh (Hindukush), se
Afghanistan, S. 220.
Hindustan, »Hinduernes Land«, benyttes
som Betegnelse for Slettelandet mellem
Himalaja, Malva’s Plateau og Vindhya-Bjergene.
Som politisk Begreb spiller H. ingen Rolle, da
det administrativt er delt mellem fl.
indobritiske Provinser og Vasalstater.
M. V.
Hindustani (»Hindustansk«) eller Urdū
(»Lejrsprog«), den med pers. Ord stærkt
blandede Form af Hindi. Grammatikken er ganske
hindisk; dog forekommer ogsaa den persiske i
Maade at udtrykke Genetivforholdet ved at
sætte -i ell. -e bag efter det styrende Ord, ved
arabiske Ord ogsaa -l (af den arabiske Artikel
al). Det er egl. Talesprog i Dehli, Oude, m. m.,
men bruges tillige som alm. forstaaeligt
Samkvems- og Forretningssprog over hele Indien
og endog i Birma, Mauritius, Zanzibar, Maskat
og Havnene ved den pers. Bugt. Til dette
Brug egner det sig fortræffelig p. Gr. a. sin
simple grammatiske Bygning, den store
Lethed, hvormed det kan optage fremmede Ord,
og den dermed sammenhængende Rigdom paa
Betegnelser, hvilket altsammen slaaende
minder om Engelsk. Den sydlige Aflægger af H.,
som er blevet Litteratursprog i Madras,
Haidarabad o. a. St., kaldes Dakhnī. H. har
udviklet en rig Litteratur, hvis Blomstringstid
begyndte i 18. Aarh. og endnu ikke er afsluttet.
Den lyriske Poesi er rigt udviklet. Skaberen
af den dramatiske Poesi i H. er Amamah
(Sajjid Agha Hassan fra Lakhnau, d. 1859),
hvis Syngespil »Indar-Sabha« er Indiens mest
udbredte Teaterstykke. Af Prosaikere mærkes:
Sher Ali Afszoss, Forf. til en Beskrivelse
af Indien; Mir Aman, Forf. til
»Bagh-o-Bahar« (Bearbejdelse af en Fortælling af 1001
Nat, som er bleven klass.); Asad fra Lahore,
Forf. af en Litteraturhistorie (»Ab-i-hayat«,
»Livets Vand«); Asad fra Lakhnau, Forf. af
en omfangsrig Roman »Fisane e Asad«. — H.
skrives med det pers. Alfabet; dog trykkes
ogsaa noget med det latinske, selvfølgelig med de
fornødne Tillempninger. (Litt.: Garcin de
Tassy, Histoire de la litterature Hindoustani;
Grierson, se Hindi. — Grammatikker
bl. a. af Shakespeare [6. Opl., London
1855]; Forbes [smst. 1855]; Monier
Williams [smst. 1858]; Platts [smst. 1874];
Dowson [3. Opl., smst. 1908]; A. Seidel
[Wien 1900]; M. Schultze [Leipzig 1894].
— Ordbøger af Shakespeare [2. Udg.,
Lond. 1820]; Forbes [smst. 1846, 2. Udg.
1891]; Fallon [Kalkutta 1858]; Platts
[Lond. 1884]).
(S. S.). D. A.
Hingham [’hiŋəm], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 10 km N. f. Plymouth ved
Hingham Harbour, har en af de ældste Kirker
i Ny-England og er et yndet
Sommeropholdssted. (1910) 5000 Indb.
H. P. S.
Hingking, Hsinking, Jenden, By i
Manshuriet Ø. f. Mukden, med Kejsergrave.
M. V.
Hingst, se Heste.
hinke, se halte.
Hinkmar, Ærkebiskop i Reims, f. c. 806, d.
882. H. blev opdraget i Klosteret St. Denis, og
da dettes Abbed, Hilduin, 822 blev Kejser
Ludvig den Frommes Ærkekapellan, fulgte han
med ham, og fik da tidlig et nøje Indblik i alle
Tidens Rænkespind, hvori Prælaterne var de
mest fremtrædende. 830 gik han i frivillig
Landflygtighed til Klostret Corbie sammen med
Hilduin. 845 blev han Ærkebiskop i Reims og
blev saaledes den vestfrankiske Kirkes Primas.
H. arbejdede paa at holde hele Frankerriget
sammen ved at fastholde den frankiske Kirkes
Enhed, og han hævdede sin Primatstilling
baade over for Paver og Bisper. For Pave
Nicolaus I maatte han bøje sig, men han
nægtede at adlyde Pave Hadrian II, da denne vilde
tvinge ham til at bandlyse Karl den Skaldede,
fordi han havde besat Lothringen, og trods
Paven afsatte han sin Slagtning, Biskop
Hinkmar af Laon. Han bestred de pseudoisidorske
Dekretalers Gyldighed, han kaldte dem en
»Musefælde for Metropolitter«. Ubøjelig
Fasthed viste han over for Lothar II, da denne
vilde skilles fra sin Hustru, og voldsom var
han i sin Haardhed mod Gottschalk, da han
mente, at Troens Renhed truedes af ham, 882
flygtede H. for Normannerne til Epernay, hvor
han snart efter døde. H. var en jernhaard
Karakter midt i en dekadent Slægt, og han var
tillige en meget lærd Mand. Hans Skr
(dogmatiske Afhandlinger, Breve og Betænkninger) er
udgivne af Sirmond (Paris 1645, I—II);
»Rigsannalerne« (Annales Bertiniani i Pertz’
Monumenta, I) fortsatte H. 861—82. (Litt.:
Noorden, »Erzbischof H. von Reims« [Bonn
1862]; Schrörs, »H. Erzbischof von Reims«
[Freiburg 1884]).
L. M.
Hinlopen Stræde, Spitsbergen, mellem 79
og 80° Br., skiller Nordøst-Landet fra
Vest-Spitsbergen. Fra Strædet skærer sig
Murchison Bugt og Wahlenberg Bugt ind i
Nordøst-Landet, og Treurenberg Bugt og Lomme Bugt
ind i Vest-Spitsbergen. I den sydlige Del af
Strædet ligger en Øgruppe S.-Waygats Øer.
Nordenskiöld og Pallander kom 1873 ned til
Bunden af Wahlenberg Bugt efter deres
Slæderejse tværs over Nordøst-Landets Indlandsis.
Den svensk-russiske Gradmaalings-Ekspedition
overvintrede 1899—1900 i Treurenberg Bugt.
Strædet er i Almindelighed meget vanskeligt
at passere p. Gr. a. Is.
G. F. H.
Hinna, John Bernhard Jonassen,
norsk Maler, f. 11. Juni 1871 i Hetland ved
Stavanger. Han studerede først ved
Zahrtmann’s Malerskole i Kbhvn Vintrene 1891, 1892,
1894. I Mellemtiden og senere drev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
