- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
486

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hinschius, Franz Carl Paul - Hinterland - Hinton - Hintze, Carl - Hintzeit - Hintze Ribeiro, Ernesto Rodolpho - Hinzpeter, Georg Ernst - Hiob - Hiogo - Hiolle, Ernest Eugène - Hiortdahl, Thorstein Hallager - Hiort-Lorenzen - Hiort-Lorenzen, Hans Rudolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anmeldelser o. l. skrev H. desuden Afsnittet
»Kirchenrecht« i forsk. Oplag af Franz von
Holtzendorff’s Retsencyklopædi; hans sidste Arbejde
»Das Kirchenrecht« saa Lyset i Karl von
Birkmeyer’s »Encyclopädie der
Rechtswissenschaft« (1901). Til H. Marquardsen’s
»Handbuch des Oeffentlichen Rechts der Gegenwart«
bidrog H. med en »Allgemeine Darstellung
der Verhältnisse von Staat und Kirche« (1887).
1872—78 og 1880—81 var han
Flensborg—Aabenraa-Kredsens Repræsentant i den tyske
Rigsdag, 1871—72 og 1889 til sin Død havde
han Sæde i Herrehuset. (Litt.: A.
T(aranger)
i »Tidsskr. f. Retsv.« XII [1899], S.
92—94; E. Seckel i »Deutsche Juristen-Zeitung«
[1899], S. 14—15; Samme i J. J. Herzog og
Albert Hauck’s »Realencyclopädie für
protestantische Theologie und Kirche«, 3. Oplag
[Leipzig 1900], S. 90—97).
Fz. D.

Hinterland (tysk) benyttes i folkeretlig
Sprogbrug ofte om saadanne Landstrækninger,
særlig inden for de mindre kultiverede
Verdensdele, som ikke i egl. Forstand kan
betegnes som Kolonier, men dog er undergivet en
Kolonimagts Højhedsret. Betegnelsen hidrører
fra, at Kolonisationen i Reglen begynder fra
Kysten og først efterhaanden breder sig til de
»bagved« liggende Landstrækninger.
N. C.

Hinton [’hintən], By i U. S. A., Stat West
Virginia, ligger 110 km ØSØ. f. Charleston paa
højre Bred af Great Kanawha River, (1910)
3700 Indb. H. ligger ved en vigtig Passage
gennem Alleghany Bjergene.
H. P. S.

Hintze [’hentsə], Carl, tysk Mineralog
(1851—1916), Prof. i Krystallografi og
Mineralogi ved Univ. i Breslau fra 1886 til sin Død.
Hans Hovedfortjeneste er Udgivelsen af
»Handbuch der Mineralogie«, langt den fyldigste
Haandbog i denne Videnskab; begyndt at
udkomme 1889, endnu ikke afsluttet.
O. B. B.

Hintzeit, d. s. s. Heintzit.

Hintze Ribeiro [’intsö-ri’wairə],
Ernesto Rodolpho, portugisisk Politiker, f.
1849 paa Azorerne, d. 1. Aug. 1907 i Lissabon.
Studerede Jura i Coimbra, hvor han tog
Doktorgraden 1872, og havde allerede et anset
Navn som Advokat, da han 1878 blev Medlem
af Cortes. Som Politiker sluttede han sig til
det konservative Parti og blev 1881 Minister
for offentlige Arbejder i Sampaio’s Kabinet.
Som Finansminister 1883—87 arbejdede han
med stor Energi paa at standse den
økonomiske Nedgang, men uden Resultat. Var
Førsteminister 1893—97, 1900—04 og Marts—Maj 1906
(1900—04 tillige Indenrigsminister).
Udenrigsminister bl. a. Febr—Aug. 1890 under den
eng.-portug. Konflikt. Fra Marts 1900 var H. R.,
som ved Siden af sin parlamentariske
Virksomhed varetog Stillingen som
Generalprokurør, Fører for det konservative Folkeparti.
(Litt.: F. S. Ratolla, Biographical
Sketches of the Cabinet Minister E. R. H. R.
,
Lissabon 1902).
Chr. H.

Hinzpeter [’hentspe.tər], Georg Ernst,
tysk Pædagog, (1827—1907), blev Dr. phil. 1850,
1866 Lærer for den senere tyske Kejser
Vilhelm. Han ledede Prinsens Opdragelse indtil
1877 og vedblev ogsaa senere at staa i den
fortrolige Raadgivers Forhold til sin tidligere
Elev. Han udgav 1888 en Karakterstudie,
»Kaiser Wilhelm II«, der gjorde megen Opsigt.

Hiob, se Job.

Hiogo [’hiågå], By i Japan paa Sydkysten
af Hondo, se Kobe.

Hiolle [’i’jål], Ernest Eugène, fransk
Billedhugger, f. 5. Maj 1834 i Valenciennes, d.
5. Oktbr 1886 i Bois-le-Roi ved Paris. Under
Grandfils og Jouffroy som Lærere blev hans
Kunst ledet ind paa stærkt akademiske Baner,
som han efterhaanden frigjorde sig for i sin
Stræben efter det udtryksfulde og
virkelighedstro. Hans første bekendte Arbejder var den
formfine Statue af Narcis (1869) og den
livfulde Gruppe »Arion paa Delfinen«: (1870,
begge i Luxembourg); senere fremkom
»Victoria« for et Krigermonument i Cambrai m. m.
Desuden skabte han en Mængde karakteristiske
Portrætbuster: af R. Fleury, Viollet-le-Duc,
Chenavard, Carpeaux etc.
A. Hk.

Hiortdahl, Thorstein Hallager,
norsk Kemiker, f. i Bergen 4. Maj 1839, blev
Student 1858, studerede Medicin, men opgav
1861 dette Fag for Studiet af Mineralogi og
Kemi. Efter 1863 at have vundet Guldmedaillen
for Besvarelsen af Universitetets Prisopgave i
Kemi blev han Amanuensis ved
Mineralkabinettet under T. Kjerulf, studerede 1864—65 i
École normale’s Laboratorium i Paris, blev
1866 Universitetsstipendiat og 1872 Prof. i Kemi
ved Kria Univ. samt Bestyrer af det ny kem.
Laboratoriums ene Afdeling. Siden 1869 har
han tillige været Lærer i Kemi ved den milit.
Højskole. Han har været adskillig benyttet i
praktiske Hverv i Kria’s Kommunestyrelse,
som Kommissionsmedlem og ved
Administrationen af Universitetet, som han ogsaa har
repræsenteret i Udlandet, f. Eks. ved
Montpellier-Universitetets Jubilæum 1890 og ved
Pasteur-Festen i Paris Decbr 1892. En hel Rk.
videnskabelige Afhandlinger fra hans Haand
foreligger i norske, tyske og franske
Fagtidsskrifter. Af hans særskilt udgivne Arbejder
mærkes hans som Universitetsprogrammer
1862 og 1864 udgivne »Geologiske
Undersøgelser« i Bergens Omegn og i nordre Bergenhus
Amt (i Forening med M. Irgens), hans
»Krystallographisk-kemiske Undersøgelser«
(Universitets Progr. 1881), samt hans i
Videnskabs-Selskabets Skr udgivne Monografi om Berzelius
og hans »Fremstilling af Kemiens Historie«.
Meget benyttet ved Universitetet og de højere
Skoler er hans »Lærebog i Kemi« (2 Dele, 1870,
5. Udg. 1893).
R. K.

Hiort-Lorenzen, Slægt, se Lorenzen.

Hiort-Lorenzen, Hans Rudolf, dansk
Embedsmand, Journalist og Genealog, f. 16. Aug.
1832 i Haderslev som Søn af Politikeren P.
H. L., d. 14. Juni 1917 i Roskilde. Student fra
Sorø 1851, tog slesvigsk juridisk Embedseksamen
1856, blev Protokolfører ved
Stænderforsamlingen i Flensborg 1857, udnævntes til
Borgmester, Byfoged og Politimester i Ekernförde
1859 og til Herredsfoged i Satrup og Maarkjær
Herreder 1860, fra hvilket Embede han
afskedigedes 1864. Aaret efter bosatte han sig i
Haderslev, overtog 1868 Redaktionen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free