- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
489

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hippodrom - Hippodrom-Møderne - Hippofager - Hippoglossoides - Hippoglossus - Hippogryf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man ellers anvendte som Stridsvogne. Særlig
anlagte Væddeløbsbaner nævnes ikke. I den
hist. Tid foregik Væddekørselen, hvortil senere
sluttede sig andre Former for Hestevæddeløb,
paa de saakaldte H. Betydelige Rester af en
saadan findes ved Bjerget Lykaion i Arkadien,
240 m l., 105 m br., mest berømt er dog den
af Pausanias nøje beskrevne, desværre af
Floden Alfeios helt bortskyllede, H. i Olympia.
Den var af aflang Form med Længderetning
Ø.—V., afrundet i den østlige Ende, medens
den mod V. var lige afskaaret og afsluttet med
en Søjlehal; paa Siderne og for den runde
Ende laa Jordvolde (smlg. Stadion). I H.’s
Midtlinie, et godt Stykke fra Østenden, stod
den ene Maalsøjle; 2 Stadier (384 m) vestligere
den anden. I Vestenden fandtes til den ene
Side den ejendommelige Afesis, en Bygning,
der havde Form som Forstavnen af et Skib,
med den spidse Del rettet fremad, og som
rummede de skraat bag hinanden liggende
Baase, hvori Vognene, indtil 40, før Løbets
Beg. tog Opstilling. De bageste Vogne
begyndte først, og efterhaanden som de naaede
frem, faldt Skrankerne for de andre. Denne
Fremkørsel maa have været et prægtigt Syn.
Afesis var smykket med Altre og Billedstøtter,
og paa dens Spids var anbragt en
Bronzedelfin, der ved Løbets Beg. sænkedes ned,
medens en Bronzeørn hævede sig i Stedet.
Startsignalet gaves vistnok med Trompet. Ved de
olympiske Lege var Væddekørselen med
Tospand vistnok meget tidlig afholdt; 680 f. Kr.
kørtes første Gang med Firspand (4 Heste
paa samme Linie). Kørselen foregik om de
ovenomtalte Maalsøjler, der hver skulde
passeres 6 Gange, saaledes at Løbets Længde blev
c. 4,5 km. Efter andre Beregninger skulde
udvoksede Heste i Olympia løbe c. 9 km, hvilket
nok kunde gøres paa 20—30 Minutter.
Spandenes Antal var ofte stort (indtil 40). Om de
rom. Væddekørsler, se Circus.

I Byzantion (Konstantinopel) paabegyndte
Septimius Severus en senere af Konstantin den
Store fuldendt H. Denne var i Princippet
bygget som den gr., men var i Modsætning til
denne omgivet af en bred Mur med trinvis
opadstigende Tilskuerpladser (80000).
Bygningen, der forsynedes med en pragtfuld
kejserlig Loge, udsmykkedes efterhaanden med en
Mængde andensteds fra røvede Kunstværker;
Rester af H. findes endnu ved den saakaldte
Atmeidan (Hestepladsen). Hovedstadens og til
Dels Rigets offentlige Liv koncentrerede sig
snart for en stor Del om H., og der dannede
sig store Væddeløbskoterier, kendelige ved
Farver (de røde, hvide, blaa og grønne). Da
disse imidlertid blev til politiske Partier og
endogsaa 532 vakte et stort Oprør mod Kejser
Justinian (Nika-Oprøret), blev de slaaede ned
af dennes Feltherre Belisarius, og H. tabte
efterhaanden sin Bet. Da Konstantinopel under
det fjerde Korstog plyndredes af Venetianerne,
blev ogsaa H. berøvet sine Kunstskatte, og ved
denne Lejlighed blev bl. a. 4 prægtige
Bronzeheste bortførte til Venezia.
H. A. K.

Hippodrom-Møderne. I Kbhvn’s
Hippodrom paa Nørregade holdtes 1848 en Række
Møder af det daværende kbhvn’ske Venstre.
Fra »Haandværkerdannelsesforeningen«,
Samlingsstedet for Hovedstadens demokratiske
Haandværkerparti, var i Februar udgaaet en
Adresse, som krævede en fri Forfatning med
udvidet Valgret og Valgbarhed. Denne
Adresses Underskrivere indbødes af
Haandværkerdannelsesforeningens Bestyrelse til et Møde i
Hippodromen 12. Marts, paa hvilket
Stemningen var for alm. Valgret, men hvor der tillige
førtes en heftig Strid mellem Grüne og M.
Goldschmidt paa den ene og navnlig Orla
Lehmann paa den anden Side om
Eiderstats-Tanken. Udfaldet blev, at Forsamlingens
overvejende Flertal sluttede sig til
Eider-Politikken. I Fortsættelse af dette Møde holdtes i
April et nyt, hvor der protesteredes mod de
foreslaaede Kongevalg til den grundlovgivende
Rigsforsamling og valgtes et Udvalg, den
saakaldte »Hippodrom-Komité«, bl. hvis
Medlemmer kan nævnes C. Alberti, Barth. Christensen,
Fr. Barfod, Skoleinspektør Frølund, J. A.
Hansen og Jernstøber Lunde. Som disse Navne
viser, bestod der en nær Forbindelse mellem
Bondevennerne og Hippodrom-Mændene. I
August holdtes to store Møder i Hippodromen,
hvert besøgt af 1—2000 Deltagere. Her
vedtoges det af Udvalget foreslaaede
Valgprogram, det saakaldte »Hippodrom-Program«,
som krævede alm. Valgret og Valgbarhed med
Etkammersystem, suspensivt Veto og
vidtgaaende borgerlige og politiske Rettigheder. Ved
et senere Møde i Septbr opstilledes paa dette
Program 7 Kandidater i kbhvn’ske Kredse, af
hvilke dog ingen valgtes.
Hippodrom-Bevægelsen spillede en ret betydelig Rolle som
fremaddrivende Kraft under Valgbevægelsen,
men den virkede ogsaa mange Steder, navnlig
i Jylland, i høj Grad skræmmende og bidrog
saaledes indirekte til i visse Kredse at
fremkalde konservative Valg.
N. N.

Hippofager (gr. ἱπποφάγοι, »Hestespisere«)
er hos gr. Forf. Betegnelse for 2 forsk.
asiatiske Folkeslag, dels de Sarmatiske H. (i
Egnen om det nuv. Perm), dels de skytiske
H.
(i Egnen ved det nuv. Altai, Mongoliet);
Navnet hidrørte fra den for disse Folk
ejendommelige Levevis, idet de for en stor Del
levede af Hestekød og Hoppemælk
(Hippomolger). Saavel de halvvilde
Nomadestammer ved Perm som Kalmykhorderne ved Altai
lever den Dag i Dag for en stor Del af
Hestekød.
H. A. K.

Hippoglossoides (Haaising), se
Flynderfisk.

Hippoglossus, se Flynderfisk.

Hippogryf, af gr. hippos, en Hest, og gryps,
en Grif, et fabelagtig sammensat Dyr med
Rovfuglehoved o. l. Forkrop, Hestebagkrop
samt Vinger, der navnlig forekommer hos den
ital. Renaissances romantiske Epikere, først
hos Boiardo, siden hos Ariosto, i hvis
»Orlando Furioso« Heltene Ruggiero og Astolfo
udfører adskillige Bedrifter, ridende paa H.
Antikken kender ikke H., der er en helt
moderne, digterisk Opfindelse. I Beg. af Digtet
»Oberon«, hvor Wieland vil fremmane den
italiensk-romantiske Heltedigtning, benytter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free