- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
492

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hippolytus - Hippoman - Hippomane - Hippomanti - Hippomedon - Hippomenes - Hippon - Hipponakteisk Strofe - Hipponax - Hippopede - Hippophaës

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hippolytus, Vestens lærdeste Teolog og den
rom. Menigheds betydeligste Mand i 3. Aarh.
Om hans Liv vides lidet sikkert. Han er vist
f. i Rom af græsktalende Forældre, blev
Discipel af Irenæos under dennes Ophold i Rom,
han kaldes Presbyter, men var Biskop, maaske
i Portus (ɔ: Ostia), maaske i selve Rom som
Modbiskop mod Kallistus. H. var en streng
sædelig Natur, der med Harme saa, at de rom.
Bisper, Zefyrinus og Kallistus, som i hans Øjne
tillige var Kættere, slappede Bodstugten. 235
forviste Kejser Maximinus Thraker ham tillige
med den rom. Biskop, Pontianus, til Sardinien,
hvor han vist døde samme ell. næste Aar. H.
var en frugtbar Forf.; hans Skr blev overs. paa
Syrisk, Armenisk, Arabisk og Koptisk, men i
Vesten blev han hurtig glemt, maaske fordi
han havde været rom. Modbiskop. Kort efter
hans Død rejste man i Rom hans Statue, som
blev fundet 1551, og paa den er indgravet en
Liste (ikke fuldstændig) over hans Skr, der er
eksegetiske, apologetiske, didaktiske,
kronografiske og kirkeretslige. Af størst Interesse er
hans Stridsskrift mod alle Kætterier
Philosophumena (udgivet af Miller [Oxford 1851], og
Duncke og Schneidewin [Göttingen 1859],
hvoraf et stort Brudstykke blev fundet paa
Athos-Bjerget 1842. H.’s Skr er udgivne af Bonwetsch,
Aschelis og Wendland i »Die griechischen
christlichen Schriftsteller der ersten drei
Jahrhunderte«, I (Leipzig 1897—1916). (Litt.:
Bunsen, »H. und seine Zeit«, I—II [Leipzig
1852—53]; Döllinger, »H. und Kallistus«
[Regensburg 1853]; Caspari, »Quellen zur
Gesch. d. Taufsymbols«, III, 377—409 [Kria
1875]; Lightfoot, S. Clement of Rome, II,
317—447 [London 1890]; Ficker, »Studien z.
Hippolytfrage« [Leipzig 1893]; K. J.
Neumann
, »H. von Rom« [Leipzig 1902]).
L. M.

Hippoman (gr.), lidenskabelig Hesteelsker,
Hippomani, overdreven Interesse for Heste.

Hippomane L., Slægt af Vortemælkfamilien
med en enkelt Art, H. Mancinella L.
(Manciniltræ), et anseligt Træ, hvis Stamme, Grene
og spredte, helrandede og svagt takkede Blade
har en ikke ringe Lighed med Æble- eller
Pæretræers. Alle Dele indeholder rigelige
Mængder af en meget giftig Mælkesaft.
Blomsterne, der sidder i en akslignende Stand, er
smaa og uanselige; de har et sambladet 2- ell.
3-bladet Bæger. Enbo; Hanblomster med 2
Støvdragere. Frugten er en middelstor, gul ell.
rød Stenfrugt. Manciniltræet har hjemme i
Mellemamerika, Vestindien og Columbia.
Mælkesaften, der ætser Huden, anvendes til
Pilegift. Træets Giftighed siges at være saa stor,
at blot Ophold i dets Skygge er farligt, hvilket
dog naturligvis er overdrevent.
A. M.

Hippomanti (gr.), en af de mange hos
Oldtidens Grækere brugte Former for
Spaadomskunst; den byggede sine Sandsagn paa
Iagttagelse af Hestens Vrinsken, den Maade,
hvorpaa den ved den givne Lejlighed bevægede sig
og lign.
H. A. K.

Hippomedon [gr. -’medo.n] nævnes i oldgr.
Sagn som Søn af Aristomachos og Broder til
Adrastos, den kendte Konge i Argos. H. var en
af Deltagerne i »de syvs Tog« mod Theben og
faldt under Belejringen; hans Søn var
Polydoros, der deltog i »Epigonernes Tog« mod den
samme By.
H. A. K.

Hippomenes [gr. -’mene.s], se Atalante.

Hippon (Hippo) var i Oldtiden Navnet
paa fl. forsk. Byer; to af dem laa i Spanien.
Til de mere kendte hører H. i Numidien
(Algier), der laa paa Afrikas Nordkyst ved en
Bugt af Middelhavet, opr. en fønikisk Koloni.
Masinissa gjorde Byen til sit Riges Hovedstad
(derfor ofte: H. regius, det kgl. H.); senere fik
den rom. Besætning. 430 e. Kr. erobredes H.
af Vandalerne; under deres Belejring var
Biskop Augustinus død i Byen. 553 faldt den med
Vandalerkongen Gelimer’s Skatte i den
østromerske Kejser Justinian’s Feltherre,
Belisarius’ Hænder og blev endelig 697 fuldstændig
ødelagt af Araberne. Befolkningen byggede da
Byen Bona, i hvis Nærhed Ruinerne af det
gl. H. findes. En anden By i samme Egn var
H. diarrytus, der laa ved en dyb Havbugt, V. f
Utika (i det nuv. Tunis). Byen var ligesom H.
regius
en fønikisk Koloni; under Romernes
Herredømme var den en Fristad (nu
Biserta).
H. A. K.

Hipponakteisk Strofe, 4-liniet Strofe,
sammensat af det katalektiske, trokæiske Dimeter
og det katalektiske, iambiske Trimeter:

—⏑—⏑—⏑—
⏒—⏑—⏒—⏑—⏑—⏑

(Smlg. »Vinde, vinde Nøglegarn,
Saa fint, saa fint som Rendegarn.«)
K. H.

Hipponax, gr. Digter, c. 540 f. Kr., maatte
flygte fra sin Fødeby Efesos og tilbragte
Resten af sit Liv i Klazomenai. H. efterlignede
Archilochos’ Smædedigte; navnlig skal han
have forfulgt to Billedhuggere, der havde
karikeret hans frastødende Skikkelse. Han kaldes
Opfinder af Choliamben og den episke Parodi.
Fragmenterne er samlede i Bergk’s Poetæ
lyrici Græci
, II Bd (4. Udg. 1882).
K. H.

Hippopede [gr. -’pede.] (gr.: »Hoppehilde«;
en krum Linie af ∞ formig Figur, hvori de gl.
Grækere lod deres Heste løbe under
Indridningen for at øve dem i at vige lige saa godt
til højre som venstre) kalder Eudoxos (s. d.)
en af ham i hans »homocentriske Sfæreteori«
benyttet Kurve paa Kugleoverfladen for at
forklare Planeternes retrograde Bevægelse og
Stilstand.
J. Fr. S.

Hippophaës [-faæs] L. (Tidse, norsk
Tindved), Slægt af Sølvbladfamilien, Buske med en
sølvhvid Beklædning af skjold- ell.
stjerneformede Haar. Bladene er spredte, og Blomsterne,
der fremkommer før Løvspringet, sidder i et
kort Aks, hvis Akse senere vokser ud til en
Løvgren ell. ender i en Torn. Blomsterne er
smaa og tvekønnede; oftest tvebo.
Hanblomsterne har to store Bægerblade og 4
Støvdragere, Hunblomsterne, der er tydelig
omkringsædige, har 2 smaa Bægerblade og en
Frugtknude med traadformet Griffel. Frugten er en
Nød, men ligner en Stenfrugt derved, at
Underbægeret slutter om den, bliver kødet og
orangerødt. 2 Arter. H. rhamnoides L.
(Sand-Tidse, Hav-Tidse, Havtorn,
Klintepil) har kraftige Grentorne og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free