Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hippophaës - Hippopotamus - Hippotherium - Hippothoon - Hippotigris - Hippotoksoter - Hippotragus - Hippo Zarytos - Hippuris - Hippuritter - Hippursyre - Hip som Hap - Hirado - Hiragana - Hiram ell. Huram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
linie-lancetdannede Blade. Blomsterne er gulgrønne. Den
vokser i Mellem- og Nordeuropa langs
Stranden og i Steppeegne i Kaukasus, Vestasien o. a.
St.; i visse af Jyllands Klitegne og paa
Strandbakker, særlig mod N., er den alm.; her
blomstrer den i Maj—Juni. I Norge findes den især
omkr. Trondhjemsfjord. Hvor Sandtidsen
vokser i større Mængder, danner den et lavt og
tæt Krat, der er vanskeligt at færdes i; den
udbreder sig især ved underjordiske Udløbere
og kan derfor faa nogen Bet. ved Klitternes
Dæmpning. Paa dens Rødder findes Knolde,
fremkaldte af Bakterier. Om Dyrkningen i
Haver, se ndf.
A. M.
Sandtidse dyrkes i Haverne særlig p.
Gr. a. sine talrige ærtestore orangegule
Frugter. Den formeres i Reglen ved Rodskud;
Formering ved Frøudsæd er langsommere. Den
ynder en noget fugtig Vokseplads; men da den
hurtig bliver nøgen forneden, maa der plantes
andre Buske foran for at dække de nederste
nøgne Partier, ell. ogsaa maa den stadig skæres
stærkt tilbage for at bringe den til at skyde
friske Skud fra neden.
L. H.
Hippopotamus, se Flodhest.
Hippotherium [-’te’-] (Hipparion), se
Heste (uddøde Heste), S. 387.
Hippothoon [-to-, gr. -’þoo.n] nævnes i gr.
Sagn som Søn af Kerkyon’s Datter Alope og
Poseidon. Efter at Theseus havde dræbt
Kerkyon, overgav han Herredømmet over Eleusis
til H. Efter H. havde den attiske Fyle
Hippothontis faaet Navn.
H. A. K.
Hippotigris, se Heste, S. 386.
Hippotoksoter, se Hippeis.
Hippotragus, se Antiloper.
Hippo Zarytos, se Biserta.
Hippuris, se Vandspir.
Hippuritter, Hippuritidæ, en Fam. af
uddøde, marine Muslinger, der kun kendes fra
Kridttiden. De er sandsynligvis beslægtede med
den nulevende Slægt Chama (af
Underordenen Pachyodonta, Neumayr). Deres Skaller
var overordentlig
usymmetriske, idet den nedre
(højre) Skal var
langstrakt kegleformig,
medens den øvre Skal, der
danner et Laag til den
nedre, var temmelig flad.
Skallerne var forbundne
med hverandre ved fl.
kraftige, tapformige
Tænder, der udgtik fra Laagets
Underside og greb ind i
dybe Gruber paa
Underskallen. Den højre,
meget tykvæggede Skal var
fastvokset til Havbunden.
H. forekommer især i de ækvatoriale
Kridtaflejringer og er ogsaa talrige i
Landene omkring Middelhavet, men bliver
længere mod Nord temmelig sjældne. Fra
Skaane kendes et Par Smaaformer af Slægten
Radiolites. Om H.’s systematiske Stilling har
der været megen Tvivl. De er af forsk.
Forskere blevne henførte til højst forsk.
Dyreklasser. Buch regnede dem saaledes til Korallerne,
Japetus Steenstrup henførte dem til
Ledormene, Sharpe til Rankefødderne (Cirripedierne)
og d’Orbigny til Armfødderne
(Brachiopoderne). Imidlertid synes der nutildags at være
Enighed om at henføre dem til Muslingerne
og at stille dem i Nærheden af Chama, med
hvilken de er forbundne ved fl. uddøde
Mellemformer.
(A. C. J.). C. M. S.
Hippurit. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>