Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hird - Hirdskraa - Hirðstjóri - Hire, Philippe de la - Hirn, Gustav Adolf - Hirn - Hirneola - Hirosaki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Keyser, »Efterl. Skr« II, S. 77—94; P. A.
Munch, »Norske Folks Hist.« [se Reg. i IV,
2]; samme, »Saml. Afhandl.« III, S. 491 ff.;
Aschehoug, »Statsforf. i Norge o. Danm.«,
S. 25—26; E. Hertzberg, »Germ. Abhandl.
zum 70. Geburtstage Maurers«, S. 322 ff.; K. v.
Amira, »Grundriss der germ. Rechts« [1915],
S. 188 ff.; H. Matzen, »Dansk Retshistorie,
Retskilder« § 10; Poul Johs. Jørgensen,
»Udsigt over den danske Retshistorie« 2. I § 7;
»Sven Aggesøn« [ved Gertz); Steenstrup,
»Danelag« 141—46; Westmann, »Svenska
rådets historia«; L. M. Larson, The King’s
household in England before the Norman
Conquest [1904], S. 170—71 og Am. Hist. Rev. 13,
460 ff. og Artiklerne »Hofämter« »Höfisches
Leben« og »hird« i »Reallexikon der germ.
Altertumskunde« II [1915]; E. Hildebrand,
»Svenska Statsförfatningens hist. Utveckl.«, S.
25).
(E. H.). Abs. T.
Hirdskraa kaldtes den for den norske Hird
som særskilt Retssamfund gældende Lovbog.
Naar de hidrørende Retsregler, som synes
udviklede bl. a. af Kong Olaf den Hellige, først
er blevne nedskrevne, vides ikke; men der er
Grund til at antage, at det senest er sket
under Kong Sverre (d. 1202). Magnus
Lagaböter (d. 1280) lod den henimod Slutn. af sin
Regering omarbejde og udvide ved Tilføjelse
af en Rk. Kapitler, hvis kirkelige Udspring er
aabenbart. Alene i denne Omarbejdelse er
Lover« opbevaret. Den foreligger i 9 Membraner
fra 1. Halvdel og Midten af 14. Aarh. og
udgaves i dansk Oversættelse af Arild Huitfelt
(Kbhvn 1594), i sv. af J. Bure (Sthlm 1648)
samt i Originalsproget (ledsaget af
Oversættelser) af J. Dolmer (Kbhvn 1666) og P. J. Resen
(Kbhvn 1673). Den eneste for Nutiden brugbare
Udg. findes i »Norges gl. Love« II (1848). H. er delt
i 3 Parter, hvoraf den første indeholder
Tronfølgeordningen af 1273, Formularer for Kongens
Tronforsikringsed og de forsk. undersaatlige
Rangklassers Hyldingseder, Redegørelser for
Betydningen af og Ceremonierne ved
Optagelsen i de højere verdslige Værdigheder (Kap.
1—26); den anden indeholder den egl. Hirdlov
(Kap. 27—42), hvori er optaget Hirdpræstens
Foredrag om Hirdens kristelige Tro og Moral
(Kap. 28—29) og Magnus Lagaböters ny Lens-
og Embedslov af 1273 (Kap. 36). Den tredie
Part indeholder Loven for Gæsternes Samfund
(Kap. 43—46), hvortil slutter sig Reglerne om
Kertesvendes Ansættelse (Kap. 47), Kong
Magnus’ Retterbøder for de forsk. Hirdklasser
(Kap. 48—53) og et Slutningskapitel (59) om
Hirdskraaens Oplæsning paa det aarlige
Julemøde. Intet Lovværk fra Norges Middelalder
er saa gennemtrængt af kristelige Tanker og
Idealer, som Magnus Lagaböter’s H.; den tager
direkte Sigte paa at gøre Norge til en i
Sandhed kristen Stat. (Litt.: P. A. Munch,
»Norske Folks Hist.« IV, S. 595—616; K.
Maurer i »Ersch u. Gruber’s Encycl. d. Wissen.«,
Sect. 1, Bd 97, Artikelen »Gulaþingslög«, S.
67—71).
(E. H.). Abs. T.
Hirðstjóri [-stjoure], Hirdstyrer, egl.
Formand for Hirden, kaldtes den øverste verdslige
Øvrighedsperson paa Island i 14. og 15. Aarh.
(smlg. Hird). Dette Navn findes først i denne
Bet. i et Dokument fra 1320, men er maaske
blevet anvendt noget tidligere, dog betegner
Jónsbók (c. 1280) Kongens Embedsmand paa
Island med Ordet »valdsmaðr«
(Øvrighedsperson) ell. endog »umboðsmaðr« (Fuldmægtig).
I Midten af 15. Aarh. begyndte man at bruge
Ordene »fóviti« (Foged) og »höfuðsmaðr«
(Høvedsmand) ved Siden af H., indtil denne sidste
Betegnelse i 16. Aarh. fuldstændig gik af Brug.
Provsten Jón Halldórsson har under Titelen
»Hirðstjóraannáll« skildret de enkelte H.’s Liv
og Levned (trykt i »Safn til sögu Islands« II).
B. Th. M.
Hire [i.r], Philippe de la, fr.
Matematiker, f. i Paris 1640, d. 1718. Han var Prof.
ved Collège de France og optoges 1678 som
Medlem af Akademiet. Sammen med
Desargues og Pascal gav han ved Anvendelse af den
allerede i Oldtiden kendte Centralprojektion
Stødet til den Udvikling af den syntetiske
Geometri, som efter at være bleven standset en
Tid af den analytiske Geometri genoptoges i
19. Aarh.; i Sectiones conicæ (1685) opstiller
han saaledes en ret fuldstændig Teori om
Poler og Polarer m. H. t. Keglesnit. H. deltog
sammen med Picard i den fr. Gradmaaling.
Chr. C.
Hirn [irn], Gustav Adolf, fr. Fysiker,
f. i Logelbach ved Colmar 24. Aug. 1815, d. i
Colmar 14. Jan. 1890. H. fik 19 Aar gl Plads
som Kemiker i sin Bedstefaders Væveri og
Farveri i Logelbach, og 8 Aar efter blev han
Ingeniør ved Fabrikken. Fra den Tid af gav
han sig næsten alene af med Mekanik og
Fysik og udførte en Rk. tekn. Undersøgelser. Som
Fysiker beskæftigede han sig især med
Forholdet mellem Arbejde og Varme. Autodidakt
og Praktiker som han var, stillede han sig i
Beg. kritisk over for Teoretikernes, f. Eks.
Clausius’, Anskuelser paa dette Omraade, men
gennem en lang Rk. selvstændige Arbejder
naaede han efterhaanden selv til
Overensstemmelse med dem og vandt Anerkendelse som en
betydelig Fysiker. Af hans mange Forsøg over
Forholdet mellem Arbejde og Varme maa
nævnes, at han ved Undersøgelser over en
Dampmaskine i Fabrikken paaviste, at der virkelig
forsvinder Varme under Dampens Gang fra
Kedelen til Kondensatoren, ɔ: at Varme
forvandles til Arbejde, naar Maskinen er i Gang.
1880 flyttede han til Colmar, hvor han
oprettede en meteorologisk Station. Ogsaa Astronomi
dyrkede han, og han har udført matematiske
Arbejder over Ligevægtsforholdene i Saturn’s
Ringsystem. Hans Hovedværk er Théorie
mécanique de la Chaleur (Colmar 1862; 3. Udg.,
2 Bd, Paris 1875—76).
K. S. K.
Hirn, Yrjö, finsk Kunstforfatter, f. 7. Decbr
1870, Student 1888, filos. Kand. 1892, Licentiat
1896 og Docent ved Helsingfors’ Univ. i Æstetik
og nyere Litt. 1898, skrev 1900 det mærkelige
Arbejde The origins of art (1902 oversat paa
Svensk, 1904 paa Tysk) om Kunstens Udspring
fra sjælelige og sociologiske Kilder.
A. Hk.
Hirneola, se Auriculariaceæ.
Hirosaki [’ki-], By i den jap. Prov. Mutsu,
paa Nordsiden af Hondo, var tidligere Sæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
