- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
500

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hirschsprungske Sygdom - Hirse - Hirshals (Pynt) - Hirshals (By) - Hirsholmene - Hirson - Hirsova - Hirt, Aloys - Hirt, Hermann - Hirth, Friedrich - Hirth, Georg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der kommer kronisk Tarmbetændelse, ledsaget
af Anfald af Underlivskolik. Ved Behandlingen
søger man ved hyppige Afføringsmidler at
forhindre Ophobning af Tarmindhold. Man opøver
Tarmens Sammentrækningsevne ved Massage
og Elektricitet. Kirurgiske Indgreb, ved hvilke
man fjerner mindre ell. større Dele af
Tyktarmen, har ligeledes i en Del Tilfælde ført til
et godt Resultat.
H. I. B.

Hirse, se Panicum.

Hirshals, Pynten mellem Jammer Bugt og
Tannis Bugt paa Jyllands Nordkyst. Landet ved
H. er et Bakkeparti, bestaaende af Sand og
Ler, der med smaa Skrænter paa c. 8 m’s
Højde falder af mod Søen. Strandbredden er
smal og belagt med store Sten. I Havet rundt
Pynten findes ikke Revler, men indtil en
Afstand af c. 2 Sm. fra Land ligger fl. grunde
Plader med c. 8 m Vand. Paa en 25 m høj
Bakke staar et 35 m højt Fyrtaam. Ved H. er
Taagesignal med Sirene, Signal- og
Telegrafstation, hvorfra der kan udveksles Signaler
med passerende Skibe, og Redningsstation. Tæt
Ø. f. H., ud for Lilleheden Kro, er 1879
bygget en c. 270 m lang Mole, for at Baade kan
finde Læ ved Landing. Ved dens Yderende er
5 1/2 m Vand, men paa Revlen udenfor noget
mindre.
G. F. H.

Hirshals (Lilleheden), stærkt voksende
Fiskerleje og vordende Stations- og Havneby i
Vendsyssel, Hjørring Amt, Vennebjerg Herred,
Horne Sogn, c. 15 km NNV. f. Hjørring ved
Skagerraks Kyst paa Forbjerget H. ell.
»Næsset«, havde 1. Febr 1916 107 Gaarde og Huse
og 516 Indb. (1906: 437). Byen har Filialkirke,
Skole, Missions- og Forsamlingshus, Bank
(oprettet 1917), Badehotel, Pensionat (»Udsigten«),
Dampteglværk, Baadehavn, der dannes ved en
c. 270 m lang Stenmole, paabegyndt 1879—80,
stort Fyr (Flammens Højde 57, Taarnet 35
m). Signal- og Farestation, Redningsstation,
Toldkontrolsted m. m. N. f. Fyret udgaar fra
Kysten to Telegrafkabler til England og Norge.
Ø. f. Byen ligger den c. 345 ha store
Statsplantage Lilleheden, anlagt 1889. 1917 har
Staten iflg. L. af 31. Marts 1917 paabegyndt
Anlægget af en Fiskerihavn (Bevilling c. 4,2 Mill.
Kr); under Anlæg er ogsaa en Jernbane fra
Hjørring til H.
H. W.

Hirsholmene ligger i Kattegat paa et bredt
Flak ud for Frederikshavn. De bestaar af
Hirsholm, Græsholm og nogle smaa
Stenholme, der alle er lave og flade; kun den
førstnævnte er beboet. Her findes et Fyrtaarn
og en Taagesignalstation med Sirene samt en
lille Havn med 3 m Vand.
G. F. H.

Hirson [ir’så], By i det nordøstl. Frankrig,
Dept Aisne, ligger 53 km NØ. f. Laon ved Oise,
(1911) 9188 Indb. Industrien omfatter
Jernstøberi, Savværk, Uldspinderi og Glasværk. H.
er et vigtigt Knudepunkt for Jernbanelinier til
Paris, Namur, Mézières og Valenciennes, og
beskyttes derfor af et permanent Fort og
Batterier. Under Verdenskrigen blev H. besat af
Tyskerne i Slutningen af August 1914 og
tilbageerobret af Franskmændene 10. November
1918, Dagen før Vaabenstilstanden blev
undertegnet.
G. Ht.

Hirsova [’hir∫ova], By i Rumænien,
Landskab Dobrudsha, ved Donau, med c. 3000 Indb.
og Ruiner af en Fæstning; den har fl. Gange
været Skueplads for Kampe mellem Russerne
og Tyrkerne.
G. Ht.

Hirt [hert], Aloys, tysk Arkæolog, f. 27.
Juni 1759, d. 29. Juni 1836 som Prof. i
Arkæologi i Berlin. H. havde en væsentlig Andel i
Stiftelsen af Museet i Berlin og udfoldede
tillige en ret rig Forfattervirksomhed, væsentlig
vedrørende Oldtidens Bygningskunst. Foruden
talrige Specialafhandlinger og den populære
»Bilderbuch für Mythologie, Alterthum und
Kunst« (1804 og 1816) skrev han bl. a. »Gesch.
der Baukunst der Alten« (3 Bd, 1820—27) og
»Gesch. der bildenden Kunste bei den Alten«
(1833). De i hans Skr fremsatte Meninger blev
af Samtiden bestridte og delvis berigtigede og
er nu for største Delen forældede.
H. A. K.

Hirt [hert], Hermann, sammenlignende
Sprogforsker, f. 1865 i Magdeburg,
ekstraordinær Prof. i Leipzig 1896, ordentlig Prof. i
Giessen 1912; udgav »Der Indogermanische
Akzent« (1895), »Die Indogermanen« (1905—06),
»Etymologie der deutschen Sprache« (1909);
deltog i de 12 tyske Sprogmænds Erklæring
mod de altyske Vranglærdomme om
Vestjydernes Nationalitet 1914.
G. S-e.

Hirth [hert], Friedrich, tysk Sinolog,
nedenn.’s Broder, f. 16. Apr. 1845 i Gräfentonna i
Gotha, studerede 1865—68 klass. Filologi, rejste
til Kina og fik Ansættelse ved det kin.
Søtoldvæsen, i hvis Tjeneste han stod i 25 Aar.
Under sit Ophold i forsk. kin. Byer: Kanton, Amoy,
Shanghai, Tamsui paa Formosa o. s. v.
skaffede han sig et grundigt Kendskab til Kinas
Dialekter, Skriftsprog og Litt. 1890 udnævntes
han til preuss. Prof., og efter sin Hjemkomst
til Europa 1895 bosatte han sig en Tid i
München, optaget af videnskabelige Studier.
1902—17 var han Prof. i Kinesisk ved Columbia-Univ.
i New York. I sine talrige Arbejder søgte H.
at anvende den klassisk-filologiske Metode paa
de kin. Studiers Omraade. Hans Værker
udmærker sig ved videnskabelig Grundighed og
er altid baserede paa omfattende Studier. I
China and the Roman Orient (1885) behandles
Kinas Handels- og politiske Forbindelser V.
paa og i »Chinesische Studien« (1890)
undersøges bl. a. Oprindelsen til Papiret og
Porcelænet. Af H.’s øvrige Arbejder kan nævnes:
Ancient Porcelain (1888), Textbook of
documentary Chinese
(2 Bd, 1885—88, 2. Udg. 1911),
»Über fremde Einflüsse in der chines. Kunst«
(1896), »Über Wolga-Hunnen u. Hiungnu« (1899),
»Die Malerei in China« (1900), The ancient
Hist. of China
(1908; sv. Overs. 1917) og
endelig Udgivelsen og Overs. af det vigtige Chau
Ju-kua’s Kildeskrift Chu-fan-chi (1911), der
omhandler den arab. Handel paa Kina i 12.—13.
Aarh.
F. de F.

Hirth [hert], Georg, tysk
økonomisk-statistisk Forf. og Kunstskribent, f. 13. Juli 1841 i
Gräfentonna (Gotha), d. 28. Marts 1916. H.’s
Virksomhed spændte over vidt forsk. Omraader:
Redaktion af Dagblade, Forlagsboghandel og
Trykkeri, Forfatterskab om »Turn«-Væsen,
praktisk Statistik og Nationaløkonomi, Kunst-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free