Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hisinger, Wilhelm - Hisingerit - Hiskias - Hispa - Hispalis - Hispania - Hispaniola - Hissar (i geografiske Egennavne) - Hissar (Provins) - Hissarlik - Histamin - Histeridæ - Histiaia - Histiaios
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Palæontologi. Sammen med Berzelius opdagede han
bl. a. Cerium (1803); af størst Bet. mellem hans
Arbejder var dog de fortrinlige Bidrag til
Sveriges Geologi og Palæontologi, som han
samlede under vidtstrakte Rejser i Skandinavien.
— Han offentliggjorde bl. a.: »Samling till en
minerographie öfver Sverige« (1790), »Afh. i
Physik, chemie och mineralogie« (6 Bd, udg. af
H. i Forening med Berzelius m. fl. 1806—18),
»Anteckningar i physik och geognosie under
resor i Sverige och Norge« (7 Hæfter,
1819—39), »Geognostisk karta öfver medlersta och
södra delarne af Sverige« (1832), Lethæa
svecica seu petrificata Sveciæ iconibus et
characteribus illustrata (med 2 Suppl. 1837—41),
»Handbok för mineraloger under resor i
Sverige« [1843]).
(N. V. U.). J. P. R.
Hisingerit, Mineral, opkaldt efter J. Hisinger
(en Farbroder til W. H.), er sort ell.
brunsort, amorf og kompakt og bestaar af et
vandholdigt Jernoxydsilikat af ikke nærmere kendt
Sammensætning. Findes bl. a. ved
Riddarhyttan, Långban o. a. St. i Sverige, ved Solberg i
Norge. — Degeröit er et ganske lgn.
Mineral fra Degerö i Finland.
(N. V. U.). O. B. B.
Hiskias, d. s. s. Hizkija.
Hispa, Slægt af Bladbillerne, væsentligst
hjemmehørende i Troperne. Larverne lever
minerende i Bladene.
C. W.-L.
Hispalis, Oldtidens Navn paa en stor
Handelsby ved Floden Baetis (Guadalquivir) i
Turditanernes Land i Sydspanien, ved nuv.
Sevilla. Cæsar gjorde den til rom. Koloni under
Navn af Julia Romula, og den blev
Hovedtingsted i Provinsen. Under Vandalernes og
Goternes Herredømme var H. Sydspaniens Hovedby.
H. A. K.
Hispania, se Spanien.
Hispaniola, se Haiti.
Hissar (tyrk. ɔ: Borg), hyppig forekommende
som Sammensætning i geografiske Egennavne,
især i Lilleasien, f. Eks. Karahissar, Jenihissar
o. s. v.
J. Ø.
Hissar, Prov. i Kanatet Buchara, S. f.
Hissar-Bjergene. Landet er frugtbart og vandes af
talrige Bifloder til Amu-darja. Befolkningens
Hovedmasse bestaar af Usbeger og Tadschiker.
Byen H., Hovedby i Prov., 15000 Indb., har et
Kastel, Fabrikation af Vaaben og Silketøjer.
M. V.
Hissarlik (af tyrk. Hissar, »Borg«, »Slot«),
en Høj i det nordvestlige Lilleasien, 3—4 km
S. f. Strædet ved Dardanellerne og omtr. 5 km
Ø. f. Middelhavet, umiddelbart S. f. Udløbet af
den Dal, der gennemstrømmes af Dumbrek-Su,
Oldtidens Simois, i den større Dal, der dannes
af Mendere, Oldtidens Skomandros. Da europ.
Rejsende begyndte at undersøge disse Egne
videnskabelig og at søge efter Stedet for
Oldsagnenes Troja, udpegedes snart H. som et
Sted, der passede vel til de gl. Beskrivelser af
de stedlige Forhold. Paa de to Sider falder
Højen, der var 50 m høj, 35 m over Dalen,
stejlt af mod Floddalene, og indad mod
Bjerglandet er den naturlig beskyttet ved en lille
Indsænkning. Pladsen egnede sig fortræffelig
til en Højborg; ogsaa det tyrk. Navn Hissar
tydede derpaa. Men den fr. Rejsende Le
Chevalier forkastede H. og søgte at bevise, at det
8 km sydligere liggende Bunarbashi var Stedet
for Troja, og uagtet Brøndsted i sine efter hans
Død udkomne Forelæsninger grundig havde
paavist Løsheden af Le Chevalier’s Paastand,
holdt dog mange med ham, indtil Heinrich
Schliemann 1870 begyndte systematiske
Udgravninger, som han fortsatte ned til Klipper
der viste sig at være dækket af 17 m Grus,
Levninger af Fortids Bebyggelse. Han fandt fl.
Byer, den ene oven paa den anden, og som
alle syntes at være blevne ødelagte ved Ild.
Efter ham var der 9 Byer, den øverste (9.)
stammede sikkert fra Tiden efter Alexander;
den næstnederste (2.) By, der udmærkede sig
ved fortræffelige Fæstningsmure og Porte m.
m., antog Schliemann for Homer’s Troja, et
stort Guldfund i dette Lag gjorde ham helt
sikker i sin Sag. Men senere Udgravninger,
dels af Schliemann selv, dels efter hans Død
af Dörpfeld, har fuldt godtgjort, at Homer’s
Troja ikke er den anden, men den sjette By,
hvis omhyggelig udførte Bymure helt er
udgravede af Dörpfeld 1893. De ligger længere
ude og omslutter en Flade af 20000 m2,
medens den anden By kun havde et Fladeindhold
af 8000 m2. I sin Begejstring for at afdække
den anden By, sit homeriske Troja, har han
vist ryddet meget af det virkelige homeriske
Troja bort. De af Schliemann fundne Oldsager
er i Berlin, i »Museum für Völkerkunde«;
noget er i Konstantinopels Mus. H. er let at
opdage fra Dardanellerne ved sine Grusbanker.
(Litt.: J. L. Ussing, »Troja« [Kbhvn 1895];
foruden Schliemann’s Skr, »Ilion« [1881]
og »Troja« [1884] tillige Schuchhardt,
»Schliemann’s Udgravninger«, paa Dansk ved
Ludvigsen [Kbhvn 1891]; paa Tysk 2. Udgave
1891).
V. S.
Histamin (β-Imidazolylæthylamin), et
Æggehvidespaltningsprodukt (opstaar ved
Fraspaltning af Kulsyre fra Histidin), der ved
Indførelse i Blodbanerne viser meget giftige
Egenskaber.
O. T.
Histeridæ, se Stumpbiller.
Histiaia (ell. Hestiaia) var i Oldtiden
Navnet paa en ret betydelig By paa
Nordkysten af Euboia. 445 f. Kr. flyttede dens
Indbyggere til den nærliggende, s. A. anlagte
atheniensiske Koloni Oreos, hvis officielle Navn
derefter blev H.
H. A. K.
Histiaios var Enevoldshersker i den græske
By Miletos i Lilleasien under Perserkongen
Dareios’ Overherredømme. Da Dareios gjorde sit
mislykkede Tog mod Skytherne, havde han
tillige med de øvrige gr. Fyrster i Lilleasien faaet
det Hverv at bevogte Broen over Donau og
bevægede ved denne Lejlighed de andre til at
blive paa deres Post og dække Dareios’
Tilbagetog, efter som han indsaa, at ved dennes
Undergang vilde han selv miste Magten i
Miletos. Dareios belønnede ham vel herfor, men
senere fattede han Mistanke til ham og kaldte
ham under et ærefuldt Paaskud til sit Hof.
Da Grækerne i Lilleasien snart efter gjorde
Opstand mod Perserkongen — efter
Fortællingen paa Foranledning af H., — sendte Dareios
H. derhen for at berolige Stemningen. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
