Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hita, Ginés Pérez de - Hitchcock, George - Hitchin - Hitopadeca - Hitra - Hittebarn - Hittebørnshospitaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af disse er ægte gl. Folkesange, men de fleste
af nyere Oprindelse, nogle endog H.’s eget
Værk. I sproglig Henseende fortjener Bogen
megen Ros. Af 1. Del eksisterer en Mængde
Udg., og den findes oversat i ældre Tid paa
Fransk og Tysk; 2. Del for sig er kun sjælden
trykt. Begge er udkomne sammen fl. Gange,
saaledes i 3. Bd af Rivadeneyra’s
Klassikersamling og Madrid 1913—15, ved Mlle Blanchard
Demouge (2 Bd); endvidere i tysk Overs.
(München 1913, 2 Bd).
E. G.
Hitchcock [’hit∫kåk], George, nordamer.
Maler, f. 29. Septbr 1850 i Providence. H.’s
kunstneriske Uddannelse foregik i Europa,
først paa Düsseldorfs Akademi, senere i Paris
under Boulanger og Lefèbre og i Haag under
Mesdag. H. har vundet mange Sejre paa de
internationale Kunstudstillinger. Hans
»Tulipaner« købtes af Dresdens Galeri. Andre
Værker: »Besejret«, »Flugten til Ægypten« m. v.
A. Hk.
Hitchin [’hit∫i], By i det sydøstl. England,
Hertfordshire, smukt beliggende i en frugtbar
Dal ved den lille Flod Hiz, 48 km N. f. London
ved Great Northern Jernbanen. Den har en
smuk got. Kirke (Marie-Kirken), Korn- og
Kvæghandel, Straafletteri og (1911) 11905 Indb.
G. Ht.
Hitōpadēça (»nyttig Undervisning«), bekendt
indisk (Sanskrit) Fabelbog i 4 Bøger, 1)
Erhvervelse af en Ven, 2) Brud mellem Venner,
3) Krig, 4) Fred, af Nārāyana (ubekendt Tid).
Fortællingerne skal illustrere de poetiske
Sentenser, som Bogen indeholder en stor Mængde
af, og er løst sammenføjede i en fælles
Ramme. H. er for en stor Del Udtog af
»Pañcatantra«, med hvis sydindiske Redaktion det
mest stemmer. Overs. paa Engelsk af Ch.
Wilkins (1787); Sanskrit-Originalen udg. af Carcy
(Serampur 1804); derefter talrige Udgaver og
Overs., f. Eks. af A. W. Schlegel og Chr.
Lassen (Bonn 1829—31), Peterson (Bombay 1887),
Godabole og Paraba (3. Udg., smst. 1890), med
eng. Anmærkninger; tysk Overs. af Max
Müller (Leipzig 1844), Schönberg (Wien 1884),
Fritze (Leipzig 1888); efter en særlig
Recension Galanos’ ufuldendte nygræske Oversættelse
(Χιτοπαδἁσσα ἢ Ηαντσα-Τάντρα [Athen 1851]).
(Litt.: J. Hertel, »Ueber Text u. Verfasser
des H.« [Diss. Leipzig 1897]).
(S. S.). D. A.
Hitra, Herred, Fosens Fogderi,
Sør-Trøndelag Fylke, (1917) 1439 Indb., er den
nordre og midterste Del af den store Ø H.
Under Herredet hører ogsaa en stor Mængde
Øer, Holme og Skær, som paa alle Sider
omgiver H. Hovedøen bestaar af et af store
Myrstrækninger og Smaavande opfyldt lavt
Bjergland, hvis største Højde naar op i 370 m; det
største samlede Fjeldparti er Ælsfjeldet
(320 m). De uden for Kysten liggende Øer,
hvoraf fl. ikke er ganske ubetydelige, er
gennemgaaende lave og golde med en yderst
sparsom Bebyggelse. Paa en af disse ligger
Annekskirken Kvenvær. Herredet har nemlig 2 Sogne,
H. ell. Dolmøs Hovedsogn og Kvenvær Anneks,
er nu delt i 2 Herreder, H. og Kvenvær,
svarende til Sognene Dolm og Kvenvær.
Bebyggelsen er meget faatallig og findes saa godt
som alene ved Kysten, medens det indre af H.
er næsten ganske ubeboet; paa Nordsiden
ligger to smaa Strandsteder, Strøm med 17 Huse
og 111 Indb. og Kjærringvaag med 18 Huse og
129 Indb. Af større Gaarde kan mærkes Hopsø.
Fiskeri er Hovednæringen, Torske-, Sej- og
Sildefiskerierne er de vigtigste; hertil kommer
Fangst af Hellefisk og Laks m. m. Udbyttet
opgives (1907) til 82962 Kr. Dyrket Mark findes
der kun lidet af, og Agerbruget staar meget
lavt, ligesaa Fædriften, Græsgangene er
daarlige, og Kvæget ernæres til Dels af Fiskeaffald,
paa enkelte Øer findes Udgangerfaar. Paa H.
findes ikke saa lidt Hjort, hvis Jagt skaffer en
god Indtægt. Skov har tidligere dækket store
Dele af H.; nu er den for største Delen
udhugget, og kun de mange og store Fururødder,
som overalt opgraves af Myrene, vidner om
den tidligere rige Skovbestand. Af industrielle
Anlæg mærkes: Strand, Reparationsværksted og
Baadebyggeri, Sav- og Møllebrug, H. Gruber
(Sølv, Zink og Bly). Af Hovedvej findes kun en
liden Stump fra Barmfjorden V. over til Hopsø
ved Strømfjorden. Ved Lokalbaade staar
Herredet i Forbindelse med Kristianssund og
Trondhjem. Herredets Areal er 303,8 km2. H.
Sparebank, oprettet 1906. Antagen Formue 1917
var 937850 Kr og Indtægt 263148 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Hittebarn, et spædt Barn, der findes uden
for nogens Varetægt, og hvis Forældre er
ukendte og maa antages ogsaa at ønske at
være det. Den, der finder et H., er under
Strafansvar pligtig, saa vidt mulig, at bringe det
uden for Livsfare (jfr D. Strl. § 199). I øvrigt
bør Anmeldelse gøres til Politiet, der da vil
søge at opspore, hvorfra Barnet kommer. For
saa vidt et H. ikke kan anbringes paa et
Hittebørnshospital ell. paa andet betryggende Sted
uden Udgift for det Offentlige, vil det være det
alm. Fattigvæsens Sag at sørge for og
bestemme over Barnet. H. skal døbes ligesom andre
Børn, uden Hensyn til den Mulighed, der er
for, at det alt een Gang er døbt. Det anses,
indtil andet oplyses, som havende dansk
Indfødsret (Bekendtg. Nr 59 af 23. Marts 1908 § 8).
— Udsættelse af spæde Børn straffes efter D.
Strl.’s § 197 med Forbedringshusarbejde eller
under formildende Omstændigheder med
Fængsel, under skærpende med Tugthusarbejde.
E. T.
Hittebørnshospitaler. I Oldtiden var det i
de fleste Lande alm., at nyfødte Børn
»udsattes« og døde af Sult, Kulde ell. ved vilde Dyrs
Angreb. Faderen havde absolut Ret til at
handle med Børnene, som han vilde. Det var i
Europa navnlig mellem de romanske Folk, at
Udsættelser var alm., medens de var langt
sjældnere mellem de germanske og skandinaviske
Folkeslag. Efterhaanden søgte man imidlertid
paa forsk. Maade, navnlig ved Understøttelse
af Forældrene at forhindre Barnemord.
Saaledes fulgte Konstantin den Store denne Vej,
men de Summer, der medgik til disse
Understøttelser, blev snart saa uhyre, da alle vilde
tjene Penge paa denne Maade, at det blev
nødvendigt at indskrænke og til Dels ophæve
Bestemmelserne paa ny. — Det blev den kristne
Kirke, som maatte overtage Omsorgen for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
