- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
517

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hittegods - Hitterø (Ø) - Hitterø (Herred) - Hittorf, Jacques Ignace - Hittorf, Johann Wilhelm - Hitz, Dora

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dog maa han paa Anfordring udlevere det til
Politiet.

Om Driftefæ haves Reglerne i D. L. 5—9—4
og 5, men nu væsentlig i L. om Mark- og
Vejfred af 25. Marts 1872. Derefter skal den, der
paa sin Grund har optaget et fremmed
Husdyr, som har forvildet sig derind, inden 12
Timer gøre Anmeldelse herom til Dyrets Ejer,
ell., hvis han ikke kender denne, inden 24
Timer til Sognefogeden ell. Politiet, der
foranstalter Optagelsen offentlig bekendtgjort.
Naar Ejeren da ikke melder sig inden 24
Timer efter Meddelelsen ell. 3 Dage efter den
offentlige Bekendtgørelse, lader Politiet Dyret
bortsælge ved Auktion. Af den herved
indvundne Værdi afholdes først Omkostningerne
ved Bekendtgørelsen, dernæst dækkes
Optageren for hans Krav paa Erstatning samt
Optagelsespenge og Foderløn, og det eventuelle
Overskud deponeres derefter i Kommunens
Kasse, hvor Dyrets Ejer ell. andre rette
vedkommende kan afhente det inden Aar og Dag.
Sker dette ikke, tilfalder det de fattiges ell. i
Kjøbenhavn Kommunens Kasse. Er Dyrets
Værdi imidlertid saa ringe, at efter
Sognefogdens (ell. Politiets) Skøn end ikke
Bekendtgørelsesomkostningerne vil kunne dækkes ved
Auktionen, bliver Dyret straks at tilkende
Optageren som Ejendom.
K. B.

I Norge tilfalder nu iflg. L. 28. Juni 1912
Udbyttet af H. ogsaa paa Landet og i
Ladestederne Kommunekassen der, hvor Godset er
fundet. I H. t. samme L. er der gjort gældende
Regler om Bekendtgørelse, Opbevaring,
Udlevering ell. Salg af H. Fund af H. skal
anmeldes til Lensmanden, som kan fordre det
udleveret, og som snarest mulig bekendtgør
Fundet. Melder Ejeren sig, udleveres Godset
til ham mod Betaling af Finderløn, hvis
Størrelse Lensmanden bestemmer. Melder Ejeren
sig ikke inden 6 Maaneder, sælges Godset ved
offentlig Auktion. Efter Fradrag af alle
Omkostninger tilfalder af Udbyttet 1/3 Finderen
og 2/3 Kommunekassen. Godtgørelsen til
Lensmanden er 10 % af det Beløb, som tilfalder
Kommunekassen.
K. Ø.

Hitterø, en 2032 km2 stor Ø i Vest-Agder
Fylke, der udgør c. 1/4 af H. Herred. Paa Øen
bor c. 1250 Mennesker.
M. H.

Hitterø, Herred, Lister og Mandal
Politimesterdistrikt, Vest-Agder Fylke, (1910) 1863
Indbyggere, udgøres af H. Sogn af
Flekkefjord Præstegæld. Herredet er et Kystdistrikt,
der bestaar foruden af Fastland af den
betydelige Ø Hitterøen (20,3 km2) samt en
Del mindre Øer og Holme. Herredet er et
Fjeldland med afrundede og ikke særlig høje
Fjelde, afbrudte af en Rk. Dalfører og smaa
Fjorde, hvor den dyrkede Mark og
Bebyggelsen ligger; bl. Fjeldene kan paa Fastlandet —
Hitterøheien — nævnes Bronefjeldet
(364 m); paa Hitterøen, der ved
Hitterøsundet skilles fra Fastlandet, og som ved
Rasvaag og Eidsbugten er adskillig
indskaaret, er det højeste Punkt
Langelandsfjeld (276 m). Det vigtigste Vasdrag er
Sireaaen med dens Tilløb og Fosse (Helvede,
Rjukanfoss, Lågfoss); af Indsøer findes 16,
hvoraf dog ingen af større Udstrækning. —
3,6 km2 er dyrket Mark, 10 km2 Skov, og
Resten er Udmark, Snaufjeld, Indsøer og Myr;
de vigtigste Næringsveje er Jordbrug med
Fædrift samt Fiskeri og Skibsrederi. Af
industrielle Anlæg mærkes: Lowatt Kiselguhr Co.,
Mejeri, et Dampsavværk, fl. Møller og
Savbrug. Kirken, der ligger paa Hitterøen, er
opført 1854. Husansamlinger findes ved
Kirkehavn, Rasvaag og Aaensire. Herredet
staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Flekkefjord. Paa Hitterøen var i Krigsaarene
(1807—14) fl. Batterianlæg, saaledes ved
Hummeraasen og Rasvaag, ved Kirkehavn og paa
Voksbjergholmen. Der er gjort adskillige
Oldfund, hvoriblandt 3 fra Stenalderen. H.
Sparebank oprettet 1878. Indtægt og Formue er for
1910 opførte med henh. 229771 Kr og 1452696
Kr og for 1917 resp. 312800 Kr og 3,1 Mill.
Herredets Areal er 89 km2. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: A. Helland, »Lister og
Mandals Amt« [Kria 1903]).
(N. S.). M. H.

Hittorf [i’tårf], Jacques Ignace. fr.
Arkitekt, f. 20. Aug. 1792 i Köln, d. 25. Marts
1867 i Paris. Han arbejdede først som
Stenhugger i sin Fødeby og uddannedes derefter
til Arkitekt i Paris under Percier. Efter
Studierejser, særlig i Italien og Grækenland, opførte
han sammen med Lecointe fl. Teatre i Paris,
sammen med Lepère Basilikaen St Vincent de
Paul og senere Nordbanestationen (1861—65),
der vakte Opsigt ved sine dristige
Jernkonstruktioner. Desuden har han anlagt Place de la
Concorde. Som Kunstforfatter har han en ikke
ringe Bet.; bl. hans Værker maa nævnes:
Architecture antique de la Sicile (1826—30, ny
Udg. 1866—67), Architecture moderne de la
Sicile
(1826—35) og først og fremmest:
Architecture polychrome chez les Grecs (1830),
hvori han paaviser, i Modsætning til den da
gængse Forestilling om Antikkens hvide
Marmorkunst, at Grækerne anvendte Farver i
deres Bygningskunst.
(E. S.). C. A. J.

Hittorf [’hetårf], Johann Wilhelm,
tysk Fysiker, f. 27. Marts 1824 i Bonn, d. 28.
Novbr 1914 i München, blev 1852 Prof. i Kemi og
Fysik i Münster. H. har især dyrket
Elektricitetslæren, og som hans betydeligste Arbejder
her maa nævnes hans Undersøgelser over
Ionernes Vandring ved Elektrolysen (1853) og
over Elektricitetsledning gennem fortyndet
Luft (1869), hvorved han opdagede de
mærkværdige Fænomener omkr. den negative
Elektrode (Katodestraaler), der senere har
tiltrukket sig saa stor Opmærksomhed. I Forening
med Plücker paaviste han 1864, at et Element
kan have fl. forsk. Spektra.
K. S. K.

Hitz [hets], Dora, tysk Malerinde, f. 30.
Marts 1856 i Altdorf ved Nürnberg. Hun blev
Elev af Lindenschmit (München) og E. Carrière
(Paris). I sin Ungdom malede og illustrerede
hun en Del i Rumænien for Dronning Elisabeth.
Efter forsk. Studieophold (bl. a. i Bretagne, hvor
hun illustrerede en Roman af P. Loti) slog hun
sig ned i Berlin. Hendes Genrebilleder og
særlig Portrætterne (»Ung Dame« i Berlins
Nationalgal., Fru Gerhard Hauptmann m. v.) bragte
hende sikker Anseelse.
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free