Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjaltalín, Jón Jónsson - Hjaltalín, Oddur Jónsson - Hjaltason, Ólafur - Hjalte - Hjalte Skeggjason - Hjaltland - Hja-mun - Hjarbæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
traadte i Virksomhed 1846, og i hvis
Bestyrelse H. var til 1851. Derpaa sendtes han til
Island for at studere den isl. Faarepest og
undersøge de isl. Svovllejer, og han forblev
derefter paa sin Fødeø. 1855—81 var han
Landfysikus paa Island, hvis Lægeforhold blev
meget væsentlig forbedrede ved hans ivrige
Virksomhed. Hidtil havde det været meget
vanskeligt at skaffe Læger til Island, men H. foreslog
for at afhjælpe denne Mangel, at der skulde
oprettes en Lægeskole paa Island, og efter en
foreløbig Ordning 1863 vedtog Altinget, hvoraf
han 1859—81 var kongevalgt Medlem, 1875, at
der skulde oprettes en saadan Skole i
Reykjavik, og det flg. Aar stadfæstedes denne Lov.
Siden den Tid har Landet været delt i 20
Lægedistrikter, og desuden findes fl.
praktiserende Læger. H. har ikke skrevet større Afh., men
talrige mindre, dels omfattende Lægevidenskab og
Naturvidenskab, dels Veterinærvidenskab.
G. N.
Hjaltalín [’hjaltalin], Oddur Jónsson,
isl. Læge (1782—1840), blev Student fra
Reykjavik 1802 og studerede Medicin i Kbhvn uden
at tage Eksamen. 1807—39 var han
Distriktskirurg i Islands Vestamts sydlige Del, 1816—20
konstitueret Landfysikus. H. har skrevet flere
Smaaafhandlinger og den første systematiske
isl. Botanik: »Íslenzk Grasafræði« (1830), der
dog ikke er noget originalt Arbejde.
G. N.
Hjaltason [’hjaltasån], Ólafur, isl. Biskop,
f. i Slutn. af 15. Aarh., d. 18. Febr 1569.
Reformationen gjorde denne Mand bemærket og
bragte ham paa Bispestolen over Nordlandet
(1552). Han havde da i over 30 Aar været
Præst. Fra Beg. af stod han i et fortroligt
Forhold til Biskop Jón Arason og blev af
denne (1542) tillige med to andre Mænd sendt til
Danmark for at forhandle om Kirkevæsenets
Ordning. Under sit Ophold der blev han
vundet for Reformationen, men først 7 Aar senere
kom det til fuldstændig Brud mellem ham og
Jón Arason. Som Biskop arbejdede H. særlig
mod Tilbedelsen af kat. Helligdomme og
udgav fl. Bøger til Hjælp ved Gudstjenesten og
til Vejledning for Gejstligheden samt til
Opbyggelse for Menigmand. (Litt.: Jón
Halldórsson, »Biskupasögur«, II [Reykjavik
1911—15]; F. Johannæus, Hist. ecclesiastica
Islandiæ, III).
B. Th. M.
Hjalte, en af den danske Sagnkonge Rolf
Krake’s Kæmper. I Bjarkemaalet er han den
unge Kæmpe, som ved sin Opsang kalder
Kæmperne ud til Strid, som truer den sovende
Bjarke til at gaa med ud i Kampen, som
synger Mindekvadet over den faldne Rolf og
endelig efter Bjarke’s Anvisning døende søger
sit Lejested ved sin Herres Fødder, medens
Bjarke segner ved hans Hoved. H., som aldrig
i Kvadet udfører nogen personlig Daad, og
som aldrig paaberaaber sig noget personligt
Forhold til Kongen, er vist en rent poetisk
Person, som Digteren har skabt til Udtryk for
Huskarleflokkens Trofasthed imod Kong Rolf.
Men de senere Sagnoverleveringer (hos Sakse)
giver ham en mere personlig Ungdomshistorie,
svarende til hans Optræden i Kvadet: Han er
Bjarke’s unge Ven og Fostersøn, reddes af ham
fra Rolf-Kæmpernes raa Benkast og faar sin
Styrke ved at drikke Blodet af en Bjørn, som
Bjarke fælder. Dette fortælles endnu
udførligere i den isl. Rolfs-Saga, hvor H. er en
Husmandssøn fra Lejre-Egnen og bærer
Navnet Hött, indtil Kong Rolf giver ham sit Sværd
Gyldenhjalte og dermed det ny Navn. En
Fortælling om H. og hans Frille synes at være
senere tildigtet som Forklaring af Bjarkemaal’s
Begyndelsesoptrin: H., som er ene ude om
Natten og opdager den fremrykkende
Fjendehær. Den afspejler samtidige Kulturforhold og
minder meget om en Episode fra
Englændernes Blodbad paa de Danske i London 1002,
saaledes som det berettes i Olaf Tryggvesøn’s
Saga, og det er muligvis denne hist.
Begivenhed, der har givet Motiv til dette Træk i
Heltedigtningen. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning«, I [1903], S. 69, 115; R.
Fog [Bjarkemaals H., »Danske Studier«, 1919]
søger at vise, at den digteriske Opfattelse af
H. i Bjarkemaal lader sig forene med, at H.
optræder som Lejrkommandant i Borgen Hjort).
(A. O.). G. K-n.
Hjalte Skeggjason, isl. Høvding, omtrent
1000, navnlig kendt for sin Virksomhed for
Kristendommens Indførelse paa Island. H
boede i den forlængst ødelagte Dal,
Þjórsárdalur, i det sydlige Island (Árnessýsla),
og omtales først omtr. 985. 998 blev han døbt
af Præsten Þangbrandr, men det flg. Aar blev
han landsforvist, fordi han i et Vers havde
bespottet de hedenske Guder. Han rejste da
med sin Svigerfader Gissur hvíti til Norge. For
at befri deres Landsmænd for Olaf
Tryggvesøn’s Vrede paatog de sig at forkynde
Kristendommen paa Island. Ved deres besindige
og energiske Fremgangsmaade fik de allerede
paa Altinget 1000 den kristne Tro vedtaget ved
Lov som Landets offentlige Religion. I de flg. Aar
møder man H. ved enkelte vigtige Lejligheder.
Han omtales altid som en retsindig og anset
Mand, energisk og sympatetisk i sin Optræden.
1017 fik Olaf den Hellige H. til at besøge sig i
Norge for at forhandle om Kristendommen paa
Island o. a. vigtige Anliggender. Om Vinteren
rejste han tillige med Kongens Staller til
Sverige for at forhandle om Forlig med den sv.
Konge. Efter at have udført denne farlige
Rejse vendte H. den næste Sommer tilbage til
Island. Efter sin Hjemkomst omtales han ikke
mere. (Litt.: B. Th. Melsted, »Íslendinga
saga«, II).
B. Th. M.
Hjaltland, se Shetlands-Øerne.
Hja-mun, se Amoy.
Hjarbæk, Landsby og Ladeplads i
Midtjylland ved H. Fjord, den sydligste af de
Bredninger, som fra Løgstør Bredning strækker sig
S. paa mod Viborg (c. 12 km lang med en
Dybde af indtil godt 3 m). H., der ligger c.
10 km NV. f. Viborg i Viborg Amt, Nørlyng
Herred, Vorde Sogn, har tidligere haft en Del
Bet. som Ladeplads for Viborg, men den har
nu tabt sig, efter at Jernbanerne er komne, og
dens Havn, som anlagdes ved 1840 og senere
udvidedes og uddybedes indtil 2,8 m, er nu i
Forfald; nu er der knap 2 m.; H. Toldsted
ophævedes 1865. Indbyggernes vigtigste Erhverv
er Fiskeri.
H. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
