- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
522

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjelmaren - Hjelme - Hjelmeland - Hjelmit - Hjelmkollen - Hjelmslev

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bugterne Store og Lille H. Øerne er faa; de
vigtigste er Vinön, Björkön, Essön, som
optager næsten hele Søens Bredde, samt den for
Mordet paa Engelbrekt bekendte
Engelbrektsholmen. H. faar sin betydeligste Tilstrømning
i Svartån fra V. og fra Søen Øljarens korte
Afløbsaa, Forsån. H.’s Afløb er
Hyndevadsstrømmen, som forbi Eskilstuna og Torshälla
falder i Mälaren. Fra H.’s Bugt Notholmsviken
fører Hjelmare-Kanalen i nordlig Retning ud
til den i Mälaren udløbende Arbogaå. P. Gr.
a. den lave Strand og H.’s snævre Afløb har
H.’s Omgivelser været udsatte for svære
Oversvømmelser. For at afhjælpe denne Ulempe
foretoges 1877—87 en Sænkning af H.’s
Vandstand, hvorved 18721 ha tørlagdes (mest
tidligere Sumpstrækninger).
G. Ht.

Hjelme (Psámma Beauv.), Slægt af
Græsfamilien (Hvene-Gruppen) med en enkelt Art,
Sand-H., Klittag, norsk Marehalm
(Psamma arenaria [L.] R. et S.), fleraarig
Græs med vandret Rodstok, tueformet
samlede overjordiske Skud og 45—90 cm høje
Straa, der ender med en nærmest valseformet,
oventil tilspidset Dusk; de temmelig store
Smaaaks har kun 1 tvekønnet Blomst, der
ved Grunden er omgiven af lange Haar;
Dækblad og Forblad er papirsagtige og uden Stak.
Paa Frøets Bugside sidder en rudimentær
Blomst i Form af en 2 mm lang Stilk. S.-H.
vokser overordentlig alm. i Danmarks
Klitegne og Indresande og paa lgn. Lokaliteter
langs Europas og Nordamerikas Kyster; den
findes vel i det sydlige Norge, men er sjælden.
Den trives kun frodig paa en absolut
sandholdig og løs Jordbund. Rodstokken er vidt
vandrende; dens Stængelled er strakte, ofte
10 cm lange, og hver Udløber skal kunne blive
fl. m lang. Rodstokkens Lavblade ruller sig i
Knopperne saaledes sammen, at disse bliver
stive og stikkende og let gennemtrænger
Sandet; fra Lavbladenes Fæste udspringer traadfine,
ofte meget lange og dybtgaaende Rødder. Nær
Sandets Overflade bøjer Udløberne opefter og
danner over Jorden en lille Tue af Løvblade,
der hurtig vokser sig større ved ny Forgrening
fra Bladenes Hjørner. Tildækkes en saadan
Tue ved Sandflugt, vil den inciteres til at
vokse stærkere, idet Skuddene strækker sig
saa langt, at Bladene atter naar op. Det er
denne ejendommelige Egenskab, som i Forening
med dens vidt forgrenede Rodstok betinger
H.’s fremragende Evne til at vokse i
Flyvesandsklitter og binde Sandet paa en saadan
Maade, at det bliver en anden og yderligere
sandbindende Vegetation muligt at komme
frem. Bladene er sammenrullede (mere i tør
Luft end i fugtig), meget fast byggede og glatte
paa Undersiden; Spalteaabningerne findes kun
i Oversidens dybe Furer. Blomstringen sker i
Juli—August, Kornene modnes i Slutn. af Aug.
En Plante skal kunne bære allerede i 2. Aar
efter Saaningen. I danske Klitter plantes S.-H.
i stor Maalestok til Dæmpning af Flyvesandet;
større Tuer af den skæres i Stykker, og disse
nedlægges da (om Efteraaret) i 16 cm’s Dybde
og med c. 60 cm’s Afstand i Rækker med
omtr. 60 cm’s Mellemrum; ofte dækkes en
saadan Plantning i Beg. med Ris, Tang e. l. —
H. danner med Bjerg-Rørhvene en Bastard (A.
arundinacea
X Calamagrostis Epigejos, A.
baltica
L.), der har en tenformet, løsere
bygget og rødviolet Dusk og vokser paa lgn. St.
som H., men er meget sjældnere. (Litt.: C. C.
Andresen
, »Om Klitformationen« [Kbhvn
1861]; E. Warming, »De psammophile
Formationer i Danmark« [»Naturhist. Foren.’s
vidensk. Medd.« for 1891]; samme, »Dansk
Plantevækst, 2. Klitterne« [Kbhvn 1907—09]).
A. M.

Hjelmeland, Herred, Ryfylke Fogderi,
Rogaland Fylke, (1910) 1909 Indb., omfatter en
lang og smal Strækning af Fastlandet paa
begge Sider af Jøsenfjord samt Dele af de
uden for liggende Øer Ombø og Randø. H.
Herred er i sin Helhed et sønderrevet
Fjeldlandskab, gennemskaaret i sin Længde af den
overmaade trange Jøsenfjord og dens
Fortsættelse Førresdalen. Fjeldene er snaue og
kollede. Inderst mod Fylkegrænsen hæver
Landskabet sig til et fuldstændigt Højfjeld; de
højeste Toppe er Blaafjeld og vestre Brenneknuden
(1150 m). Af Øerne er Ombø stejl med Højder
op til 400 m, medens Randø er lav.
Bebyggelsen er at søge i den ydre Del af Herredet,
fornemlig omkr. Hjelmelandsvaagen og det
herfra opgaaende Dalføre, paa Øerne og i
Vormedal. Agerbrug og Fædrift (Faareavl) i
Forbindelse med lidt Skovdrift er de vigtigste
Næringsveje. Frugtavlen er ogsaa af Bet. I
Fjordene foregaar Brislingefiske. Af Industrianlæg
findes et Uldspinderi i Hjelmelandsvaagen samt
paa et Par Steder mindre Savbrug, Mejeri og
Garveri og Hermetikfabrik. Hovedvej findes
ikke. Inden Herredet er gjort mange Oldfund
fra den yngre og ældre Jernalder.
Kommunikationen besørges ved Ryfylkes Lokalbaade,
som anløber Hjelmelandsvaagen og Knudsvig
paa Jøsennæsset. Herredet er Hovedsogn til
H.’s Præstegæld. H. Sparebank, oprettet 1852,
H. Kommunebank, oprettet 1907. Antagen
Formue 1910 var 1565820 Kr, og Indtægt 218650
Kr, 1917 resp. 2,88 Mill Kr og 333487 Kr.
Herredets Areal er 535 km2, deraf 21,9 km2
Ferskvand, 103 km2 Skov. (Litt.: Boye Strøm,
»Norges Land og Folk, Stavanger Amt« [Kria
1888]).
(J. F. W. H.). M. H.

Hjelmit, et sort metallisk Mineral, der
forekommer i rombiske Krystaller i Pegmatit ved
Kårarfvet nær Falun; det bestaar af et tin-
og tantalsurt Salt af Yttrium, Mangan og Kalk
med fl. Bestanddele.
(N. V. U.). O. B. B.

Hjelmkollen, 119 m højt Fjeld ved
Svinesund N. f. Iddafjorden, Berg Herred, Østfolk
Fylke. Paa H. var der et mindre
Befæstningsanlæg, som ved Karlstadoverenskomsten 1905
blev nedlagt. Det indgik som et Led i
Grænsefæstningerne.
M. H.

Hjelmslev, Herred i det midterste
Nørrejylland, Aarhus Amt, omgives mod S. og V. af
Vor og Tyrsting, mod N. af Gjern og Framlev
og mod Ø. af Ning og Hads Herreder. Dets
største Udstrækning fra V. til Ø. er c. 20 km,
fra N. til S. er det bredeste Sted omtr. 12 km.
Det er c. 195 km2 (19492 ha) og havde 1. Febr
1916 med Købstaden Skanderborg 13019, uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free