Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjelmstierne, Henrik - Hjelmstierne-Rosencrone'ske Fond - Hjelt, Otto Edvard August og Edvard Immanuel - Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosencrone, for at Samlingen kunde indgaa
som Led i et offentligt Bibliotek, den til
Kongen, der 1807 bestemte, at den samlet skulde
opstilles i det store kgl. Bibliotek og der
bestandig udgøre en særskilt Afdeling under Navn
af »den H.-Rosencrone’ske Bogsamling«.
Den samme højhjertede Svigersøn stiftede 30.
Novbr 1809 sammen med sin Hustru »den
grevelige H.-Rosencrone’ske Stiftelse« (ell. de
H.-Rosencrone’ske Fond), der efter de for
Stiftelsen gældende Fundatser af 9. Novbr 1811
og 12. Jan. 1822 har til Hovedøjemed »at
lindre uforskyldt Trang, bidrage til lykkelige
Ægteskabers Formerelse i Næringsstanden,
understøtte fremadstræbende, uformuende
Ungdom, udbrede Kultur og Videnskabelighed samt
opmuntre Talenters heldige Udvikling«, 1/3 af
Stiftelsens aarlige Indtægter lægges op til
Forøgelse af Formuen. De øvrige 2/3 fordeles efter
et vist Forhold mellem Danmark og Norge.
Den for Danmark bestemte Del anvendes i
forsk. Klasser: 1) til at understøtte gl.,
udtjente Tjenestefolk, 2) til Giftermaalsudstyr af
uformuende Piger, 3) til at hjælpe trængende
Enker til Opdragelse af deres Børn, 4) til
Bidrag til videnskabelige Arbejder i
Fædrelandets ældre og nyere Historie, Støtte til unge
talentfulde Videnskabsmænd og Præmier for
Besvarelse af videnskabelige Opgaver, 5) til et
aarligt Bidrag til Videnskabernes Selskab,
Understøttelse af unge talentfulde Kunstnere og
til Præmier for gavnlige Opfindelser i Kunster
og Haandværker. Den for Norge bestemte Del
gaar til 1) Bergens Stift, 2) Univ. i Kria og 3)
Videnskabernes Selskab i Trondhjem. Endelig
anvendes, iflg. Højesteretsdom af 26. Oktbr
1876 en vis Del af Overskuddet til
Understøttelse af saavel danske som norske Kunstnere.
Stiftelsens Formue udgjorde ved Udgangen af
1916 over 2,8 Mill. Kr.
Cl. W.
Hjelmstierne-Rosencrone’ske Fond, se
Hjelmstierne.
Hjelt, 1) Otto Edvard August, finsk
Læge og Universitetsmand (1823—1913), blev Dr.
phil. 1847, men gik saa over paa den
lægevidenskabelige Bane, blev Docent i Anatomi
1852 samt Prosektor 1855. Derefter gjorde han
en lang Udenlandsrejse for Studiet af
patologisk Anatomi; han kom især under
Indflydelse af Virchow. Ved sin Hjemkomst blev H.
1858 Prof. i patologisk Anatomi og
Sundhedslære. Han indførte ved Universitetsstudierne
mikroskopiske Øvelser, samlede utrætteligt i
en Aarrække patologisk-anatomiske
Præparater samt kunde endelig glæde sig over det
synlige Resultat af sine Anstrengelser,
Fuldførelsen af det patologisk-anatomiske Institut
1878. Som Vidnesbyrd om H.’s ligesaa
energiske Virksomhed paa Sundhedsplejens
Omraade staar den af ham 1879 foreslaaede,
endnu gyldige Ordning af Sundhedsplejen. Efter
1884 at have faaet sin Afsked fra
Professorstillingen begyndte H. paa en ivrig
Historieforskning paa Læge- og Naturvidenskabens
Omraade, og en stor Mængde Publikationer i
Tidsskr og selvstændige Værker udmærker
denne Periode af den virksomme Mands Liv.
H. blev 1907 Jubeldoktor i Lægevidenskab og
Kirurgi og s. A. filos. Jubeldoktor i Upsala.
H. har været interesseret i mange religiøse
Foretagender; han hørte til Helsingfors’
Diakonissestiftelses Oprettere og Ledere. Han har
ligeledes haft Sympati for
Finskhedsbestræbelserne.
2) Edvard Immanuel H., Kemiker og
Statsmand, foreg.’s Søn, f. 1855, blev Docent i
Kemi 1880, Prof. 1882. Han var Univ.’s Rektor
1899—1907, Senator 1907—09. H. har i mange
Aar været Kemistforeningens Formand samt
har udg. mange Publikationer over Emner
tilhørende den organiske Kemi, en Del
Undersøgelser over Kemiens Historie samt Lærebøger og
populære Skr. Han har været virksom paa
mange forsk. Samfundsfelter, i Foreninger og
Bladredaktioner og vandt især Tillid ved den
Maade, hvorpaa han som mangeaarig Rektor
forstod at lede Univ. under en af politiske
Storme opfyldt Tid. Han har udg. værdifulde
statistiske Publikationer ang. Univ. samt to
vidtløftige 3-Aars Beretninger. Han blev
udnævnt til Vicekansler for Univ. 1910. 1918
overtog han Posten som Finlands Repræsentant i
Berlin under Frihedskrigen.
Eva M.
Hjem bet. sproglig set først det Sted, hvor
man aktuelt har fast Bopæl ell. fast Ophold
(se Bopæl og fast Ophold) — forsk. fra
det Sted, hvor man blot foreløbig opholder sig.
Men dernæst bruges det ogsaa som Betegnelse
for det Sted, hvor man er født ell. ved
Afstamning og Opdragelse inderligst er knyttet til,
det Sted, man hører til, ell. hvor man har Ret
til at være, selv om man ikke aktuelt har sin
Bopæl der. Paa samme Maade falder Begrebet
H. ogsaa retlig set i to Bet.: H. i Bet. af den
rent faktiske Bopæl (lat. Domicilium) —
modsat Opholdsstedet — det Sted, hvor man har
nedsat sig for at blive (med animus
commorandi), ligegyldig, om man har en Ret til at
blive der ell. ikke, og H. i Bet. af det Sted,
hvor man hører til og har jus domicilii ell. Ret
til at være, hvilket vil være den bestemte Stat,
hvori man har Statsborgerret (Hjemstaten),
ligesom man ogsaa kan tale om Hjemsteds- ell.
Hjemstavnsret i en bestemt Kommune, for saa
vidt man har kommunal Borgerret ell.
Forsørgelsesret i den (Hjem- ell.
Hjemstedskommunen).
Allerede den faktiske Sætten H. afføder selv
for den ikke Indfødte vigtige Retsvirkninger,
se nærmere Bopæl. Derimod afføder den
blotte Stiften H. i en fremmed Stat ikke nogen
Ret til at blive i den, saafremt Staten maatte
finde hans vedvarende Ophold der besværligt.
Han kan tværtimod — i hvert Fald naar han
ikke i længere Tid har været knyttet til Staten
—, udvises, naar der findes Anledning dertil,
ligesom han kan ell. skal udbringes af Riget,
naar han forser sig der, samt hjemsendes, naar
han bliver trængende til Fattigforsørgelse. Til
at erhverve fuldt ud Ret til at have sit H. i en
Stat — til altsaa ubetinget at være der, drive
al Slags Næring i Landet, deltage i Statens
Styrelse, eventuelt beskikkes til dens Embeder,
i Trangstilfælde forsørges af Staten, undertiden
ogsaa for uden Samtykke fra Statens Side at
eje Grundejendom i Landet o. s. v. — kræves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
