- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
528

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemmeindustri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tvungen Arbejdsordning som i en Fabrik; de kan
gaa til og fra Arbejdet, passe deres Hus
samtidig, gøre Arbejdsdagen lang eller kort, men
de lider under Ulempen ved at skulle hente
og bringe Arbejdet, ved Arbejdets
Uregelmæssighed og ved at være svagt stillede i
Lønkampen, især fordi Organisationerne har svært
ved at faa alle med. Gennem de mangfoldige
Skildringer, der foreligger af H., som den
forekommer i mange Egne og i mange Fag,
faar man da ogsaa gerne ret trøstesløse
Billeder af de Forhold, hvorunder Arbejderen
lever.

H. følger i alle Lande med den kapitalistiske
industrielle Udvikling. »H.’s Historie er
Kapitalismens Historie«, siger W. Sombart. H. vil
dog ofte kun være en Fase i Udviklingen, en
Overgangsform mellem det gl. Haandværk og
moderne Maskinteknik. Saaledes er i England
H. langtfra af det Omfang eller den sociale
Bet., som den har været tidligere; fra
Tekstilindustrien er den saa godt som fortrængt og
har nu sin videste Udbredelse i
Konfektionsindustrien. I U. S. A. gav den store
Indvandring i Tiaarene omkring sidste
Aarhundredskifte af Polakker, Italienere, Jøder o. s. v.,
hvis Arbejdskraft var billig til Købs,
Muligheder for en H., som denne ikke havde haft
før i Amerika. De store
Beklædningsmagasiner i Chikago, New-York o. a. Storstæder
gik over til Salg af færdige Klæder
(Lagerarbejde), der blev udført som Hjemmearbejde for
en elendig Betaling og derfor kunde
konkurrere med Værksteds- og Fabriksarbejdet.

Som særlig kendte Omraader for H. skal i
øvrigt fremhæves Kniplingsindustrien i Belgien
og tilstødende Egne af Frankrig, Silkevæveriet
i Egnen omkr. Lyon. Fremstillingen af kunstige
Blomster o. a. Modevarer og Galanterivarer i
Paris, Brodering og Urmageri i Schweiz,
Skotøjsindustri og Glasslibning i Böhmen. I hele
Østeuropa (Sachsen, Polen, Østerrig, Dele af
Rusland) drives baade Bomulds- og
Uldvæveriet endnu i betydeligt Omfang som H., indtil
den tekn. Udvikling ogsaa her faar Bugt
dermed. I alle Storbyer har Konfektionsindustriens
forsk. Fag i stort Omfang taget H. i
Anvendelse, efter at Salget af »færdige Klæder« efter
amer. Mønster har vundet alm. Udbredelse.

Her i Landet har man fra ældre Tid
Eksempler paa H. i Uldbindingen i Hammerum
m. fl. Herreder; de her tilvirkede Varer fik
kbhvn’ske Hosekræmmere ved Reskr. af 1741
Ret til at opkøbe; Jydepottemageriet i
Vardeegnen og Træskomageriet i Silkeborgegnen gik
ogsaa fra Husflid over til at blive H., men er
nu uden Bet. Uldbindingen i Hammerum er
derimod gaaet over til at blive
Trikotageindustri i moderne Form; fra Fabrikker i Herning
og Omegnen leveres Garn og Strikkemaskiner,
og hertil afleveres de færdige Varer; fra at
være en Bibeskæftigelse ved Siden af
Landbruget, bliver Strikningen en
Hovedbeskæftigelse og de paagældende bliver alm.
Tekstilarbejdere.

Der fandt 1906 en Undersøgelse Sted af
H.’s Omfang i Danmark, og denne kunde
herefter regnes at tælle c. 15000 Arbejdere; størst
Udbredelse havde den i Herre- og
Dameskræderfaget, i Trikotageindustrien (særlig
Maskere og Syersker), i Cigarindustrien
(Overrullere), i Skotøjsindustrien (Naadlere), i Lingeri-
og Broderiforretninger og ved specielt
Arbejde i forsk. Fag (Polering, Pakning o. s. v.).
Flertallet af H.’s Arbejdere arbejdede alene;
i Konfektionsindustrien findes dog en Del
Systuer, hvis Indehavere beskæftigede fremmed
Hjælp. For hele denne Industri er det
karakteristisk, at Arbejdet fordeler sig saa ujævnt
paa Aaret med travle Perioder i April—Juni
og Oktober—November og derimellem døde
Perioder; Arbejdsdagens Længde og den
daglige Fortjeneste bliver derfor meget variabel.
Som Eksempel for Fortjenesten kan nævnes,
at den for mandlige Herreskrædere opgjordes
til 38 Øre i Timen (1070 Kr aarlig), for
Syersker til 18 à 20 Øre i Timen. Det viste sig
ved Undersøgelsen, at H.’s Omfang
indskrænkes ved, at Tilskæring paa Maskiner og
elektriske Symaskiner vinder Indpas, og ved, at
der fra Skrædersvendenes og Syerskernes
Organisationer stilles Krav om, at Mestrene skal
holde Værksteder for deres Arbejdere.

Lovgivningen har særlig taget Sigte paa at
drage H.’s Værksteder ind under det alm.
Fabrikstilsyn. I den danske Fabriklov af 29. Apr.
1913, § 4, hedder det saaledes, »at de givne
Forskrifter samt Tilsynet med disses
Overholdelse omfatter tillige alt det erhvervsmæssige
Haandværks- og Industriarbejde, der helt ell.
delvis udføres paa »Andenhaandsværksteder«
ell. »Udlejningsværksteder« for fremmed
Regning«. Ved »Andenhaandsværksteder« forstaas
et Lokale, hvori der udføres Arbejde for
saadanne Personer, der optræder som
Mellemmænd mellem Arbejdsgiver og Arbejder. Ved
»Udlejningsværksteder« forstaas et
Arbejdslokale, der er lejet i Fællesskab af fl. af
hverandre uafhængigt arbejdende Personer eller
udlejet som Værkstedsplads til Personer, der
arbejder hver for sig. Om saadanne
Værksteder skal der gøres særlig Anmeldelse til
Fabriktilsynet, og der kan for dem udstedes
særlige Regulativer om deres Indretning. I
Amerika har man udstedt Forbud imod, at
visse Varer fremstilles i Hjemmene. Dette vil
iøvrigt ogsaa her kunne forbydes, hvis det
strider mod Sundhedsvedtægterne; den under
Krigen stærkt opblomstrende
Bouillonterningindustri lod fra først af Pakningen foregaa
som H.; men dette blev forbudt af hygiejniske
Hensyn.

Et mere effektivt Indgreb i H.’s Forhold fra
Lovgivningens Side sker ved Fastsættelsen af
Minimallønninger, ved Lønningsraad, hvori
Arbejdsgivere, Arbejdere og Statsmagten er
repræsenterede. En saadan Lov fik England 1909,
omfattende til at begynde med flg. fire Fag:
Skræderi og Lagerarbejde, Æskefabrikation,
Fabrikation af Kniplinger, Blonder o. l. og
Kædefabrikation. I Australien har man
allerede tidligere haft Love af lgn. Art. (Litt.:
Bibliographie générale des industries à
domicile; Office du travail
[Bryssel 1908]; Report
from the select commitee on home works

[London 1908]; M. Marcus, »Anteckningar till

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free