Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemstavnsret - Hjemsted - Hjemstedsbevis - Hjemting - Hjemvisning - Hjeraðsflói - Hjeraðsvötn - Hjerkinn - Hjerløw, Ragnvald Amandus - Hjerm (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1900, Kap. 2. Alene norske Statsborgere og de,
som har Indfødsret uden at have
Statsborgerret, har H. i Norge. Indtil det fyldte 15. Aar
har et Barn samme H. som Forældrene.
Tilhører disse forsk. Fattigkommuner, følger
Barnet den af dem, hos hvem det lever ell. senest
levede. Ny H. vindes ved efter det fyldte 15.
Aar at have i to paa hinanden flg. Aar haft
stadigt Ophold i Fattigkommunen uden for sig
selv, Hustru ell. Barn under 15 Aar at have
nydt Fattighjælp. Hjemstavnshævd afbrydes
ikke ved Anvisning af Arbejde, Skolebørns
Forsyning med de fornødne Læremidler, Ydelse af
Læge- og Fødselshjælp ell. Medicin,
Sygebehandling for epidemisk ell. smitsom Sygdom,
Begravelsesomkostninger. Saadanne Udgifter
refunderes ikke, men bæres helt af
Opholdskommunens Fattigvæsen. Senere vundet H.
afløser enhver tidligere. Den H., nogen har ved
det fyldte 62. Aar, beholder han for Resten af
Livet. H. tabes ved frivilligt Fravær i 10 paa
hinanden flg. Aar, hvori ikke er nydt
Fattighjælp, som er Genstand for Refusion. Hustru
har samme H. som Manden. — Tvistigheder
om H. kan ikke indbringes for Domstolene; kan
de ikke ordnes ved Voldgift, skal de afgøres
af vedk. Regeringsdepartement.
K. Ø.
Hjemsted, se Forsørgelsessted og
Hjemstedsbevis.
Hjemstedsbevis er en af vedk.
Kommunalbestyrelse udstedt Attest for, at en Person er
forsørgelsesberettiget i Kommunen, og udstedes
til Brug ved Ægteskabs Indgaaelse,
Borgerskabs Erhvervelse o. l. i Udlandet. Kan ingen
Forsørgelseskommune her i Landet udfindes,
men Forsørgelsesretten dog skønnes utvivlsom,
kan Indenrigsministeriet udfærdige H. paa en
hvilken som helst Kommune, hvis evt. Udgifter
refunderes af Statskassen. H.’s Bet. ophører,
naar Personen bliver Statsborger i fremmed
Stat ell. i øvrigt vinder Forsørgelsesret i
Udlandet. Ekstraordinære H. til Brug for
hjemløse Slesvigere kan iflg. L. 24. Juli 1880
udstedes, af Indenrigsministeriet, naar de
Paagældende har bevaret dansk Indfødsret. Loven
opstiller yderligere en Rk. formelle Betingelser,
som skal opfyldes, men Ministeriet har en
meget vidtstrakt Myndighed i sit Skøn over,
om saadanne H. bør gives ell. ikke. Smlg.
Forsørgelsessted.
A. Gl.
Hjemting (lat. forum domicilii). En Persons
H. vil sige den alm. Underret, inden for hvis
Omraade han er bosat, og ved hvilken derfor
Søgsmaal mod ham som Regel skal anlægges.
Har en Person ikke Bopæl nogetsteds,
betragtes Opholdsstedets Ret som H., smlg. Bopæl
og Værneting.
E. T.
Hjemvisning. Civilprocessuelt Udtryk,
hvorved betegnes, at en Sag, der af en Underret
med Urette er afvist ell. hævet, ell. hvis
Behandling i Underinstansen i øvrigt lider af
processuelle Fejl, af overordnet Ret vises
tilbage til fortsat Behandling ved Underretten.
E. T.
Hjeraðsflói [’hjæraðsflo^ue], se
Fljótsdalshjerað.
Hjeraðsvötn [’hjæraðs-], en vandrig
Jøkelelv i Skagafjorden i det nordlige Island. H.
udspringer 850 m o. H. med to Arme fra
Nordranden af Hofsjökull; disse Kildefloder, som
oppe paa Højlandet fører Navnet den østlige
og vestlige Jøkelsaa, forener sig først nede i
Bygden; efter at H. derpaa har
gennemstrømmet den brede og frugtbare Skagafjordbygd,
deles den atter i to Arrre, der omslutter det
klippefulde Hegranes, og udgyder sig saa
gennem to Mundinger i Skagafjorden.
Th. Th.
Hjerkinn (957 m o. H.), en af de ældgamle,
til Beskyttelse for de Rejsende over Dovrefjeld
(af Kong Eystein) opførte Fjeldstuer, ligger
paa Sydsiden af Hjerkinnhø (1252 m) ved
Sammenstødet af Foldalsvejen med Hovedvejen
over Dovre. Den nævnes allerede i Sverre’s
Saga. Sin Bet. som Fjeldstue og Skydsstation
har den tabt ved Trondhjemsbanens og
Dovrenanens Anlæg; derimod er den i senere Tid
mere og mere udvidet til et meget søgt
Højfjeldssanatorium (942 m o. H.). Adgangen er
let baade med Dovrebanen og fra Lille
Elvedalens Jernbanestation gennem Foldalen. H. er
i floristisk Henseende et af den skandinaviske
Halvøs interessanteste og rigeste Findesteder
for alpine Planter og derfor hver Sommer
besøgt af en Mængde, især norske og sv.
Botanikere. Fl. Planter er i den senere Tid
fredet.
(J. F. W. H.). M. H.
Hjerløw [’jær], Ragnvald Amandus,
norsk Maler, f. i Kria 20. Febr 1863, var
1878—80 Elev af Knud Bergslien’s Malerskole smst.,
hvorefter han studerede 8 Maaneder ved
Akademiet i München under Prof. Gysis. 1889
besøgte han Verdensudstillingen i Paris med
Stipendium og opholdt sig fra c. 1890 to Aar i
Paris, ligeledes med Stipendium. Han studerede
da under Maleren Aug. Flameng og levede en
Tid i Bretagne. Han har for øvrigt boet
hjemme og hentet sine Motiver dels fra Kria’s
Omegn, dels fra Solør. Han har altid været
overbevist Naturalist og malet dygtige Genre- og
Landskabsbilleder. Efter sit Ophold i Paris har
han malet mindre, da han har været ansat som
Tegnelærer ved Kria Borger- og Realskole samt
siden 1908 som Overlærer ved den kgl. Kunst-
og Haandværksskoles Aftenskole smst. Han
har et Høstlandskab i Kunstmuseet i Kria og
har efter 1884 jævnlig udstillet paa Statens
aarlige Udstillinger smst. samt paa
Verdensudstillingen i Paris 1889 (Mention honorable).
C. W. Sch.
Hjerm, Herred i det nordvestlige
Nørrejylland, Ringkjøbing Amt, omgives mod N. af
Limfjorden (Venø Bugt), mod Ø. og SØ. af
Ginding og Hammerum Herreder, mod S. af
Ulvborg Herred, fra hvilket det adskilles ved
Stor- ell. Holstebro Aa, mod SV. paa en smal
Strækning af Nissum Fjord og med NV. af
Skodborg Herred, hvor Grænsen dannes af
Hellegaard Aa, medens noget af
Sydvestgrænsen bestaar af Damhus Aa. Dets største
Udstrækning, henved 40 km, er fra Ø. til V., fra
N. til S. er det bredeste Sted c. 15 km. Det er
c. 353 km2 (35336 ha) og havde 1. Febr 1916
med Købstæderne Holstebro og Struer 23335,
uden dem 4681 Indb. (med Struer, som først
blev Købstad 1917, havde det 1801: 4578, 1860:
7145, 1880: 9800, 1901: 13514); Landdistrikterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
