Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjerm (Herred) - Hjerm (Sogne- og Stationsby) - Hjermeslev - Hjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(med Struer) havde 1916 c. 46 paa 1 km2,
saaledes hører Herredet til de jævnt godt
befolkede jyske Egne. Overfladen er overvejende
højtliggende og temmelig jævn (højeste Punkt
er Sir Lyngbjerg, 70 m), naar undtages den
smalle Strimmel, der gaar ud til Nissum Fjord,
som er lavtliggende, om end en Del bakket;
mod N. falder Terrainet af mod Limfjorden.
Mod N. og i Midten er Jorderne lerede og
dybmuldede, mod S. sandmuldede og sandede;
langs Holstebro Aa findes en Del Eng, mod
SØ. og SV. Hedestrækninger. Det hører til
Amtets mere frugtbare Herreder, idet der i
Gennemsnit gaar c. 13 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Af Arealet var 1912 c. 14170 ha besaaet (1917:
12700), 11460 Græsgang, Eng og Brak, 825 Mose,
1240 Skov og Plantage og 5450 ubenyttet. Der
var 1919: 4552 Heste, 19545 Stkr Hornkvæg,
5360 Svin og 5613 Faar (1914 henh. 4579, 22855,
20697 og 5852). Herredet er delt i 15 Sogne
foruden Købstæderne Holstebro og Struer; det
samlede Hartkorn var 1905 c. 2676 Tdr, og
Antallet af Gaarde og Huse var 1916: 2725. I
gejstlig Henseende danner det eet Provsti med
Ginding Herred, i verdslig Henseende hører
det til Holstebro og Struer Købstad og H. og
Ginding Herreders Retskreds. — H. Herred, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet
Hiarmæhæreth, 1373: Hyærm, hørte i Middelalderen
til Harsyssel; i 16. Aarh. hørte det til
Lundenæs Len og fra 1660 til Lundenæs Amt, indtil
dette 1794 gik op i Ringkjøbing Amt. (Litt.: O.
Nielsen, »Hist.-topogr. Efterretninger om H.
og Ginding Herreder« [Kbhvn 1895]).
H. W.
Hjerm, voksende Sogne- og Stationsby i det
nordvestlige Nørrejylland, Ringkjøbing Amt,
H. Herred, c. 7 km NNØ. f. Holstebro, havde
1. Febr 1916 87 Gaarde og Huse og 494 Indb.
(1906: 446), Kirke, Præstegaard, Skoler,
Andelsmejeri, Møller, Maskinfabrik, stort Kalkværk
(tilhørende »De jyske Kalkværker«) m. m.
samt Station paa den vestjyske Længdebane.
H. W.
Hjermeslev (Vester-H.,
Hjermitslev), voksende Sogne- og Stationsby i det
nordlige Nørrejylland, Vendsyssel, Hjørring
Amt, Hvetbo Herred, ved Landevejen mellem
Brønderslev og Løkken c. 20 km SV. f.
Hjørring, havde 1. Febr 1916 53 Gaarde og Huse
og 222 Indb., Kirke, Skole, Sparekasse,
Andelsmejeri (»Fællesmaal«) m. m. samt Station paa
den 1913 aabnede Bane
Hjørring—Løkken—Aabybro.
H. W.
Hjerne (cerebrum, encephalon) er et
Organ, der findes hos alle Hvirveldyr; det naar
sin største Udvikling hos Mennesket, medens
det hos de laveste Hvirveldyr, Lancetfiskene,
kun er antydningsvis til Stede. Dens
væsentligste Funktioner er at modtage Sanseindtryk
fra Omverdenen, bearbejde disse, udløse og
regulere Legemets Bevægelser samt være Sæde
for de sjælelige Virksomheder.
H.’s Vægt hos det voksne Menneske varierer
meget. Hos europ. Folkeslag angives
Gennemsnitsvægten varierende fra 1323 til 1461 g hos
Manden, 1145 til 1341 g hos Kvinden. Den
tungeste beskrevne H. vejede 2400 g og var fra en
epileptisk Idiot; paa den anden Side kan man
hos Idioter finde ganske smaa H. af en Vægt
paa et Par Hundrede g. Hinduer angives at
have en ret lav Gennemsnitsvægt (1253 g hos
Mænd, 1133 g hos Kvinder), medens Kinesere,
Eskimoer og Negre skal have forholdsvis høj
H.-Vægt. Hos andre Pattedyr er H.-Vægten
langt lavere, endnu mere gælder dette lavere
Hvirveldyr. Der synes saaledes at være et vist
Forhold mellem H.-Vægten og Intelligensen
taget i store Træk. Men i de enkelte Tilfælde
kan ingen sikre Slutninger drages, store
Variationer gør sig gældende, man ved, at nogle
fremragende Aander har haft en forholdsvis
lille H.-Vægt, og Undersøgelser over H.-Vægt
er underkastet store Fejlkilder.
1) H.’s Bygning. H. (hos Mennesket)
anlægges i Fosterlivet i Sammenhæng med
Rygmarven som et fortil lukket Rør. Paa et tidligt
Stadium afsnøres dette Rør til en Række
sammenhængende Blærer, som danner Grundlaget
for de forsk. H.-Afsnit. I Løbet af
Fosterudviklingen bliver nogle Dele af Rørets Vægge
stærkt fortykkede, medens andre holder sig
tynde. Den udvoksede H. faar herved en stærkt
bugtet og uregelmæssig Overflade, men er
symmetrisk m. H. t. Midterplan. Inde i H.-Massen
findes som Rest af Rørets Hulhed en Række
sammenhængende Hulrum, man kalder
H.-Ventriklerne. Svarende til H.-Blærerne har
man inddelt H. i 5 Afsnit, Ende-H.
(telencephalon) forrest, Mellem-H. (diencephalon),
Midter-H. (mesencephalon), Bag-H. (metencephalon)
og Efter-H. (myelencephalon). I øvrigt kan H.
deles i 3 Hovedafsnit, H.-Stammen,
Lille-H. og Stor-H. H.-Stammens bageste Del, den
forlængede Marv (medulla oblongata, bulbus)
danner Fortsættelsen af Rygmarven, som den
ligner i Form, idet den dog er noget tykkere
og har en lille Opsvulmning, Oliven, paa hver
Side. Paa Oversiden af den forlængede Marv
findes en rudeformet Fordybning, Rudegruben
(fossa rhomboidea). Ud til Siderne hænger den
forlængede Marv ved corpora restiformia
sammen med Lille-H. Foran den forlængede Marv
udvider. H.-Stammen sig til H.-Broen (pons
Varoli), en solid Masse, hvorfra de to
»Brostilke« (crura pontis) forbinder sig med
Lille-H. Foran H.-Broen ligger Midter-H.; øverste
Del af denne dannes af Firhøjene (corpora
quadrigemina), 4 smaa halvkugleformede
Forhøjninger; paa Undersiden af Midter-H. ligger
paa hver Side en halvcylindrisk Masse
(pedunculi cerebri), der fra H.-Broen er rettet
fremad og udad. Mellem de to pedunculi ses to
smaa halvkugleformede Legemer, corpora
mamillaria. Mellem-H., som ligger foran Midter-H.,
dannes hovedsagelig af to store ægformede
Legemer, Synshøjene, (thalami optici), der ligger
paa hver Side af det Afsnit af H.-Hulhederne,
der kaldes 3. Ventrikel. Omkr. hver Synshøj
ligger en nedad aaben Ring, Hvælvingen
(fornix). De to Synshøje er forbundne paa Midten
ved massa intermedia, endvidere ved det tynde
Loft i 3. Ventrikel, ved hvis bageste Del,
umiddelbart foran Firhøjene Koglekirtlen (corpus
pineale, s. d.) ligger. Bunden i 3. Ventrikel
dannes af en Tragt (infundibulum), der
nedadtil hænger sammen med Hypofysen (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
