Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjernehindebrok - Hjernehyperæmi - Hjernekongestion - Hjernekrampe - Hjernelammelse - Hjernenerver - Hjerneparasiter - Hjerneprolaps - Hjernepunktur - Hjernerygmarvsbetændelse - Hjernerystelse - Hjerneskal - Hjernesklerose - Hjerneslag - Hjernesvind - Hjernesvulst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjernevæv; man kalder en saadan Svulst H., medens
man taler om Hjernebrok, naar en Del af
selve Hjernemassen er trængt ud i
Svulsten.
E. A. T.
Hjernehyperæmi eller
Hjernekongestion betyder Blodoverfyldning af Hjernen.
Tidligere antog man, at Mennesker med rødt
blussende Ansigt og svulmende Aarer var
tilbøjelige til saadan H., og satte Symptomer som
Hovedpine og Hedestigninger i Forbindelse
dermed. Det er imidlertid overordentlig
tvivlsomt, om der virkelig findes en Hyperæmi af
Hjernen ved saadanne Tilstande.
K. H. K.
Hjernekongestion, se Hjernehyperæmi.
Hjernekrampe, populær Betegnelse for
Krampe.
Hjernelammelse, populær Betegnelse for
Dødsaarsagen i saadanne Tilfælde, hvor
Standsning af Aandedræt ell. Hjerteslag maa antages
at skyldes en Lidelse af Hjernen, hvilket
sædvanligt vil sige visse Centrer i den forlængede
Marv. Aarsagerne til en saadan Lidelse kan
være forskellige, Blødninger, Blodprop,
Blodmangel, Forgiftninger o. a.
K. H. K.
Hjernenerver, se Hjerne.
Hjerneparasiter er dyriske Snyltere, der
tager Ophold i Hjernen. Hos Mennesket findes
som saadanne Tintestadiet af Svinets
Bændelorm, tæni solium, og af en Hundebændelorm,
tænia echinococcus, endvidere har man i Japan
fundet en Ikte, paragonimus Westermanni,
som Parasit i Hjernen. Symptomerne, som
saadanne Snyltere fremkalder, kan veksle meget,
undertiden ligner de dem ved Hjernesvulster,
undertiden dem ved Hjernesyfilis, nogle
Tilfælde kan forløbe helt symptomløst.
Behandlingen kan overfor Ekinokokkerne være
operativ; Svinetinterne, der ofte optræder i større
Mængder, men spredte, lader sig vanskeligere
fjerne ad operativ Vej. (Litt.:
Lewandowsky, »Handbuch der Neurologie«, Bd 3
[Berlin 1912]).
K. H. K.
Hjerneprolaps, se Encefalocele.
Hjernepunktur, operativt Indgreb, ved
hvilket der bores et lille Hul gennem Huden og
Hovedskallen, hvorefter der gennem et ganske
tyndt Rør suges lidt Hjernemasse ud; denne
undersøges da mikroskopisk. H. er navnlig
anvendt til at diagnosticere, om der foreligger en
Hjernesvulst og hvor denne sidder. Det er
imidlertid ikke noget ufarligt Indgreb og giver
ofte usikre Oplysninger.
K. H. K.
Hjernerygmarvsbetændelse, se
Meningitis.
Hjernerystelse (lat. commotio cerebri)
fremkommer, naar Hjerneskallen ved Slag,
Nedstyrtning e. l. udsættes for et stærkt Stød.
I de lettere Grader forekommer der en
øjeblikkelig Blinken ell. Sortnen for Øjnene, der
hurtig ophører. Ved voldsommere Stød
optræder Besvimelse med alle til den fulde Bedøvelse
hørende Tegn, Lammelser af Muskler,
Sanseorganer, langsom Puls og Respiration
(saaledes kendt under Betegnelsen »slaa for
Panden«). Bedøvelsen kan være af kortere ell.
længere Varighed — lige til fl. Dage. H. kan
ledsages af Opkastninger, ufrivillig Afgang af
Urin ell. Ekskrementer, hvorimod Kramper
ikke hører med til den rene, ukomplicerede
H. I de voldsomste Grader af H. kan Døden
følge umiddelbart ell. indfinde sig ved
Lammelse af vigtige Organer. Dog vil som Regel,
naar Døden ikke følger hurtigt (og i disse
Tilfælde er der for det meste Komplikation med
Hjerneknusning), Tilfældene efterhaanden tabe
sig, Legemets Funktioner efterhaanden
vende tilbage til naturlig Tilstand; men ofte kan
dette vare længe, ja livsvarige Følger er ikke
udelukkede (Hovedpiner, Svimmelhed), dog
ogsaa her er det muligt, at der da har været
virkelige Læsioner og ikke alene H. til Stede.
Som et bestemt Kendetegn paa, at der
foreligger en H., gælder det, at Bedøvelsen
indtræder øjeblikkelig ved selve Stødet, medens
f. Eks. Hjernetryk (oftest) udvikler sig
successivt. Man har opstillet mange Forsøg paa
Forklaring af H.’s Opstaaen,
Kredsløbsforandringer i Hjernen, fine, for Øjet ikke kendelige
Forandringer i Hjernecellerne ell. disses
Udløbere. En stor Vanskelighed gør den
Omstændighed, at der ved de dødelig forløbende
Tilfælde næsten altid er Læsioner, saa man ikke
sikkert kan afgøre, hvor H. og hvor
Hjernelæsionernes Symptomer har deres resp.
Aarsager. — Behandlingen af H. bestaar
hovedsagelig i en fuldstændig Ro, idet man saavidt
muligt sørger for Renholdelse, Ernæring, frisk
Luft, passende Opvarmning af Patienten.
E. A. T.
Hjerneskal, se Hoved.
Hjernesklerose er en Fællesbetegnelse for
fl. forsk. Sygdomme, ved hvilke Hjernevævet
»skleroserer«, d. v. s. gaar til Grunde og
erstattes med det saakaldte Gliavæv. I nogle
Tilfælde er det en stadig fremadskridende
Sygdomsproces, der er jævnt udbredt over største
Delen af Hjernen. Disse Tilfælde kaldes
»diffus H.« (s. d.). I andre Tilfælde, den saakaldte
»lobære Sklerose« er det begrænsede Partier af
Hjernen, der er skleroserede som Følge af
Betændelser ell. Blødninger. Den lobære H.,
der oftest opstaar i Barndommen, kan give
Anledning til Lamheder, Stivhed af Lemmerne,
krampagtige Bevægelser og undertiden
Aandssvaghed. Den viser gennemgaaende Tendens til
Bedring i Aarenes Løb; ofte kan der hjælpes
paa Tilstanden ved ortopædisk Behandling.
K. H. K.
Hjerneslag, d. s. s. apoplektisk Anfald (se
Apopleksi).
Hjernesvind, d. s. s. Hjerneatrofi.
Hjernesvulst. Saavel Hjernen som dens
Hinder kan være Sæde for Svulster af forsk.
Art, oftest en ret ondartet Form, man kalder
Gliom. Størrelsen kan variere meget, de
største kan opfylde mere end den ene
Hjernehalvdel. Aarsagen til H.’s Opstaaen er ligesaa
gaadefuld som Aarsagen til Svulstdannelser
andre St. H. frembringer ved deres Vækst en
Forøgelse af Mængden af Cerebrospinalvædske
(s. d.). H. giver derfor bl. a. Symptomer, der
skyldes, forøget Hjernetryk: Hovedpine (ofte
voldsom), Svimmelhed, Opkastninger,
Synsforstyrrelser, Sløvhed. Hvis H. sidder i en af
de saakaldte stumme Zoner i Hjernen, vil
Symptomerne i hvert Fald i Beg. indskrænke
sig til de nævnte. Men hvis Svulsten sidder et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
