Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjernetryk - Hjernetuberkulose - Hjernevattersot - Hjernevedhæng - Hjernevirksomhed - Hjerneødem - Hjerpe - Hjersing, Arne - Hjerta - Hjerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennem Kundskaben til Hjernens Centrer og
Nervebaner (se Hjerne) lært at vide nogen
Besked om, hvor Lidelsen har sit Sæde i Hjernen,
og det er i nogle Tilfælde lykkedes, ledet heraf
at fjerne Aarsagen ved at aabne Hjerneskallen
paa det Sted, hvor man venter at træffe det
syge Sted af Hjernen (se Trepanation).
E. A. T.
Hjernetuberkulose optræder dels som
tuberkuløs Betændelse af Hjernens Hinder (se
Meningitis), dels som begrænsede tuberkuløse
Knuder i Hjernen, de saakaldte
Solitærtuberkler. De er hyppigst hos Børn og findes oftest
hos Individer, der har Tuberkulose i andre
Organer. Symptomerne ligner ganske dem ved
Hjernesvulster (s. d.). Udsigterne til
Helbredelse er ikke gode; nogle Tilfælde helbredes
dog af sig selv, andre har man set komme sig
efter Operation.
K. H. K.
Hjernevattersot, se Hydrocephalus.
Hjernevedhæng, se Hypofyse.
Hjernevirksomhed, se Hjerne.
Hjerneødem, forøget Vædskeholdighed af
Hjernen, er et Fænomen, som ofte kan
paavises efter Døden som Følge af mange forsk.
Sygdomme (Nyrebetændelse, Hedeslag,
Hjernebetændelse o. s. v.).
K. H. K.
Hjerpe, d. s. s. Jærpe.
Hjersing [’jær], Arne, norsk Maler, f. i
Saltdalen 13. Juli 1860. Han besøgte fl. Aar den kgl.
Kunst- og Haandværksskole i Kria samt
kopierede kendte Kunstneres Arbejder, indtil han
1879 slog igennem med sit Friluftsbillede »Fra
Akerselven« og fortsatte med Held at male
Sommer- ell. Vinterlandskaber. Han studerede
1896 og 1897 i Paris samt 1900 i Berlin og har
i Aarenes Løb gjort Studierejser rundt omkr.
i Norge. Han er en afgjort Tilhænger af den
naturalistiske Skole. Fra 1901 har han begyndt
at samle sin Evne om en Rk. større Prospekter
af norske Byer, af Moss (tilhører Byen), Kria,
Fredrikshald, Tønsberg og Trondhjem. Han
har udstillet jævnlig paa Statens aarlige
Udstillinger i Kria mellem 1884 og 1898, samt paa
Verdensudstillingerne i Paris 1889 (mention
honorable) og 1900.
C. W. Sch.
Hjerta, se Hierta.
Hjerte (cor). 1) H. hos forsk. Dyr. Et
H. findes kun hos Dyr, der har et
Blodkarsystem (se Blod og Blodkar). Rørsystemer,
som ikke indeholder ernærende Blodvædske,
findes i nogle Dyrerækker, f. Eks. hos
Straaledyrene (Søstjerner, Søpindsvin o. s. v.),
hvor der findes et Rørsystem, som indeholder
Søvand, men intet H. Hos fl. Krebsdyr og
hos Insekter findes derimod nær Dyrenes
Rygside et rørformet Organ med Muskeltraade
i sine Vægge. Organet trækker sig sammen
med visse Mellemrum (pulserer) og kaldes
Dyrenes H.; det er fyldt med Vævsvædske (»Blod«),
som sættes i Bevægelse ved dets
Sammentrækninger. Men disse Dyr har ikke noget
sammenhængende, overalt lukket Blodkarsystem,
saaledes som Hvirveldyrene, men Vævsvædsken
bevæger sig hos dem til Dels i
Mellemrummene mellem Indvoldene. Hos det lavest
staaende Hvirveldyr, Lancetfisken (Amphioxus)
findes intet egl. H., men paa nogle Steder kan
Væggene i Blodkarrene pulsere, og derved
fremkaldes Blodets Bevægelser. Hos alle
andre Hvirveldyr findes et mere ell. mindre
sammensat H. Hos Fiskene findes kun eet
Forkammer (Atrium) og eet Hjertekammer
(Ventriculus), men mellem Blodaarerne og
Forkammeret findes et tredie Afsnit,
Blodaarekammeret (Sinus venosus) og mellem
Hjertekammeret og den store Pulsaare et fjerde,
Pulsaarekammeret (Conus arteriosus). Blodet
passerer disse Afsnit i flg. Orden:
Blodaarekammer, Forkammer, Hjertekammer,
Pulsaarekammer. I de højere Hvirveldyrklasser
mister Blodaare- og Pulsaarekammeret deres
Bet. og forsvinder, medens For- og
Hjertekammeret udvikles. Hos Padderne bestaar
H. af et Forkammer, som ved en Skillevæg er
fuldstændig delt i en højre og venstre Halvdel
uden indbyrdes Forbindelse, samt et udelt
Hjertekammer. Hos Krybdyrene
kompliceres H.’s Bygning yderligere, men er forsk.
hos de forsk. Arter, f. Eks. hos Firbenene
findes to Forkamre som hos Padderne, medens
Hjertekammeret er ufuldstændig delt ved en
Skillevæg. Hos Fugle og Pattedyr er
Hjertekammeret fuldstændig delt i to
Afdelinger ved en Skillevæg, saaledes at H. kommer
til at indeholde 4 Kamre. Højre Hjertehalvdel
bestaar af højre Forkammer og højre
Hjertekammer, som indbyrdes staar i Forbindelse
med hinanden, men er fuldstændig adskilte fra
venstre Hjertehalvdel, der bestaar af venstre
Forkammer og venstre Hjertekammer, mellem
hvilke der er Passage.
2) Menneskehjertets Bygning er
som de øvrige Pattedyrs. Dets Form er ikke
»hjerteformet«, men snarere pæreformet, dog
med uregelmæssig Overflade og langtfra saa
smal mod Spidsen som en Pære. Det ligger i
Brystkassen (Thorax) mellem Lungerne og er
fuldstændig indesluttet i Hjerteposen
(Perikardium) undtagen ved sin Basis, hvor de
store Blodkar gaar ind i og ud fra H.
Hjerteposen bestaar af to Blade, og mellem dem
findes en ringe Mængde Vædske. Ved Betændelse
i Hjerteposen (Perikarditis) kan denne
Vædskemængde forøges betydeligt og udspile
Hjerteposen. — H.’s Beliggenhed er i
Brystkassens Midte; dets Basis er rettet bagud og
noget opad og mod højre, medens Spidsen
(Apex) er rettet fremad, nedad og noget mod
venstre. H. hviler for en Del paa Mellemgulvet
(Diaphragma). Hjertespidsen findes mellem 5.
og 6. Ribben paa Brystkassens Forflade, c. 6
til 8 cm fra Brystbenets (Sternum) Midtlinie.
H. staar i fast Forbindelse med de store
Blodkar ved sin Basis, men dets øvrige Del kan i
ringe Grad skifte Stilling ved Legemets
Bevægelser og ligeledes ved Mellemgulvets
Bevægelser under Aandedrættet. — H.’s Størrelse
er som en knyttet Haands. Dets Længde (fra
Basis til Spids) er c. 15 cm, dets Bredde c. 11
cm og dets Vægt c. 200—300 g (Vægten er
forsk. efter Menneskets Størrelse, c1 1/200 af
Legemets Vægt). — Som omtalt er H. delt i
to Forkamre (Atrier) og to
Hjertekamre (Ventrikler). I højre
Forkammer indmunder den øvre og den nedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
