Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlige Formaal, som omtales senere. I
Hjertevæggene findes Blodkar (Coronarsystemet)
ligesom i andre Muskler, desuden Lymfekar,
Nervetraade og Nerveceller.
3) H.’s Bevægelser.
Hjertemusklens og Hjertenervernes
Egenskaber. H.’s Bevægelser fremkalder Blodets
Kredsløb og er derved Betingelsen for Blodets
mange Funktioner (se Blod), f. Eks. for at
Stofskiftet kan foregaa. Naar H. standser sine
Bevægelser, dør Individet. H.’s Bevægelser blev
nøjagtigt iagttagne paa levende Dyr og beskrevne
1628 af William Harvey. H.’s Tilstand
veksler rytmisk, først trækker det sig sammen
(Systole), derefter slappes det (Diastole).
Sammentrækningen foregaar i to Faser. Først
trækker begge Forkamrene sig sammen
samtidigt, og kort Tid senere (0,1—0,2 Sek.),
medens Forkamrene slappes, trækker begge
Hjertekamrene sig samtidigt sammen.
Hjertekamrenes Sammentrækning (Systole) varer c. 1/3
Sek. Efter Hjertekamrenes Systole hviler hele
H., og denne Hvile varer, naar Hjerteslaget
ikke er paaskyndet, c. 0,4 Sek.; herefter
begynder Spillet forfra. Hele Perioden for Systole
og Diastole varer altsaa (hos Mennesket) c. 0,8
Sek., hvilket svarer til 75 Hjerteslag pr Minut.
Naar H. slaar hurtigere, er det Hvileperioden
(Diastole), som forkortes mest. Under Systole
trækker Hjertekamrene sig sammen i alle
Retninger, men mest fra Side til Side, saa at
H.’s Form bliver mere langagtig. Samtidigt
bliver H. haardt at føle paa. Systolen
bevirker, at Rummet inde i Hjertekamrene
formindskes stærkt, og derved drives Blodet fra
Kamrene ud i Pulsaarerne. — De omtalte
Klapper inde i H. bevirker, at Blodet ved H.’s
Sammentrækninger drives fra Blodaarerne
gennem For- og Hjertekamrene over i
Pulsaarerne, og Hjertekamrenes Systole er langt
vigtigere for Blodets Bevægelse end
Forkamrenes. Under H.’s Hvile (Diastole) løber Blodet
fra Blodaarerne ind og fylder først Forkamre,
derefter Hjertekamre (fra Legemets store
Hulaarer og Goronarvenen ind i højre
Forkammer, fra Lungeblodaarerne ind i venstre
Forkammer). Medens dette foregaar, er Klapperne
mellem For- og Hjertekamre aabne (valvulæ
tricuspidales og mitrales), men de
halvmaaneformede Klapper (valvulæ semilunares) mellem
Hjertekamre og Pulsaarer er lukkede, fordi
Blodet i Pulsaarerne staar under et Tryk, som
holder disse Klapper lukkede, naar H. er slapt
under Diastole. Derfor kan intet Blod
strømme tilbage til H. fra Pulsaarerne. Nu trækker
Forkamrene sig sammen og presser ogsaa
deres Indhold ind i Hjertekamrene, der i dette
Øjeblik har deres største Blodfyldning. Et
Øjeblik senere begynder Hjertekamrenes
Systole, og saa snart deres Blodindhold derved
kommer under et større Tryk end
Blodindholdet i Forkamrene, vil Klapperne mellem
For- og Hjertekamre smække i. I et ganske
kort Øjeblik er nu alle Klapper lukkede, men
Hjertekamrene fortsætter med at trække sig
mere og mere sammen, og hurtigt stiger
Trykket paa Hjertekamrenes Blodindhold saa
stærkt, at det bliver større end det Tryk,
Blodet staar under i Pulsaarerne, og saa snart
dette sker, aabner Trykket de
halvmaaneformede Klapper ud til Pulsaarerne, og
Hjertekamrenes fortsatte Sammentrækning driver
største Delen af deres Blodindhold ud i disse
(fra højre Hjertekammer ud i Lungepulsaaren,
fra venstre ud i Aorta). Saa slutter Systole,
Hjertekamrene slappes, de halvmaaneformede
Klapper lukkes i, derefter aabnes Klapperne
mellem For- og Hjertekamre, fordi Blodet
stadig strømmer til fra Blodaarerne, og
Hjertekamrene nu er slappe. Og saa begynder det
hele forfra. Hjertekamrenes Systole bestaar
altsaa af to Afsnit: 1) Anspændingstiden, i
hvilken For- og Hjertekammerklapperne lukkes og
lidt senere de halvmaaneformede Klapper
aabnes, og 2) Uddrivningstiden, i hvilken Blodet
strømmer ud i Pulsaarerne. Saa følger 3)
Afslappelsestiden (Diastole). —
Sammentrækningen af H.’s forsk. Afsnit skyldes naturligvis, at
Muskelfibrene i Hjertevæggen trækker sig
sammen, og Aarsagen til den rytmiske Veksel
mellem Systole og Diastole ligger i disse
Muskelfibres Egenskaber. Selv om et
H. er blodtomt, vil det vedblive at pulsere
regelmæssigt, saa længe Muskelfibrene er
levende, f. Eks. kan et udtaget Frø- ell. Fiskehjerte
ligge paa et Bord og pulsere i længere Tid,
skønt det ikke indeholder Blod, som kan
drives ud. Denne Egenskab hos
Hjertemuskulaturen, at den sammentrækker sig med
regelmæssige Pauser uden ydre Paavirkninger,
kaldes Rytmicitet. Irriterer man under Diastole
et H. med en Naal, vil det slaa et ekstra Slag
(en Ekstrasystole), men rammer Naalen
under Systole, har det ingen Virkning; under
Systole er Hjertemusklen uimodtagelig
(refraktær) for Irritation. Hvor stærkt H.
sammentrækker sig, afhænger slet ikke af, hvor
stærkt det irriteres, derimod af, hvor stærkt
det er udspilet af Blod. H.’s Blodfyldning
fremkalder ikke Systole, men den bestemmer
Systolens Kraft. — Som omtalt
sammentrækker Forkamrene sig nogen Tid (0,1—0,2 Sek.)
før Hjertekamrene. Det har vist sig, at
Impulsen til Forkamrenes Sammentrækning opstaar
i en Gruppe Muskelfibre af særlig Bygning,
der ligger i højre Forkammers Væg tæt ved
øvre Hulvenes Indmunding (Keith-Flacks
Knude, opdaget 1906 af A. Keith og N. W.
Flack). Denne Impuls fremkalder
Forkammersystolen. Derefter ledes Impulsen gennem et
Bundt af særligt byggede Muskelfibre (det
Hisske Bundt, opdaget 1893 af W. His jun.)
fra Forkamre til Hjertekamre. Dette
Ledningsbundt, som til Dels ligger i Skillevæggen
mellem de to Hjertekamre, danner den eneste
Muskelforbindelse mellem Forkamrenes og
Hjertekamrenes Muskulatur. Ledningen af
Impulsen gennem dette Bundt tager 0,1—0,2 Sek.,
og derfor begynder Hjertekamrenes Systole
senere end Forkamrenes. Ved sygelige Tilstande
i det H.’ske Bundt opstaar der
Uregelmæssigheder i Hjerterytmen, og er Ledningen
gennem Bundtet helt afbrudt, vil For- og
Hjertekamre slaa uafhængig af hinanden, hver med
sin Rytme. I saadanne sygelige Tilfælde
pulserer Hjertekamrene meget langsomt (c. 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
