Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slag pr Min.), og der opstaar ofte svære
Symptomer (Besvimelser m. m. Den
Adam-Stoke’ske Sygdom). — H. paavirkes af
Hjertenerverne, dels sender en af de
Nerver, der udgaar fra Hjernen, Nervus vagus,
Grene til H., dels faar H. Nervetraade fra det
saakaldte sympatiske Nervesystem (Nervus
accelerans). Impulser gennem Nervus vagus gør
Hjerteslagenes Rytme langsommere,
Impulser gennem de sympatiske Nervetraade gør
derimod Rytmen hurtigere. Det er ikke
Nerverne, som holder den regelmæssige
Hjertebevægelse i Gang (det er omtalt, at et udskaaret
H. uden Nerver pulserer regelmæssigt), men
Hjertenerverne regulerer Rytmens Hastighed.
Gennem Nerverne kan mange Paavirkninger,
f. Eks. Sindsbevægelser, Reflekser fra indre
Organer m. m., faa Indflydelse paa H.’s
Slagrytme, men Hjertenerverne staar ikke under
Villiens Herredømme. — Der findes ogsaa
Nerveceller i H.’s Muskulatur; de er forbundne
med de sympatiske Nervetraades Forgreninger.
4) Hjertestød og Hjertetoner.
Ved hver Hjertekammersystole kan man se og
føle et Stød af Hjertespidsen mod
Brystvæggen (Hjertestødet, Ictus cordis). Ved at lægge
Øret til Brystvæggen hører man under hver
Hjerte systole to Lyde (Hjertetonerne). Den
første Lyd skyldes Hjertemuskulaturens
Sammentrækning og Lukningen af Klapperne
mellem For- og Hjertekamre, den anden skyldes
de halvmaaneformede Klappers Lukning. Bedre
høres disse Toner gennem særligt konstruerede
Rør (Stetoskoper). Under Hjertesygdomme,
naar Klapperne er angrebne, kan disse Toner
forandres (»Mislyd«), og derved kan ofte
Lidelsens Sæde og Art fastslaas.
5) Blodets Strømning og
Blodtrykket. 1628 beskrev William
Harvey første Gang Blodets Kredsløb (se Blod).
Blodet strømmer fra højre Forkammer gennem
højre Hjertekammer og Lungepulsaaren, der
forgrener sig i Lungerne, og Grenene gaar til
sidst over i Lungernes Haarkar, der omspinder
Luftrørsgrenenes Endeblærer (Alveoler).
Lungens Haarkar samler sig til Lungeblodaarerne,
som fører Blodet til venstre Forkammer,
hvorfra det strømmer gennem venstre
Hjertekammer ud i Legemets store Pulsaare (Aorta) og
gennem dens Forgreninger, Legemets øvrige
Pulsaarer. Disse opløses i Haarkar i alle
Legemets Organer. Haarkarrene samler sig atter
til Blodaarer, og gennem disse strømmer
Blodet tilbage til højre Forkammer. Vejen fra
højre Hjertekammer gennem Lungerne til venstre
Forkammer kaldes det lille Kredsløb,
Vejen fra venstre Hjertekammer gennem
Legemet til højre Forkammer det store
Kredsløb. I dette er indskudt
Portaaresystemet (se Blodkar).
Under hver Systole driver Hjertekamrene
største Delen af deres Blodindhold ud i
Pulsaarerne. Paa sindrige Maader er det lykkedes
at maale den Blodmængde, som et
Hjertekammer driver ud ved hvert Slag
(Slagvolumen), dels paa Dyr og i de senere Aar ogsaa
paa Mennesker (naturligvis er Metoderne, der
anvendes over for Mennesker, indirekte, da
man jo her hverken kan komme til at iagttage
H. direkte ell. til ligefrem at maale den
Blodmængde, det udtømmer). Hos Mennesket
uddriver venstre Hjertekammer ved hver Systole
40—66 cm3 Blod. I et Minut (75 Hjerteslag)
befordres altsaa 3—5 l Blod gennem venstre
Hjertekammer (H.’s Minutvolumen), d.
v. s. at hele Legemets Blodmængde passerer
Kammeret i c. eet Minut. Højre
Hjertekammerudsender samme Blodmængde som venstre
(ellers maatte Blodet ophobes i Aarerne). —
Blodets Strømningshastighed i
Blodkarrene kan maales i Dyreforsøg ved
forskellige Apparater (Hæmodroraometer,
Hæmodromograf, Ludwig’s
Strømur), hvis Princip er, at man maaler Tiden,
i hvilken Blodet, der strømmer fra en Aare,
kan fylde et Glasrør, der er indskudt i Aarens
Forløb, og hvis Rumindhold er kendt. Blodet
løber hurtigst i de store Pulsaarer (150—500
mm pr Sek., gennemsnitlig c. 250 mm pr Sek.)
og lige saa hurtigt i de store Blodaarer, men
langsommere i de mindre Puls- og Blodaarer
og aller langsomst i Haarkarrene (c. 1/2 mm
pr Sek.). Dette beror paa, at Pulsaarerne
ganske vist efterhaanden deler sig i snævrere og
snævrere Grene, men at den samlede Vidde af
alle de Grene, hvori en Pulsaare deler sig, er
betydelig større end Pulsaarens egen Vidde.
Naar Blodet passerer fra Pulsaaren til dens
Grene, bliver Forholdet derfor et lgn., som
naar en smal Aa efterhaanden bliver bredere:
i den smalle Del af Aaen vil Strømmen være
langt hastigere end i den brede. Ved
Overgangen fra de mindre Pulsaarer til Haarkarrene
er det samme Forhold til Stede i endnu højere
Grad. Af samme Grund vil Blodets Hastighed
vokse, efterhaanden som det strømmer tilbage
fra de mindre Blodaarer til de større. — I
Pulsaarerne er Blodets Hastighed større
under H.’s Systole end under dets Diastole, men
Blodstrømmen staar aldrig helt stille. Dette
skyldes Blodkarrenes Elasticitet.
Under Systole presser H. Blodet ud i
Pulsaarerne og udspiler dem, under Diastole vil de
elastiske Aarer atter trække sig noget sammen
og derved vedligeholde Strømmen. I
Haarkarrene og i Blodaarerne løber Blodet stadig med
ensartet Hastighed, uafhængig af Systole og
Diastole. — I de fleste Blodaarer findes
Veneklapper (opdaget 1574 af Fabricius fra
Aquapendente, se Blodkar), som
hindrer Blodet i at løbe den forkerte Vej (om
Portaaresystemet, se Blodkar).
Muskelbevægelser vil i høj Grad fremskynde
Blodstrømmen i de Blodaarer, som ligger mellem
arbejdende Muskler.
I Aarerne staar Blodet under et Tryk,
Blodtrykket (opdaget 1732 af Stephen
Hales). Trykket bevirker, at Blodet sprøjter højt
op i Vejret, naar der stikkes Hul paa en
Pulsaare. Aarsagen til Blodtrykket er H.’s
Arbejde og Blodkarrenes Elasticitet: H. pumper
stadig Blod ud i de elastiske Kar, ligesom man
pumper Luft ind i en elastisk Cykelslange. I
Pulsaarerne opstaar der herved (som i
Cykelslangen) et Tryk, thi de snævre Haarkar
frembyder en stor Modstand mod Blodets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
